Gode råd til mundtlig eksamen

Bliver du nervøs og angst før din mundtlige eksamen, eller har du bare brug for lidt inspiration til din forberedelse eller selve eksaminationen, så bringer vi her en række gode råd til, hvordan du performer bedst muligt på dagen. Grundtrækkene omkring den mundtlige eksamen er ens alle steder – det er blot niveauet i eksamensstoffet, der varierer, og derfor kan disse råd bruges af alle i både folkeskolen og gymnasiet.

Forberedelse til mundtlig eksamen

• Skab dig et overblik over pensum. Find hovedemnerne/-områderne i pensum og tænk over sammenhæng i emnerne. Jo bedre du er til at finde sammenhæng mellem emnerne, jo mindre skal du huske på til eksamen, og jo bedre kan du perspektivere til pensum. Rådet gør sig både gældende i de fag, hvor eksamensemnerne er givet på forhånd, og de hvor dette ikke er tilfældet.
   
• Lav noter. De hjælper dig med at skabe struktur i din forståelse, og det vil smitte positivt af på din præsentation. Noter hjælper især på hukommelsen. Hvis du får hovedtrækkene i det, du lige har læst, ud gennem fingrene ved at skrive det ned på papir eller ind på computeren, så vil du hurtigt finde ud af, at stoffet sidder bedre fast.
   
• Find ud af, hvad hovedemnerne i pensum er, og lav en oversigt i punktform for hvert af dem. Du skal slå ned på det helt centrale i teksten/emnet, og du skal have et godt overblik over, hvad du kan perspektivere til. Det er vigtigt, at du i forvejen har fundet frem til konklusionen, så du ikke skal til at finde dette i eksamenssituationen, hvor tiden er knap. Skab derfor et godt overblik over samtlige emner og det centrale i disse.
   
• Øv den mundtlige eksamenssituation igennem med dine kammerater. Ved at øve eksamenssituationen finder du ud af, hvilke emner du er god til, og hvilke emner der kræver en ekstra indsats. Her kan du let blive både positivt og negativt overrasket. Fordelen ved at diskutere og forberede dig sammen med dine studiekammerater er, at du får andre øjne på teksterne/emnerne, og at I sammen kan nå frem til en fælles konklusion. Der er større sandsynlighed for, at den er rigtig, når fem personer er blevet enige om den, end når blot én er kommet frem til den. Når du øver eksamenssituationen igennem, kan du også øve dig i at sælge dig selv bedst muligt. I kan med fordel også give hinanden tips og feedback på alt fra det indholdsmæssige til jeres kropssprog. Læs artiklen om hvordan man coacher hinanden til bedre karakterer.
   
• Øv alle emner så godt, at der ikke er emner, du ikke vil op i, selvom det næsten altid vil være tilfældet. Det øger din sikkerhed op til den mundtlige eksamen, at du ikke skal gå og bekymre dig om scenariet, hvor du trækker et ”hadeemne”. Nogle emner kan være sværere end andre, men det er lærer og censor også godt klar over, så der er ingen grund til at være bekymret eller nervøs. Øv derfor ”hadeemnerne” igennem flere gange end dem, du føler dig mere eller mindre sikker i. Det er en god idé at starte med disse ”hadeemner”, så du ikke kommer i tidsnød og haster igennem dem til sidst. På den måde får du også et godt overblik over hele pensum, fordi du føler dig forholdsvis sikker i alle emner.
   
• Koncentrer dig om din egen forberedelse. Lad være med at lade dig slå dig ud af, hvor langt andre er kommet, og hvad de fokuserer på. Det, der tæller for dig, er, at du følger din egen struktur. Det er meget individuelt, hvordan man læser til eksamen. Nogle skal bruge flere uger og læser tingene mange gange, mens andre blot har brug for at læse det en enkelt gang og få det overstået hurtigt (der er selvfølgelig også andre måder at gøre det på). Fokuser derfor på dig selv og din eksamenslæsning.
   
• Bliver du så nervøs før eksamen, at det går ud over din forberedelse og præstation, findes der faktisk masser af teknikker, der kan afhjælpe eksamensnervøsiteten.

Gode råd til selve den mundtlige eksamen

• Mød i så god tid, at du ikke skal bekymre dig om at komme for sent. Det kan dog tit gøre en nervøs at sidde på skolen, fordi eksamen rykker tættere og tættere på, så derfor kan det også være en god idé ikke at komme for tidligt. Et forslag kunne være et kvarter til en halv time inden eksaminationen.
   
• Hils på censor ved at give et nik. Det kan virke akavet at give hånd, fordi det kan blive meget formelt, så en naturlig høflighed og øjenkontakt giver et godt førstehåndsindtryk. Det er dog individuelt fra censor til censor, hvad de gerne vil have, men typisk er det godt at rådføre sig med sin lærer og tage hans/hendes ord for gode varer. Det afhænger også af, om censor sidder ned eller står klar i døren for at modtage dig.
   
• Træk et spørgsmål uden at tøve for meget – det øger din egen sikkerhed. Lad det ikke komme til udtryk, hvis du trækker et emne, du ikke havde håbet på, fordi du således fra starten virker usikker og nervøs. Det er i øvrigt helt okay at være nervøs til den mundtlige eksamen - det er alle - men jo bedre du kan skjule det, jo mere selvsikker fremstår du.
   
• Når du skal præsentere dit oplæg, så start med en disposition, hvor du fortæller lærer og censor, hvad du har planlagt at gennemgå. På den måde får du en god start, og lærer og censor har langt bedre mulighed for at hjælpe dig på vej, hvis du skulle gå i stå.
   
• Læs ikke op fra dit papir. Det er langt bedre at glemme nogle ting end at læse op fra et stykke papir. Hvis du læser op fra dine papirer, har lærer og censor ingen chancer for at vurdere, hvad du egentlig kan. Derimod skal de nok selv spørge, hvis du har glemt noget. Det kan være en god hjælp at lave en kort disposition under forberedelsen, som du kan skue ned til under præsentationen – men lad være med at kigge ned i det hele tiden. Kig i stedet på din lærer og censor.
   
• Du kan med fordel skrive dine noter ned på nogle kort eller i hvert fald på noget, der er mindre end en almindelig A4-side. For det første kan en hel A4-side godt fylde ret meget, og mange har en tendens til at flagre rundt med arket, når de bliver nervøse. For det andet står der meget mindre på siderne, hvis du laver nogle kort, og på den måde minimerer du chancerne for, at du mister overblikket over dine notater. Et kort kunne eksempelvis være halvdelen af et almindeligt stykke papir. Brug gerne et kort pr. emne, du fremlægger om.
   
• Hvis der er et spørgsmål, du ikke forstår, kan du bede om at få det omformuleret. Det giver dig tid til at tænke dig om, og samtidig kan det give en bedre forståelse, at du får spørgsmålet igen. Du kan med fordel medbringe en flaske vand mod tørhed i munden og drikke lidt af den, når du har brug for en kort tænkepause under en mundtlig eksamen.
   
• Prøv at udvise selvtillid – også hvis du føler det modsatte. Lad være med at slå ud med armene og vise din frustration. Prøv så vidt muligt at udvise selvkontrol og overblik. Hvis der er noget, du ikke helt ved, om du kan svare på, så prøv alligevel – måske er det rigtigt, eller måske kan du lede samtalen hen på noget, du ved mere om. Hvis der er noget, du virkelig ikke kan svare på, så gå til bekendelse og prøv så efterfølgende at perspektivere over til noget, der kunne være relevant. Alternativt kan du øve nogle hukommelsesteknikker.
   
• Som udgangspunkt: Jo mere du snakker, jo bedre – men begræns det til det relevante. Til gengæld skal du også sige alt, der er relevant. Hvis du kører ud ad et sidespor, skal lærer og censor nok sige til. Prøv så vidt muligt også at undgå at køre rundt i det samme. Tag kontrol over eksaminationen – skift gerne emne på eget initiativ, hvis du har sagt det, der er at sige om et emne, eller hvis du kan mærke, at lærer og censor gerne vil videre. Det viser, at du har overskud, og at du er inde i stoffet.
   
• Husk til sidst på, at lærer og censor er dine medspillere og ikke dine modspillere. Deres opgave og intention er at hjælpe dig til at opnå så høj en karakter som muligt til mundtlig eksamen. I skal spille sammen, og hvis du har forberedt dig ordentligt, så vil det også føles sådan, når din lærer spørger ind til noget, du ved, du kan svare på.