Studievalg og videregående studie

Skift fra medicinstudiet til naturvidenskabeligt studie

02. juli 2013 af placebo321 (Slettet)

Hej.

Jeg er færdig på 1. år af medicinstudiet i Århus og har bestået alle mine eksaminer. Det var min plan, at jeg ville tage det første år for derefter at vurdere, om jeg skulle læse videre. Jeg har besluttet at skifte til et andet studie.

Jeg har tænkt på følgende uddannelser:

DTU:

Fysik og nanoteknologi

Kemi og teknologi

Medicin og teknologi

KU

Biokemi

Niels Bohr Instituttet

Fysik med specialisering i biofysik. Jeg har interesse i generel fysik, men ikke astro-, geo- eller partikelfysik.

AU

Nanoscience

Medicinalkemi

Fysik

 

Jeg har lavet for og imod lister og været rundt på de forskellige universiteter og snakket med studerende samt deres studievejledning. Tro ikke, at det bare er en fiks beslutning. Har brugt 2 måneder på at undersøge studierne nu. Jeg har dog nogle ubesvarede spørgsmål:

1) Hvad kan man bruge en uddannelse i fysik til senere i livet? Jeg har hørt, at man fx kan blive gymnasielærer eller hospitalsfysiker samt at de også finder ansættelse i bankverdenen. Kan man blive konsulent? Er der nogle, der har nogle erfaringer på dette område? Kender I andre ting, som fysikere kan beskæftige sig med efter de fx har taget en ph.d.? Er man dømt til at forske resten af sit liv? Jeg talte med en studerende på NBI, som sagde, at han ville tage en ph.d., men ikke vidste, hvad der skulle ske derefter. Det er også min plan, hvis jeg vælger at læse fysik. Jeg vil gerne forske, men jeg vil også have muligheden for at lave andre ting, hvis jeg mister interessen for forskning. Jeg vil gerne have et fleksibelt og alsidigt arbejdsliv efter studiet.

2) Hvad er forskellen på at læse fysik i Århus eller København? Jeg har kigget på deres bachelors kurser, som er lidt forskellige. Er det nemmere at blive ansat i fremtiden, hvis man kommer fra Niels Bohr Instituttet? Sagt på en anden måde: Er det "finere" at læse på Niels Bohr Instituttet og vægter fremtidige arbejdsgivere dette højere?

3) Jeg synes nanoscience uddannelsen er rigtig spændende, fordi den er så bred, og fordi man kommer til at beskæftige sig med både fysik og kemi og en lille smule biologi - især fysik interesserer mig. Jeg talte dog med en studerende fra nanoscience, som sagde, at uddannelsens bredde var dens styrke men også dens svaghed, idet man ikke kommer lige så meget i dybden med tingene som fysikerne. Kender I til studiet, og hvad er jeres erfaringer? I denne forbindelse skal det også siges, at jeg snakkede med en studievejleder på fysik, der sagde, at man på fysik går i dybden med nogle ting, fx kvantemekanik, fordi det er interessant, men det har ikke altid lige meget virkelighedsrelevans. Det er vigtigt for mig, at det har det, hvorfor det fik mig til at tvivle på fysik.

4) Hvad laver en medicinalkemiker? Er man dømt til at stå i et laboratorium resten af sit liv, eller kan man lave andet med en kandidatgrad inden for dette fagområde? Er der nogle, der ved hvad forskellen på en biokemiker og medicinalkemiker er?

Snittet betyder ikke noget, da jeg kan komme ind på samtlige uddannelser i hele Danmark, medmindre der er nogle studier, hvor det er over 13,2. Jeg har haft matematik, fysik og kemi på A-niveau i gymnasiet, så jeg skal ikke supplere nogle fag. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. juli 2013 af Hijsa

Hej :)

Må jeg spørge hvorfor du har besluttet at skifte studie? Hvad er det du ikke kan lide ved medicinstudiet?


Svar #2
02. juli 2013 af placebo321 (Slettet)

Ja, det er jo et godt spørgsmål.

Jeg har reflekteret meget - for meget - over mit valg og jeg har følgende grunde:

1) Her i slutningen af 2. semester var jeg på klinik i 4 uger på Aarhus Universitetshospital (reumatologisk afdeling), hvor jeg fik et indblik i, hvordan en læge arbejder. Jeg blev negativt overrasket over hvor meget bureaukrati og papirarbejde, læger skal udføre. Jeg fulgte forskellige læger, og jeg syntes det var spændende i starten, men da jeg havde hørt de samme patienthistorier flere gange stillede jeg mig selv spørgsmålet: "Vil jeg synes det her er spændende, hvis jeg skal være her i 2 år fx?". Svaret var et rungende nej. Jeg havde inden studiet forberedt mig på, at lægearbejdet involverer meget menneskekontakt, og jeg synes mange mennesker er interessante, men den menneskekontakt man har på medicinstudiet er en anden end jeg havde forventet.

2) Jeg synes bacheloren, som beskæftiger sig med det raske menneske, er rigtig interessant. På kandidaten skal vi dog kun beskæftige os med sygdomme, og jeg har kigget lidt i nogle af de bøger, der er pensum, og de fanger mig slet ikke. Desuden er der på kandidaten sammenlagt ½ års klinikophold udover KBU (klinik basisuddannelse). Jeg har talt med en del yngre læger, og det var BESTEMT ikke alle, der var tilfredse med deres klinikophold. Nogle følte, at de spildte tiden i 2 måneder. Dette vil jeg ikke udsættes for.

3) Jeg elsker at gå i dybden med tingene og interesserer mig for de naturvidenskabelige fag, primært kemi og fysik. På medicinstudiet uddannes man i at være generalist, hvilket er uddannelsens store styrke, men også dens største svaghed. Mange gange har jeg siddet med følelsen af, at det kunne jeg godt have arbejdet mere med eller fået forklaret noget dybere, men fordi pensum er så stort, er der ikke tid til det. Man skal ikke søge ind på medicinstudiet med en forventning om, at man bliver udfordret i sine evner til at forstå abstrakte sammenhænge.

4) Mange i samfundet ser på medicinstudiet, som det hårdeste og mest prestigefuldte studium. Efter at have færdiggjort det 1. år i Århus (som siges at være det aller hårdeste år pga. det store pensum i makro, mikro og neuroanatomi) med rigtig gode karakterer har min opfattelse af studiet ændret sig. Jeg respekterer medicinstuderendes flid og hårde arbejde, idet jeg har erfaret, at det er en forudsætning for at gå på studiet, men der er andre universitetsuddannelser, hvor ens evne til at forstå abstrakte og komplicerede fænomener udfordres i meget højere grad, og mennesker som evner dette har min dybeste respekt.

5) Jeg har talt med forskellige studievejledere på medicin. Deres begrundelse for at læse på studiet var, at de godt kunne lide at arbejde med mennesker. Det kan jeg også, men det er ikke mit hovedmål med min uddannelse, da jeg BLANDT ANDET også ønsker at forske. Og hvis man vil forske er der mange andre studier, hvor man bliver klædt meget bedre på og får mere specialiseret viden. Læger laver i højere grad klinisk forskning end grundforskning, og det er grundforskningen, der fanger min interesse.


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. juli 2013 af Hijsa

#2

Jeg kan godt se at du har gjort dig en masse dybe tanker omkring det. Grunden til jeg spørger, er fordi jeg selv ønsker at læse medicin på et tidspunkt, men jeg ved egentlig ikke rigtigt hvad det indebærer.

Nogle af de ting du siger overrasker mig faktisk en smule; Fx. det med at der ikke er så meget menneskekontakt som regnet med, og at studerende ikke går så meget i dybden med et emne inden de hopper videre til det næste. Dette havde jeg ikke regnet med, da man (som du selv nævner) anser medicinstudiet som værende meget hårdt at komme igennem, og der er mange nye ting der skal huskes. 

Men jeg håber hvertfald at du bliver tilfreds med hvad end du vælger at bruge din fremtid på :) Du har hvertfald givet mig noget at tænke over :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
03. juli 2013 af DennisDeH (Slettet)

Jeg kan kun snakke for NBI's vedkommende, og fortælle hvad de biofysikere jeg kender fortæller mig når vi taler sammen (jeg er partikelfysiker, og har altså ikke selv læst biofysik), og hvad jeg ved der generelt gælder for fysik (jeg har været rusvejleder/studieambassadør) på NBI. Jeg kender to personer der har taget springet og skiftet fra medicin til fysik (og 1 der tog den anden vej...) og de angiver begge samme grunde til at skifte som dig.

1)

Fysikuddannelsen giver adgang til mange forskellige jobs, da man for det meste vil blive ansat på sine kompetencer/færdigheder som man tilegner sig gennem studiet (analytisk tankegang, problemløsning, matematisk modelling, databehandling, programmeringsevner), og i mindre grad ens viden når man får et job i det private og ikke går den akademiske vej og bliver forsker eller gymnasielærer. Af jobs som jeg kender fysikere der bestrider: Aktieanalytiker, gymnasielærer, forsker (universitetet, medicinalindustrien, udvikling), programmør, udvikler hos NKT flexibles mv.

2)

Som en med bachelorgrad i fysik fra NBI vil jeg sige at jeg har været glad for min uddannelse og synes den er "fin nok" :). Du kan sige i København på NBI er større og der er flere muligheder for valgfag - og så har NBI generelt rigtig gode udvekslingsaftaler med udlandet. Jeg kan dog bestemt ikke tro at Aarhus er et dårligt sted at læse fysik (flere af professorerne på NBI er uddannet i Aarhus), men vil man partikel-, geo-, biofysik eller meteorologi har man mange flere muligheder for kurser på NBI (biofysik og geofysik/meteorologi eksisterer kun her). For mig virker NBI dog som et mere internationalt orienteret sted end AU, fordi det pga. sit historiske gode ry har lettere ved at tiltrække gode forskere (de har lige hyret en Harvard professor på QDev centeret fx) og er dem der har med CERN at gøre. På DTU har de en retning på deres fysik-nanoteknologi ingeniørstudie der hedder "Biofysik og komplekse systemer" som mest omhandler kompleks fysik (komplekse systemer, kaos, dynamik, turbolens osv.). På NBI er biofysik orienteret i den retning, samt også i en retning der fokuserer på membraner og deslignende (så lidt mere "biologisk" måske).

3)

Vi er altid efter nano'erne (som vi kalder dem), fordi de ikke kan deres matematik og deres fysik, men de er nu gode nok til det uddannelsen er rettet imod (jeg har dog hørt flere gange at nanoscience på KU ikke er særlig godt ift. i Aarhus eller DTU). Fordi de skal have mange andre kurser end bare fysik og matematik når de ikke samme dybde, men de lærer nogenlunde samme fysik, men på et lavere matematisk abstraktionsniveau. Mht. kvantemekanik, så er det en uvidende studievejleder du har snakket med! Kvantemekanik er utrolig vigtigt for at forstå al moderne fysik, inkl. elektronik, optik mv., så det er i allerhøjeste grad virkelighedsrelevant. Du kan sige at på fysik lærer du fysik for fysikkens skyld, så praktiske anvendelser er der ikke så mange af.

4)

Ja det vil jeg tro. Der findes forresten også kurser i medicinsk fysik på NBI (tror det er 2 kurser), hvor man lærer noget om anvendelser af fysik i medicin. Derudover er der en masse kurser i Röntgenstråling, neutronscattering (vigtigt, også pga. ESS som NBI har med at gøre - google det).

 

Til sidst vil jeg sige at du på NBI vil opleve et studie der er et af de mest sociale på universitetet, med masser af begivenheder såsom 'Kæmpefest for fysikere', Fysik* forelæsninger (inspirationsforelæsninger med forskere/folk fra det private), NBI lectures (med nobelpristagere), FysikREVY, julefrokost, ekskursioner og en masse andet jeg har glemt.

Og fagligt udfordret skal man nok blive uanset hvor kvik man er; jeg har dælme lært meget på de tre år jeg har læst fysik indtil videre og aldrig kedet mig :). Selvom der ikke er nogen adgangskvotient på fysik, ville det være forkert at tro at det kun er folk med dårlige karakterer fra gymnasiet der søger ind - nok nærmere tvært imod. Det faglige niveau er ganske højt på studiet, og ens medstuderende er super dygtige og (for det meste) ret interesserede i fysik, hvilket ikke altid er tilfældet på medicin har jeg ladet mig fortælle.

Du må meget gerne skrive mig en mail hvis du har flere spørgsmål, kan nok svare på de fleste af dem for NBI's vedkommende.


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. december 2017 af mariarasmussen96

Hej,
Jeg er udemærket klar over at det er et ældre indlæg, men valgte du så at skifte? :)

Brugbart svar (0)

Svar #6
14. december 2017 af Jegvedingenting

#0

du kan jo sagtens forske...men først ska du lige færdigggøre din uddannelse....det kræver det jo..

du kunne blive hjerneforsker eller hva ved jeg...men lægeuddannelsen kræver jo en masse forhåndsviden..


Skriv et svar til: Skift fra medicinstudiet til naturvidenskabeligt studie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.