Historie

Kanslergadeforliget

26. maj kl. 16:27 af Zaggy - Niveau: C-niveau

Nogle der kan hjælpe mig med dette spørgsmål, og samt kilder?

Starter velfærdstaten med Grundloven i 1849 eller Kanslergadeforliget i 1933?


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. maj kl. 16:29 af Goten (Slettet)

Prøv at læse her.


Svar #2
26. maj kl. 17:25 af Zaggy

Ja men forstår ikke helt teksten


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. maj kl. 07:53 af Jeppe101


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. maj kl. 16:51 af Goten (Slettet)

#0

Prøv selv at vurdere, hvad du vil karakterisere som velfærd. Har fundet de nogle uddrag fra et par hjemmesider, som er relevante ift. dit spørgsmål. Du burde kunne svare på spørgsmålet ud fra dem.

Grundloven

I 1800-tallet var dansk socialpolitik især baseret på fattighjælp, der indebar, at fattige kunne få støtte, hvis de var ’værdigt trængende’. Det havde dog som konsekvens, at modtagerne af fattighjælp mistede deres stemmeret og ikke måtte gifte sig. Fra midten af 1800-tallet bredte der sig efterhånden en erkendelse af, at private bidrag og fattighjælp i sognene ikke var nok. Med Grundloven i 1849 blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv.

Kilde.

Grundlovene fra 1849 og 1915 sikrer, at folk kan få fattighjælp, hvis de er værdigt trængende. Men er man på fattighjælp mistes en række rettigheder. Socialreformen fra 1933 gør op med den tankegang. I de følgende år bliver den social sikring forbedret gennem en række reformer. I 1956 bliver folkepensionen indført og i 1976 træder bistandsloven i kraft.

Kilde.

Kanslergadeforliget

I 1933 fik man en af danmarkshistoriens mest omtalte politisk-økonomiske aftaler: Kanslergadeforliget. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre indgik et forlig, der især handlede om økonomi på baggrund af den verdensomspændende krise. Men også socialpolitikken var i spil, og en socialreform blev vedtaget. Den var først og fremmest en videreførelse og forenkling af de eksisterende love, som stammede fra årene 1890-1930, og man samlede nu sociallovgivningen i fire hovedlove om hhv. folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offentlig forsorg. Selv om socialreformen overvejende var en forenkling, og der fortsat blev lagt vægt på forsikringsprincippet, var der på ét punkt tale om et afgørende brud. Man lagde nu vægt på, at borgerens rettigheder ikke skulle indskrænkes, selv om han/hun havde økonomiske problemer (undtaget var alkoholikere, vagabonder og arbejdssky). Den tilgang var med til at bane vejen for dannelsen af den velfærdsstat, der for alvor tog fart efter 2. verdenskrig.

Kilde.


Skriv et svar til: Kanslergadeforliget

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.