Studievalg og videregående studie

Medicin

30. januar 2022 af lisalisa1212

Hej. Jeg læser medicin, og undrerer mig derfor over, om man skal bruge sit gennemsnit på universitet til noget i fremtiden? F.eks. arbejde, læse specialer m.m.


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. januar 2022 af DrNielsen

Både og.

Tidligere hed det sig at man ikke skulle bruge sit snit til noget. Det sagde man da jeg i sin tid startede på medicin. På et tidspunkt reducerede man dog ph.d.- og forskningsårsstipendiater for at spare. Det har medført at man i eks. en forskningsårsansøgning i noget omfang bliver vurderet på karakterer. Men det er efter sigende kun en mindre del af ansøgningen. Et godt projekt med en god protokol vægter selvsagt en del mere. Det samme sagde man om ph.d. Går man direkte fra universitetet over i en sådan, eller får tildelt en md ph.d. har det formodentlig også nogen betydning. Har man klinisk erfaring bag sig betyder det næppe noget.

Ønsker man at arbejde i udlandet har det formentlig noget at sige da det er svært at vurdere et CV på en udenlandsk ansøger.

Ud over ovenstående kommer man ikke til at blive vægtet på karakterer. Jeg er aldrig blevet spurgt om mit karakterblad til diverse jobsamtaler. Når man ansætter en læge vurderer man kandidaten ud fra syv roller, kaldet de syv lægeroller. Det er erfaring og ekspertise inden for syv områder der essentielle for en læge. Det kan ekesempelvis være 'medicinsk ekspert' der fortæller noget om ansættelsesforhold, kurser mv. Det kan også være 'forsker' der siger noget om antal publikationer. 'Underviser' der omhandler undervisningserfaring og så fremdeles. Det er fuldstændig underordnet hvad der står på et karakterblad. De syv lægeroller fortæller en ansætter langt mere om kandidaten end eksamensbeviset.

- i øvrigt læser man ikke et specialer. Et spceiale beror på klinisk, superviseret erfaring.

Skriv endelig ved yderligere spørgsmål.


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. februar 2022 af guzbak

Det eneste tidspunkt jeg har brugt mine karakterer var da jeg skulle søge legater i forbindelse med usveksling.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. februar 2022 af Skaljeglavedinelektier

Jeg er medicinstuderende, og jeg har brugt mine karakterer ift. ansøgning om forskningsår samt til at søge om finansering af det. Jeg har set visse phd-opslag, hvor man har skulle vedhæfte karakterblad ved ansøgning.

Umiddelbart har karakterer ikke meget at sige i det generelle perspektiv, men tiderne kan jo skifte. Jeg håber karakterer kommer til at spille en større rolle i fremtiden. 


Skriv et svar til: Medicin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.