Be vs. Being

Be er infinitiv, being er lang tillægsform.

Se evt. her.

"being" kan også være gerundium.

#0...Would it please be/being possible to be/being the last person to be/being called up?...

Du starter med at oversætte: Ville det være muligt at være den sidste til at blive indkaldt? På dansk bemærker man forholdsordet til. På engelsk bliver forholdsord + infinitiv til forholdsord + ing-form. Dvs. den engelske sætning bliver: Would it please be possible to be the last person to being called up?

Det har du ikke fået helt fat på, Soeffi.

Præpositionen "to" følges af en ing-form, men infinitivmærket "to" gør det ikke. 

Problemt, selv  for en del indfødte englændere, består i at afgøre hvornår det er en proposition, og hvornår det blot er infinitivmærket. Hvis man på nogen som helst måde kan fornemme en retning i udtrykket, er der tale om en præposition, og en ing-form skal så følge. Eks "I look forward to meeting you.".  Her kan man godt fornemme en retning i at "se frem til";  ......derfor ing-formen. Det kan man derimod ikke i "I love to bask in the sun" og derfor kun en infinitiv.

I dit eksempel hedder det i øvrigt: "......the last person to be called up."  (da der her ikke er tale om en præposition")

Det ville derimod hedde "I prefer being homeless to being starved"    -med to gerundier

Alt dette hænger naturligvis også sammen med gerundiums halvt substantiviske natur.

En ing-form kan  være enten en præsens participium (nutids tillægsmåde) eller en gerundium.

Hvis du vil forstå dette fuldt ud, skal du nok sætte dig ind i forskellen mellem disse to. Den er ret betydelig.

P.S.  En gerundium er en substantiveret infinitiv.  (She loves swimming)

Den indeholder både et verbalt og et substantivisk element.

En præsens participium er et adjektivisk (= beskrivende) ord.  (swimming under under water, she bumped into a rock)

Udelad det ene "under".

Selv tak. Det glæder mig.