Fysik

Det Frie Fald - med luftmodstand - fysik

26. november 2014 af GTuurk (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg skal til at skrive SRP om det frie fald med luftmodstand og derfor aflevere en synopsis inden. Der er nogle krav for hvad den skal indeholde og jeg vil derfor spørge om punkt 3m altså en afgrænsning inden for det frie fald med luftmodstand. Jeg ved ikke helt - hvad der skal skrives her - hvordan man skal afgrænse et frit fald.

Synopsis -

1. ca. en halv side om dit emne, indeholdende:
2. En beskrivelse af det område du vil skrive om.
3. Afgrænsning af området (evt. i form af en række spørgsmål).

- synopsen skal være konkret, kort og præcis.


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. november 2014 af hesch (Slettet)

Luftmodstand kan forårsages af laminar luftstrømning (lave hastigheder) og turbulent luftstrømning (høje hastigheder).

Ved laminar strømning er luftmodstanden proportional med hastigheden, ved turbulent strømning er luftmodstanden proportional med kvadratet på hastigheden. Overgangen mellem disse to strømninger er ret "flydende", og du bør ikke krydse denne overgang under forsøg, for det er uoverskueligt og temmelig umuligt at få nogle fornuftige resultater/konklusioner ud af det. Derfor afgrænsning her.

En anden afgrænsning kunne være valg af emnet, der skal falde. Herunder valg af legemets formfaktor. Man kunne her vælge, kun at benytte kugleformede legemer (bolde) ? ?


Skriv et svar til: Det Frie Fald - med luftmodstand - fysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.