Side 2 - Saltkrystaller

# 1
          "Det skyldes den fundamentale måde natrium og klorid atomerne pakker på: ... "
Må jeg få lov til at tage mig den frihed at omskrive ovenstående citat?
          "Det skyldes, at natrium - og kloratomerne spontant lejrer sig indbyrdes i en kubisk gitterstruktur."  

Att.: Stygotius 

Jamen ikke så godt,  at du selv mangler kommasætning og ikke vil terpe, men tillægger andre dårlige evner til, at udtrykke sig pga. samme.

Sproget har forandret sig, det er stadigt vigtigt med korrekthed, men vi vægter mest, at forståelsen ikke går tabt. Terperiet er, så vidt jeg ved, ikke så populært. Det fratager os spontanitet, tid og det, at man når hinanden og kan læse mere end ord.

Jeg har yderligere opslaget under DANSK fordi, jeg gerne vil svares på et forståeligt sprog.uden, at blive kritiseret fordi, der mangler et bogstav eller et komma.

Arbejde på f.eks landet kan hjælpe folk til, at have erfaringer, de kan relatere til i livet. Frank (Bonderøv fra Østjylland) er et godt eksempel.

Tak for din deltagelse. Jeg har intet at tilføje.

Jeg mangler på ingen måde kommasætning. Måske skulle du gøre dig bekendt med dansk tegnsætning før du begynder at belære andre. Hjælp ydes gerne.

NB. Komma sættes før "at" + en sætning, ikke før "at"  +  en navnemåde !!

Din  beskrivelse af "terperi" er helt forvrøvlet. Det er også sludder at sige at det at arbejde intenst med noget, fratager en spontanitet, er ligeledes rent vrøvl.

att. #21  At sige "den måde atomerne pakker på"  er  bare det glade nonsens.

At undervurdere kommaers betydning er simpelthen bare dumt.

I øvrigt hedder det "natriumatomerne"  -ikke "natrium atomerne". Dansk er ikke engelsk

Att.:Stygotius:

Ok. men; så er vi igen inde på dansklektier og jeg spørger ikke til dine kundskaber som danskunderviser, eller søger viden indenfor feltet om tegnsætning, stavning osv. Jeg stiller et spørgsmål som kan placeres flere steder og jeg har valgt dansk frem for kemi, da jeg så får et svar på dansk. Jeg har skrevet i mange år, ja faktisk nok i over 30, men har som elev kun 10 klasse afgangsprøve i mundtlig og skriftlig dansk. Det betyder ikke, at jeg klarer mig virkelig dårligt men, at jeg har fået min lærdom ved, at gå op i skriftlige terperier, peditesser og redigering. Det betyder ikke, at jeg påstår, jeg skriver korrekt og givetvis hænger jeg fast i forestillinger og gammel grammatik fordi, man hører noget her og irettesætte der og får at vide, man skal bruge flere kommaer og inddele med punktummer, så man får kortere sætninger. Jeg har været influeret af elever fra 8. - 10 klasse og ordblinde, da de nok har været inden for mine referencegrupper set med underviserens øjne.

For at blive forfatter kræves der ingen direkte kyndighed i dansk på professoernevau. Jeg tænker, jeg kan klare en HF, når det kommer til eksamenspapirer.

Hvis man vil stable store snebolde i en rund beholder eller med en grundcirkel som basis og uden, at klistre dem fast, så får man en kegle. Kan vi være enige om, at appelsiner "pakker sig" på samme måde? Tag så en alm. flyttekasse og placer appelsiner uden at forsøge at bestemme strukturen, men følge den, der automatisk opstår uden mellemlægspap eller formet emballage. Hvad får du så?

Att.:Stygotius:

REDIGERET OG MED TILFØJELSER: 

Mange tak for tilkendegivelser og læring. Men nu er vi så igen inde på dansklektier og jeg stiller på ingen måder spørgsmål til kundskaber eller søger viden indenfor feltet om dansk tegnsætning, stavning osv. i denne omgang. Jeg erkender dog, at man skal kunne formulere sig, hvis man vil forstås. Men du skal aldrig være min danskunderviser, da du går lidt for hårdt til den og jeg er dårlig til, at modtage kritik og derfor blokerer ved udtryk som nonsens, dumt osv.

Jeg stiller et spørgsmål, som kan placeres flere steder og jeg har valgt dansk frem for kemi, da jeg så får et svar på dansk.

Jeg har skrevet lidt i mange år, ja faktisk i over 30, men har som elev kun 10. klasses afgangsprøve i mundtlig og skriftlig dansk. Det betyder i det daglige på ingen måder, at jeg klarer mig virkelig dårligt men, at jeg har fået min lærdom ved, at gå op i skriftlige terperier, petitesser og redigering. Det betyder heller ikke at jeg påstår, jeg skriver korrekt, for givetvis hænger jeg fast i forestillinger og gammel grammatik fordi, man husker og hører noget her, irettesættes der og får at vide, man skal bruge flere kommaer og inddele med punktummer, så man får kortere sætninger. Jeg har været influeret af elever fra 8. - 10 klasse og ordblinde, men også mennesker der påstår, de taler op til 4 - 5 sprog eller flere uden at kunne nogle af dem fuldt ud, da de kun er tillært ved brug og fuldført gennem Rosenthal effektens kraft. Disse personer har har været indenfor mine referencegrupper og grupper af flygtninge, som jeg har givet lidt hjælp også med lektier, som set med underviserens øjne.er relateret til dansk. Der er derved opstået social smitte. Nogle afghanske flygtninge er faktisk analfabeter, så det er ikke så lige til, at hjælpe en familie.

Dansk har jeg taget i små spring, da jeg først har lært vestjysk og dermed kun haft "en" foran alle navneord. "Et" finde slet ikke, når man taler vestjysk. Man siger f.eks: "En vindu ka sed i en hus og udenfor kan der sto en træ." Det er mit modersmål og min sociale arv. Så det var lidt en maveplasker, at komme i 1. klasse, hvor kun præstens og måske degnens datter ud over underviseren, som ingen uddannelse havde indenfor faget, talte lidt rigsdansk.

For at blive forfatter kræves der ingen direkte kyndighed i dansk på UNI- eller professor-nevau. Jeg tænker, jeg kan klare en HF, når det kommer til eksamenspapirer.

Hvis man vil stable store snebolde i en rund beholder eller med en grundcirkel som basis og uden, at klistre dem fast, så får man en kegle. Kan vi være enige om, at appelsiner "pakker sig" på samme måde? Tag så en alm. flyttekasse og placer appelsiner uden at forsøge at bestemme strukturen, men følge den, der automatisk opstår uden mellemlægspap eller formet emballage. Hvad får du så?

Att.:Stygotius:

Formentlig kan du slet ikke forestille dig hvordan, det må være at leve et liv uden også, at være blevet undervist i fysik og kemi. Mit fysik- og kemikendskab stammer ikke destomindre udelukkende fra levet liv, hvor madlavning og dyrkning af jorden mm. er det, jeg har lært af.

https://www.berlingske.dk/samfund/gamle-talemaader-faar-det-glatte-lagen?fbclid=IwAR2F0mM2c_w4_RAFzRy-IDrq4f9jkvKxegNq_nO1wAzBeExkGlbIk-2zmbs

Se fil.

Tak for dit forsøg på at forklare mig dit synspunkt. Tak også for henvisningen til artiklen fra den borgerlge, læs reaktionære avis. Den var da  meget underholdende og sjov.

Imidlertid:  Hvis Danmarks godt 5 mio. indbyggere skrev og stavede som hver havde lyst til, dvs. på godt 5 mio forskellige måder, ville vi jo nok have lidt svært  ved at forstå hinanden præcist. (Jeg forstod f.eks. ikke hvad en eller anden mente med at "krystaller pakkede"). Det er også ret uheldigt at nogen skriver "gentagende gange" i stedet for det rigtige "gentagne gange".  Vi er nok nødt  til at have et fælles sprog med fælles skrivenormer  .....hvis vi skal bruge sproget til andet og mere end at lave  korte indkøbsnotater. Sproget er også med til at skabe fællesskabsfølelse og  til at udtrykke følelse i det hele taget. Hvis de faste vendinger bliver ødelagt af f.eks. forkert brug, går en del undertoner og dermed en del af meddelelsen tabt. Derfor er vi nødt til at have nogle faste sprognormer.

Når du kan læse og forstå hvad jeg her skriver til dig  -uden problemer-, er det jo netop fordi jeg anvender rigsmålet (af nogle kaldet "rigsdansk"), dvs. et sprog som ikke er bundet til en  bestemt geografisk egn eller til en bestemt social klasse el. lign. Om man kalder noget for "et vindue" eller "en vindue", er nok  ikke afgørede for forståelsen, men det betyder at man afviger fra normen  og dermed fællesskabet  -noget der efter min mening er vigtigt at bevare. 

Hvad angår tegnsætning  -ja, så er kommaer ikke bare nogle små dumme streger som er ligegyldige, og som  en irriterende lærer forlanger man skal sætte, men en hjælp til den læsende for at skabe en klar forståelse af det nogen vil udtrykke.

Når nogen siger: "Øh, sproget er jo ikke altid logisk", er det simpelthen løgn.  Jo, -sprog er altid logisk, og man gør derfor klogt i at følge de normer der findes for hvert enkelt sprog.

Af en æske MIDDELHAVSSALT, hvori nettoindholdet er 900 gram, vil man kunne "tage det med et gran salt"
godt og vel 14486 gange. Er man af natur meget skeptisk, er det godt at have en sådan æske stående.
Vægtenheden 1 apotekerpund er 5760 gran = 357,85 gram.
1 gran er således lig med 62,1 milligram.
 

I det engelske avoirdupois-vægtsystem, som bl.a. bruges til apoteksmål, er one grain 64,798 91 mg.

Ad # 31
Ja, - det ligger nok til os danskere at være beskedne og middelmådige, - også når det gælder vægtenheder. 

He-he

#9

Det du skriver, er blot noget sludder. Ingen har talt om tilfældigt at kaste appelsiner ned i en kasse.

Pointen er rent sproglig.  At "pakke" (brugt intransitivt)  eller "pakke sig" er simpelthen ikke  (idiomatisk) dansk.

Forstår ikke helt hvorfor det ikke er "(idiomatisk) dansk", eller om det overhovedet bør være det?

Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/idiomatisk

Idiomatisk, (af gr. idiomatikos), særegen for et sprog, en dialekt el. en enkelt persons sprogbrug.

"Pakke" og "sig" giver mening hver for sig, og det er også almindeligt at kombinere disse typer ord, og at udelade "sig", ikke sandt?

- Skamme sig.

- Vaske sig.

- Putte sig.

- Den måde Eva putter på er bedårende.

- Vira har en kompliceret måde at sprede på.

- Lise har en creme, og det er en spøjs måde hun påfører på.

Eller har jeg påføret mig en dårlig sprogvane?

Mange tak til Heptan, SuneChr og Stygotius for hjælp til, at danne de rigtige billeder og forestillinger om saltkrystaller. 

Att.: Heptan, SuneChr og Stygotius

For at bevise jeg forstår Jeres diskussion og uenighed i "at appelsiner pakker sig." Kan jeg fortælle, at jeg har mit eget, lille, usprøjtede appelsintræ i min opgang og appelsinerne behøver ikke "pakke sig" da de er helt ufarlige.

Verbet at "pakke" kan kun med stort besvær bruges intransitivt, og normalt kun transitivt.

"transitiv" = som kræver/kan bruges med et genstandsled

"intransitiv" = som ikke kan bruges med et genstandsled.

F.eks.kan verberne "sove" og "ligge" kun bruges intransitivt.  -Man kan ikke "sove" noget eller nogen, eller "ligge noget" eller nogen.

Datiden "hang" bruges kun intransitivt, og datiden "hængte" bruges kun transitivt  -på dansk. Derfor er det vrøvl at sige "Jeg hang frakken på knagen"

Verbet "pakke" kan ikke bruges intransitivt. Undtagelse: Måske siger man i visse kredse "Isen pakker"  .....i betydningen "Isen pakker sig sammen" (transitivt) . Man er nødt til at pakke noget (eller nogen). Hvis man bruger det intransitivt, forudsætter man en transitiv betydning af ordet. Hvis man juleaften siger "Hvad laver mor?  - vil svaret "Hun pakker"  betyde at hun "pakker gaver ind" el.lign.

ad spørgsmålet sidst  i #34.

Ja, du  har virkeligt fået en  "dårlig sprogvane", bl.a. i dette tilfælde.

ad #34

Nej , det er ikke almindeligt at udelade ordet "sig" i disse forbindelser. Visse verber findes kun idiomatisk som refleksive verber. Det gælder bla. verbet "skamme". Man kan ikke bare "skamme". Det samme er tilfældet på de fleste, eller næsten  alle,  europæiske sprog.

P.S. refleksiv = refererende til grundleddet.

Att.: Stygotius:

Jeg har naturligvis tjekket ordbogen: At "pakke sig" betyder noger i retningen af at flytte. Feks. " Købte du frugt i indvandrerbutikken?" "Så kan de appelsiner godt pakke sig."

Desværre flygter jeg lidt ind i søvnenes healende verden, da jeg slet ikke bruger de udtryk og begreber I benytter, men jeg er taknemmelig og vil genlæse og arbejde med teksten getagende, men gåture, vask og tandbørstning mm. kommer i første række. 

Når jeg referer til mit opslag fra Berlinske, bliver jeg også lidt i tvivl: 

Vores stuegulv i Grindsted blev ludet og det var min opgave. I Hvide Sande var alle rum med ludede gulve på nær toilettet. 

At lude er et udsagnsord og jeg luder er en bøjning af ordet. Så der er altså flere måder, at blive luder på.

Slutningen af ovenstående, som jeg vover mig ud i, lyder som vrøvleri og da jeg gik udenfor døren i går, endte jeg da også blandt en stor flok drenge og efterskoleelever.

At lude kommer jo ikke under betegnelsen gulvvask, men gulvbehandling og gulvpleje. Er man en gulvluder, når man ludbehandler?

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59007454&query=pakke+sig