Samfundsfag

Liberalistisk grundholdning

10. oktober 2016 af ToveBjergegaard (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, er der nogen der kan hjælpe med denne opgave? 

Argumenter ud fra liberalistisk grundholdning imod synspunkterne, som de kommer til udtryk nedenfor.

Og endelig var Lars Løkke Rasmussen i 2002 med til at indføre den skatteyderfinansierede ordning, som giver virksomheder mulighed for at trække deres udgifter fra i skat, hvis de tilbyder deres medarbejdere en privat sundhedsforsikring.
Det har rigtig, rigtig mange arbejdsgivere siden valgt at gøre: Mens der i 2001 var 50.000 danskere med en privat sundhedsforsikring, er der i dag en million.
Resultatet er et skævvredet sundhedssystem, hvor alle ikke længere har adgang til de samme ydelser: Er man heldig at høre til dem, der er begunstiget af andre skatteborgere med en privat sundhedsforsikring, hopper man således blot let hen over ventelistepøblen og direkte ind på den private operationsgang.
Samtidig trækker man med denne dyre ordning ressourcer væk fra de offentlige sygehuse. Her må lægerne løbe stadig hurtigere og ifølge dem selv gå på kompromis med lægefagligheden - med vigende patientsikkerhed til følge. Og det er nu engang det offentlige system, der står med de helt grundlæggende sundhedsopgaver som uddannelse, forskning og det samlede spektrum af behandlingstyper.
Leder. Sundhed til alle. Politiken 30. 7. 09. Uddrag


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. oktober 2016 af Soeffi

#0 Lav en liste over sysnspunkterne. F.eks...

Lars Løkke Rasmussen var (som indenrigsminister) i 2002 med til at indføre en skatteyderfinansieret sundhedsforsikring...

Mange arbejdsgivere har benyttet sig af ordningen...

Resultatet er et skævvredet sundhedssystem...

Dyre ressourcer trækkes væk fra de offentlige sygehuse... 

Det er nu engang det offentlige system, der står med de helt grundlæggende sundhedsopgaver som uddannelse, forskning og det samlede spektrum af behandlingstyper...

Spørgsmålet er også, hvad der menes. - Skal du tage stilling til om påstandene er rigtige eller forkerte, eller skal du gå ud fra, at de er rigtige og diskutere, om det, der er sket, er godt eller dårligt?


Svar #2
10. oktober 2016 af ToveBjergegaard (Slettet)

Jeg skal komme med argumenter i mod disse påstande ud fra liberalistisk synsvinkel


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. oktober 2016 af Soeffi

#2 

Jo, men skal du argumentere mod det, som Lars Løkke gjorde, eller skal du argumentere mod kritikken af det, som han gjorde? Du skal vel også tage stilling til, hvad der er fakta, og som ikke står til diskussion...?


Svar #4
12. oktober 2016 af ToveBjergegaard (Slettet)

Det er bl.a. det jeg ikke rigtig forstår 


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. oktober 2016 af Soeffi

#4  En ide kunne være:

find oplysninger om Lars Løkkes sundhedsordning fra en anden - helst neutral - kilde og diskuter ud fra det om sundhedsordningen var god set fra et liberalistisk synspunkt. Sammenhold dine synspunkter med kritikken, der kommer til orde i lederen.

Forsøg at besvare:...

 - Hvad var meningen med ordningen?

 - Stred den mod liberalistiske principper og i givet fald hvilke?

 - Hvordan forsvarede Lars Løkke sundhedsordningen over for de som mente, at den stred mod liberalismen?

 - Hvordan virkede ordningen,
      levede den op til Lars Løkkes forventninger?
      levede dens resultater op til det som man ville forvente ud fra liberalistiske synspunkter?
      hvordan forklarede Lars Løkke evt. manglende resultater?

- Er du enig med kritikken i lederen?


Skriv et svar til: Liberalistisk grundholdning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.