Kanslergadeforliget

Prøv at læse her.

Ja men forstår ikke helt teksten

Der er vist fortsat i denne tråd: https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1963780

#0

Prøv selv at vurdere, hvad du vil karakterisere som velfærd. Har fundet de nogle uddrag fra et par hjemmesider, som er relevante ift. dit spørgsmål. Du burde kunne svare på spørgsmålet ud fra dem.

Grundloven

I 1800-tallet var dansk socialpolitik især baseret på fattighjælp, der indebar, at fattige kunne få støtte, hvis de var ’værdigt trængende’. Det havde dog som konsekvens, at modtagerne af fattighjælp mistede deres stemmeret og ikke måtte gifte sig. Fra midten af 1800-tallet bredte der sig efterhånden en erkendelse af, at private bidrag og fattighjælp i sognene ikke var nok. Med Grundloven i 1849 blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv.

Kilde.

Grundlovene fra 1849 og 1915 sikrer, at folk kan få fattighjælp, hvis de er værdigt trængende. Men er man på fattighjælp mistes en række rettigheder. Socialreformen fra 1933 gør op med den tankegang. I de følgende år bliver den social sikring forbedret gennem en række reformer. I 1956 bliver folkepensionen indført og i 1976 træder bistandsloven i kraft.

Kilde.

Kanslergadeforliget

I 1933 fik man en af danmarkshistoriens mest omtalte politisk-økonomiske aftaler: Kanslergadeforliget. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre indgik et forlig, der især handlede om økonomi på baggrund af den verdensomspændende krise. Men også socialpolitikken var i spil, og en socialreform blev vedtaget. Den var først og fremmest en videreførelse og forenkling af de eksisterende love, som stammede fra årene 1890-1930, og man samlede nu sociallovgivningen i fire hovedlove om hhv. folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offentlig forsorg. Selv om socialreformen overvejende var en forenkling, og der fortsat blev lagt vægt på forsikringsprincippet, var der på ét punkt tale om et afgørende brud. Man lagde nu vægt på, at borgerens rettigheder ikke skulle indskrænkes, selv om han/hun havde økonomiske problemer (undtaget var alkoholikere, vagabonder og arbejdssky). Den tilgang var med til at bane vejen for dannelsen af den velfærdsstat, der for alvor tog fart efter 2. verdenskrig.

Kilde.