Geografi

gegrafi hjælp

05. maj 2019 af jhevodes - Niveau: 7. klasse

Hvad er forskellen på kystklima og fastlandsklima?

Hvad er en kold- og en varmefront?


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. maj 2019 af ringstedLC

Lad mig lige begynde med lighederne. Begge klimatyper ligger i Jordens to tempererede bælter, - det nordlige og det sydlige. Der er derfor aldrig i gennemsnit ekstremt koldt som i de polare bælter, eller ekstremt varmt som i det tropiske bælte.

Men der er til gengæld årstider, hvor temperaturen er forskellig på grund af den varierende dagslængde (sollyset giver varme) og derfor må havets- og jordoverfladens temperatur følge med op og ned. Fordi havet er meget længere tid om at optage og afgive varme end overfladen inde på kontinenterne, giver det forskellen på de to typer.

Temp. kystklima: Findes i egne tæt på oceanerne. Her dæmper og forsinker havet svingningerne mellem koldt og varmt. Den koldeste måned i Danmark er derfor ikke dec./jan. (med mindst sollys), men februar og den varmeste er august. Nedbøren er jævnt fordelt og rigelig fordi havet og vindene hele året kan sende skyer ind over land, hvor de så presses lidt opad, afkøles og giver regn eller sne.

Temp. fastlandsklima: Findes i egne inde på kontinenterne. Her bliver svingningerne mellem koldt og varmt større fordi havet ikke regulerer temperaturen. Nedbøren er generelt jævnt fordelt, men fordi disse egne ofte ligger højere over havet end kystegnene, har skyerne måske afgivet nedbøren inden de når ind. En bjergkæde langs kysten kan gøre, at skyerne slet ikke når op over og videre ind. Og det gør selvfølgeligt klimaet tørrere.


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. maj 2019 af ringstedLC

Fronter opstår, hvor luftmasser med forskellig temparatur mødes. Ved en varmfront presser varm luft den kolde luft tilbage og omvendt.


Skriv et svar til: gegrafi hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.