Matematik

Statistik - Sample space

27. november 2015 af nejvelda - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Er der nogen, som kan hjælpe mig med disse to statistik opgaver?

På forhånd tak!

Vedhæftet fil: opg242.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
27. november 2015 af peter lind


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. november 2015 af peter lind

Du skal lave et stolpediagram med P(1), P(2), P(3), P(4) o.s.v.


Svar #3
27. november 2015 af nejvelda

Men hvad er P(1) ... P(4)  hvor hvor langt ska jeg fortsætte med P() ?


Brugbart svar (1)

Svar #4
27. november 2015 af Therk

Du skal altså lave en grafisk repræsentation af sandsynlighedsfordelingen for summen af to terninger X og Y.

P(X+Y = n)

hvor n = 1, ..., 12 og sandsynligheden for et udfald af en terning er 1/6:

P(X = k) = P(Y = k) = 1/6

for k = 1, ..., 6.

Dvs. per notation i #1 og #2, fortsæt op til P(12), fordi P(13) = 0: Sandsynligheden for at summen af to terninger er 13 er lig nul.

Brug nu at X og Y er uafhængige til at beregne sandsynlighederne (eller tæl, om man vil).


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. november 2015 af SådanDa

Nu er det jo ikke sandynlighedsfunktionen for X+Y der skal laves som graf, men udfaldsrummet for to terningekast. Udfaldsrummet er alle de udfald som kan ske, så se altså på alle kombinationer for udfald.

S=\left \{ (1,1),(1,2),(1,3),(1,4),(1,5),(1,6),(2,1),\dots,(6,6) \right \}, dette kan så repræsentereres grafisk ved at lade din ene akse være første terning, og den anden være anden terning, og så sætte en prik ved alle udfald, altså 36 prikker. Og så er den anden opgave forholdsvis lige til :)


Svar #6
28. november 2015 af nejvelda

#5 Altså er sample space (udfaldsrum) S:
 S = { (1,1),(1,2),(1,3),(1,4),(1,5),(1,6)
         (2,1),(2,2),(2,3),(2,4),(2,5),(2,6)
         (3,1),(3,2),(3,3),(3,4),(3,5),(3,6)
         (4,1),(4,2),(4,3),(4,4),(4,5),(4,6)
         (5,1),(5,2),(5,3),(5,4),(5,5),(5,6)
         (6,1),(6,2),(6,3),(6,4),(6,5),(6,6) }

Skal grafen så laves, hvor den er 6 af x-aksen og 6 af y-asken også laver prikker? Men så er det da ikke en stolpediagram?


Svar #7
29. november 2015 af nejvelda

Kunne man ikke lave et trædiagram istedet?


Brugbart svar (1)

Svar #8
29. november 2015 af SådanDa

Det bør heller ikke være et stolpediagram, sample space er nemlig den mængde du nævner i #6. Og ja, jeg vil foreslå dig at lave det som prikker i et to dimensionelt koordinatsystem (selvom det måske ser lidt fjollet ud med så mange prikker), især fordi at den anden opgave bliver så simpel af det, f.eks. er din hændelse A prikkerne som ligger i "diagonalen". 


Svar #9
29. november 2015 af nejvelda

Okay, nu har jeg lavet opg 3.

Opgave 13 forstår jeg ikke. Jeg skal vidst lave et venn diagram, ikk?

Det billede jeg har vedhæftet forstår jeg ikke, hvordan jeg skal lave og placere det i de der cirkler. Især den sidste linje med AUB osv. forstår jeg slet ikke hvad betyder. Jeg har godt nok kigget i min bog, men jeg forstår det ikk :/

Vedhæftet fil:opg13.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #10
29. november 2015 af peter lind

#8   Det kommer an på hvad der menes med sample space. Normalt er udfaldsrummet antal øjne og så er det bedst at bruge stolpediagram


Svar #11
29. november 2015 af nejvelda

Jeg får sample space til:

S = { (1,1),(1,2),(1,3),(1,4),(1,5),(1,6)
         (2,1),(2,2),(2,3),(2,4),(2,5),(2,6)
         (3,1),(3,2),(3,3),(3,4),(3,5),(3,6)
         (4,1),(4,2),(4,3),(4,4),(4,5),(4,6)
         (5,1),(5,2),(5,3),(5,4),(5,5),(5,6)
         (6,1),(6,2),(6,3),(6,4),(6,5),(6,6) }


Brugbart svar (0)

Svar #12
29. november 2015 af SådanDa

du kan tegne hændelserne ind på den samme tegning med dit sample space. Du har f.eks. A={(1,1),(2,2)...,(6,6)}, så sætter du altså en ring om de tilsvarende prikker og kalder disse prikker hændelse A.

Svar #13
29. november 2015 af nejvelda

#12 men jeg vil gerne lærer og forstå at lave venn diagram :( Men i værste tilfælge så gør jeg bare som du skriver (y)


Brugbart svar (1)

Svar #14
29. november 2015 af SådanDa

men hvis du kigger efter så laver man et venn-diagram med den metode, hvis du tegner begge dine hændelser A og B ind har du de to cirkler, og så kan man udpege foreningen og snittet samt komplimenterne som normalt :)

Svar #15
29. november 2015 af nejvelda

Ja oka det rigtigt :D

Er A, så A={(1,1),(2,2),(3,3),(4,4),(5,5),(6,6)} ? Hvad er B så?

Mit bud er: B=(1,4),(2,3),(3,2),(4,1)


Brugbart svar (1)

Svar #16
29. november 2015 af SådanDa

Jeg er enig i A, mht. B skal summen jo være mindre end 5, så B={(1,1),(1,2),(1,3),(2,1),(2,2),(3,1)}

Svar #17
29. november 2015 af nejvelda

Men hvad menes der så med det vedhæftet, som er i opgave 13 (også i #1)

Vedhæftet fil:opg132.png

Brugbart svar (1)

Svar #18
29. november 2015 af SådanDa

Den første betyder foreningsmængden, det er altså hele hændelse A og hele B, den anden er fællesmængden (snitmængden), det vil sige det som A og B har til fælles, de to sidste er komplimentærhændelser, det vil hhv. Sige det som ikke er i A og det som ikke er i B.

Svar #19
29. november 2015 af nejvelda

Er det mon rgitigt nu?

Vedhæftet fil:Unavngivet.png

Svar #20
29. november 2015 af nejvelda

Hov jeg mangler vidst noget i A U B.. men hvis det ellers er rigtig så ska jeg nok rette det


Forrige 1 2 Næste

Der er 28 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.