Naturvidenskabeligt grundforløb (NVG)

Fossile brændsler - eksamen.

13. juni 2016 af carolinephilipsen

Hej Studieportalen. 
Jeg har trukket NG (på B-niveau) og  et af spørgsmålene til min NG eksamen på B-niveau er: 

De fossile brændsler er vores vigtigste energikilde på jorden, selvom de er begrænsede og giver alvorlige miljømæssige gener. Men hvordan er de dannet, hvor finder vi dem, hvor meget er der tilbage og hvordan bliver de brugt?

I din disposition skal du bl.a. inddrage geofaglige begreber som naturgrundlag, strålingsbalance, kulstofkredsløbet, kulbrinter, kulrækken, kildebjergart, reservoir, segl, energiproduktion, skifergas, fossile energiressourcer og – energireserver. 

- Jeg forstår ikke hvorfor at strålingsbalancen er interessant når man snakker om fossile brændsler? 
- Jeg er også i tvivl omkring hvorfor kulstofkredsløbet er på i denne sammenhæng? 

Håber nogen vil hjælpe :-)

Med venlig hilsen Caroline 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. juni 2016 af mathias1997

Når man udvinder forssile brændsler, intervenerer man med kulstofkredsløbet. Når man fælder og afbrænder træer, vil der være mere CO2 i luften, da de ikke kan omdanne CO2-en længere ved fotosyntesen.


Svar #2
13. juni 2016 af carolinephilipsen

Mange tak for svar Mathias1997. 

Jeg forstår nu pointen med kulstofkredsløbet. 

Men er stadig usikker på strålingsbalancen. Er med på det du skriver omkring at fældning  og afbrændning af træer giver mere CO2 i luften --> Men hvad har det at gøre med fossile brændsler (kul, olie og gas)  og strålingsbalancen?  Når jeg kigger på et billede af "Strålingsbalance", kan jeg ikke se sammenhængen mellem den og fossile brændsler. 

Hilsen Caroline :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. juni 2016 af mathias1997

Kul, olie og gas stammer bl.a. fra døde dyr og biomasse fra planter og træer, der har ligget mange tusinde år i jorden, men hvis vi bruger for mange af de fossile brændsler, vil balancen mellem det kulstof, der ligger i jorden og det, der er i luften, forskubbe sig, hvilket betyder stigende temperaturer.

Temperaturerne stiger som følge af afbrænding af fossile brændsler, fordi et øget CO2-indhold i atmosfæren gør det sværere for den termiske stråling at bryde igennem atmosfæren - heraf drivhuseffekten. De kortbølgede stråler fra solen kan godt trænge igennem, men varmen har sværere ved at slippe ud.


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Afbrænding og udledning af drivhusgasser som f.eks. ved afbrænding af kul fører til et øget mængde af drivhusgasser i atmosfæren. 

Disse absorberer noget af den termiske stråling udsendt fra Jorden og udsender det i alle retninger, hvor noget vil blive sendt tilbage til Jordens overflade, hvor det bliver absorberet således, at Jordens temperatur stiger. Jo flere drivhusgasser jo højere bliver temperaturen. Det er vigtigt at huske på, at drivhusgasserne (drivhuseffekten) er gode blot i de rette mængder. Prøv at udregn Jordens emmissionstemperatur uden at tage hensyn til drivhusgasserne ved brug af den følgende formel:

T_e=\sqrt[4]{\frac{\frac{S_0(1-a_j)}{4}}{\sigma }}


Svar #5
14. juni 2016 af carolinephilipsen

1000 tak for hjælpen begge to, endelig giver det mening :-) 


Skriv et svar til: Fossile brændsler - eksamen.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.