Samfundsfag

hvad er habitus

27. januar 2021 af Samfundsfagsfidusen - Niveau: B-niveau

en der kan hjælpe med at forklare hvad habitus er forstår det ikke helt 


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. januar 2021 af Moderatoren

Hvad er du i tvivl om? Så er det nok lettere at hjælpe dig.


Brugbart svar (3)

Svar #2
27. januar 2021 af Justitia

Habitus hænger uanfægteligt sammen med begrebet felt.

Pierre Bourdieus forsøg på at overvinde det, der tidligere syntes at have været en afgrundsdyb dikotomi mellem struktur og aktører, dvs. analyser af samfundets generelle strukturer og mønstre på den ene side (f.eks. hos Durkheim og Marx) og de enkelte aktørers handlinger i samfundet på den anden (f.eks. hos Weber og de amerikanske mikrosociologer). Til løsning af denne problematik indfører Bourdieu de to kernebegreber felt og habitus.

Selv definerer Pierre Bourdieu et felt som;

"et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placeringer i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres relationer til andre positioner".

Der findes mange felter f.eks. indenfor juraen (retligt felt), sportsverdenen, politik (politisk felt) m.v. Sat lidt på spidsen er et felt en kampzone mellem forskellige aktører, der alle søger at påvirke det fænomen, som er på spil.

Habitus er de dispositioner, der styrer individet i feltet, og disse dispositioner er et produkt af ethvert individs deltagelse i en lang række felter gennem sit livsforløb. Sagt på en anden måde er habitus den socialt funderede forståelse af spillets regler i et givent felt.

Håber du forstår det.

Mvh. 


Brugbart svar (2)

Svar #3
27. januar 2021 af Justitia

Wikipedias forklaring af begrebet habitus er også udmærket, jf. afsnittet "Habitus" på nedenstående link.

https://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu


Svar #4
28. januar 2021 af Samfundsfagsfidusen

tusind tak :)


Skriv et svar til: hvad er habitus

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.