Matematik

Georg Mohr-prøven

03. november 2014 af TheHighSchooler (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

Jeg står med en opgave i et Georg Mohr-prøvesæt, som jeg ikke kan finde ud af. Opgaven lyder således:

Among the 20 pupils in Marie's class, 13 pupils have visited Spain, and 12 pupils visited Italy. Four of the pupils have visited neither Spain nor Italy. How many pupils have visited both Spain and Italy?

Mit svar lød på 12, men facitlisten siger 9.

Er der nogen, der kan give mig en - om muligt - detaljeret forklaring på, hvorfor facit er 9?


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Lad A være mængden af elever, der har været i Spanien, og lad B være mængden af elever, der har været i Italien. Det følger da, at

        |A ∪ B| = 20 - 4 = 16 .

Man har så

        |A ∪ B| = |A| + |B| - |A ∩ B|

hvoraf man ser

        |A ∩ B| = |A| + |B| - |A ∪ B| = 13 + 12 - 16 = 9 .

Her skal |A| forstås som antallet af elementer i mængden A, osv.


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. november 2014 af Soeffi

#0

Du kan også tegne dig til det (så længe vi taler om små tal). Skriv tallene fra 1 til 20 op i kolonner. Se bort fra de 4 første og tegn en ring om de 12 næste (5 til om med 16). Tegn derefter en ring om de 13 sidste (8 til og med 20). Fællesmængden ses at indeholde 9 elementer (8 til og med 16).

Mængder

Hvordan fik du 12?

Vedhæftet fil:mængder1-20.png

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. november 2014 af LeonhardEuler

#0 : Af din profilbeskrivelse kan jeg se, at du er en folkeskoleelev, derfor tvivler jeg på, at du har lært om mængder, hvorfor besvarelsen i #1 kan være svært for dig at forstå.

Såfremt: Det handler i første omgang at finde antallet af elever, der enten har rejst til Spanien eller til Italien eller til begge lande (eller bare har rejst - for simplificere det). Her har man       20 - 4 = 16 

Det ses nu, at der er blevet for foretaget 12 + 13 = 25 rejser af 16 elever, hvoraf der simpelt følger at der er 9 rejser til overs, hvis der blev tildelt en rejse til hver af de 16 elever. Derfor må der være 9 elever, der både har rejst til Italien og Spanien. 


Skriv et svar til: Georg Mohr-prøven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.