Matematik

To ligninger med to ubekendte

30. maj 2016 af Margna (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej allesammen jeg har fået denne opgave, der lyder således: 

Løs følgende to ligninger med to ubekendte 
2x + y = 4 
−3x + y = −1

Er der der nogle der kan hjælpe? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. maj 2016 af peter lind

Træk den sidste ligning fra den første


Brugbart svar (2)

Svar #2
30. maj 2016 af JulieW99

To ligninger med to ubekendte kan løses på tre måder:

1) isolering af y eller x, hvis denne er positiv og der kun er én af dem. Dette ville man gøre i dit tilfælde.
2) Lige store koefficienters metode. Den bruges i langt de fleste tilfælde, hvor 1) ikke kan bruges.
3) Substitution. Den kræver at man er hammer dygtig til brøkregning og har tungen lige i munden.

Vi anvender, i dit tilfælde, 1).

Start med at se på ligninger: Du ser, at du i begge ligninger har et enkelt y, så det isolerer du.

y=4-2x og y=-1+3x

Disse to ligninger kan du nu sætte lig hinanden.

4-2x=-1+3x

Vi isolerer x'erne, så de står på højre side af lighedstegnet

4+1=3x+2x

5=5x

1=x

Vi har nu fundet x, og sætter denne værdi ind, i ligningerne hvor vi isolerede y.

Vi får derfor:

y=4-2*1 og y=-1+3*1

y=4-2 og y=-1+3

y=2 og y=2

Begge ligninger er altså sande, når x=1 og y=2.

- - -

Vh Julie


Svar #3
30. maj 2016 af Margna (Slettet)

Tusind tak det var stor hjælp


Brugbart svar (0)

Svar #4
30. maj 2016 af JulieW99

Du skal være så velkommen. :)

- - -

Vh Julie


Skriv et svar til: To ligninger med to ubekendte

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.