Matematik
funktioner
Kursen på canadiske dollars er på en given dag 525,50. Dvs. at 100 dollar svarer til 525,50 kr.
En bank tager 25 kr. i vekselgebyr.
a) Udfyld tabellen, idet x er dollars og y er kr.:
x 100 200 300 400 500
y Her regner vi ikke vekselgebyret med, vel? Det er selve kursen, altså for 200 dollars får vi 1051 kr.?
b) Find forskriften for y kr., som funktion af x dollars
Nu har jeg siddet med matematikken i snart 10 timer, så tror jeg har set mig blind på denne, som jeg nok burde kunne klare med friske øjne.
Men er den ikke:
y = ( X * 5,2550 ) - 25
Så hvis du fx. skal udregne hvad det koster at få omvekslet 200 dollar til danske kroner (Med vekselgebyr) giver det følgende ligning og udregning:
y = ( X * 5,2550 ) - 25 <=>
y = ( 200 * 5,2550 ) - 25 <=>
y = 1051 - 25 <=>
y = 1026
Altså får du 1026 danske kroner for dine 200 dollars?
Svar #1
21. august 2014 af Andersen11 (Slettet)
Jo, man skal medregne vekselgebyret; det skal jo også betales.
y = (k/100)·x + v
hvor k er kursen, og v er vekselgebyret. Bemærk, at vekselgebyret skal lægges til, ikke trækkes fra, som du foreslår.
Svar #2
21. august 2014 af JonesJones (Slettet)
Tak for det hurtige svar.
1) Det vil sige at jeg i første opgave skal trække de 25 kr. fra hvert beløb?
2) Er opgave B rigtig? Er min omskrevne funktion, udregning og facit korrekt?
Svar #3
21. august 2014 af Andersen11 (Slettet)
#2
Nej. Læs forklaringen i #1. Vekselgebyret skal lægges til den rene kurspris. Dine omregninger er forkerte.
Vekskelgebyret er ikke en rabat, men en ekstra omkostning, man betaler til banken for at lave omvekslingen.
Svar #4
21. august 2014 af JonesJones (Slettet)
Så tror jeg at jeg har misforstået opgaven.
Jeg troede den gik ud på hvad man kunne få i danske kroner for 100 dollar, 200 dollar osv.?
Men den går ud på hvad man skal betale i danske kroner, for at få 100 dollar, 200 dollar osv.?
Dvs. For at få:
100 dollar skal du betale 100 * 5,2550 + 25 kr. = 550,5 kr
200 dollar skal du betale 200 * 5,2550 + 25 = 1076 kr.
???
Svar #5
21. august 2014 af Andersen11 (Slettet)
#4
Man skal beregne y, dvs prisen i kr. for at veksle x dollars. Det fremgår da klart af formuleringen ovenfor.
Ja, man skal benytte den fremgangsmåde, som du skitserer til sidst.
Svar #6
21. august 2014 af JonesJones (Slettet)
Okay, - og forskriften bliver så:
y = ( X * 5,2550 ) + 25 ?
Svar #8
21. august 2014 af JonesJones (Slettet)
Okay, jeg takker for din hjælp og tålmodighed. (Har lidt svært ved at forstå matematik, selvom det i beskrivelsen kan lyde enkelt og lige til)
Men mange tak!
Skriv et svar til: funktioner
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.