Andre fag

Klage over afsluttende standpunktskarakter

19. juni kl. 12:47 af MichaelContray - Niveau: C-niveau

Kære alle

Jeg har mandag d. 15. juni kl. 07:00 fået mine afsluttende standpunktskarakterer, hvor jeg fik karakteren 10 i faget erhvervsjura på C-niveau. Jeg mener selv, at jeg står til karakteren 12, hvorfor jeg har tænkt mig at klage. Da det er en mundtlig karakter, så har jeg svært ved at klage, da det er ord mod ord så at sige, men jeg har samlet en række argumenter, hvorfor jeg har gjort mig fortjent til karakteren 12. Jeg vil gerne høre jeres mening ift., hvilke argumenter, som I mener er bedst at bruge, og hvor mange og hvilke af disse som jeg skal bruge i min klage. NB! Det skal tilføjes, at min lærer ikke har afgivet en mundtlig begrundelse for karakteren. Selvfølgelig skal argumenterne også uddybes
Her kommer de:

1. Vi har taget udgangspunkt i bogen "Grundbog i Erhvervsjura" af bogforlaget Dura. Det er udelukkende denne bog, som vi har gennemgået, hvor vi kun har gennemgået kapitel 5-16, hvorfor kapitel 1,2,3 og 4 er fuldstændig udeladt fra undervisningen. Da vi har haft det angivne antal af moduler, så må det siges, at det er en mangel fra lærerens side. Kapitel 1,2,3,4 er ikke gennemgået og handler om demokratiet, som er et af fagets mål ifølge lærerplanen og bekendtgørelse fra undervisningsministeriet. Derfor kan min lærer ikke vurdere mig samlet, eftersom at ca. 1/4 af pensum ikke er gennemgået.

2. Min lærer har ikke læst mine opgaver, som jeg har lavet i timen, da jeg ikke har kunnet dele dokumentet med ham på Drev, som er platformen, som vi bruger i undervisningen. Jeg har kontaktet ham på både lectio og mail, som er kontaktoplysningerne, som fremgår af jeres hjemmeside. Efter over en måned har han ikke svaret på adskillige mails, som jeg har tilsendt ham på begge platforme. 

3. Han sagde, at han ville have en karaktersamtale med os alle sammen, inden vi fik vores karakter, så vi ikke blev overrasket over dette. Dette skete dog ikke, hvorfor at jeg mener, at faget ikke er afsluttet endnu.

4. Jeg har haft 100% tilstedeværelse og har deltaget i alle timer...

5. Har ikke lavet en eneste fejl i de test, som vi har haft

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. juni kl. 13:38 af Jeppe101

Held og lykke. Det bliver svært, da det er en mundtlig karakter. Punkt nr. 4 kan du i hvert fald ikke bruge til noget. 

Overvej også, hvor ligeglad med karakteren, du bliver om et par år.

Og det kunne da være fedt, hvis din lærer tog sig tid til at svare dig! :)


Brugbart svar (1)

Svar #2
19. juni kl. 17:45 af gerthansen

Som det første ville jeg overveje om du overhovedet skal bruge karakteren til noget, for skal du ikke det er det spild af tid, og som #1 skriver, så bliver man ret ligeglad med gymnasiekarakterene efter noget tid. Det kan selvfølgelig være ret så frustrerende at føle sig uretfærdigt behandlet, men du skal nok komme over det.

Punkterne 3,4 og 5 er ret så ubrugelige i min mening. Punkt 2 er sådan lidt til begge sider, i det man så kan spørge om du har gjort nok for at få det tekniske til at virke. I forhold til punkt 1 kan jeg ikke se hvordan det med kapitel 1-4 er relevant, da jeg går udfra din lærer ikke har inkluderet de kapitler.

Og for at du reelt set har noget at være uenig i, ville jeg få fingrene i en skriftlig begrundelse fra din underviser på hvorfor du fik 10. Får du den er det lidt nemmere da du har noget mere konkret at være uenig i.

Ydermere vil jeg også spørge en evt studievejleder om hjælp til at klage, ikke så meget om du har grundlag for det, men mere hvordan du gør rent praktisk.

Men igen, overvej om det er tiden og resourcerne værd.


Skriv et svar til: Klage over afsluttende standpunktskarakter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.