Kerneenergi forskellen på en trykvandsreaktor og en kogendevandsreaktor?

Trykvandsreaktor:
https://www.google.dk/search?q=trykvandsreaktor&client=firefox-b&tbm=isch&imgil=1GX9ym46TNAKRM%253A%253BAkvbEzEOqa9A-M%253Bhttp%25253A%25252F%25252Fwww.akraft.dk%25252Fpwr.htm&source=iu&pf=m&fir=1GX9ym46TNAKRM%253A%252CAkvbEzEOqa9A-M%252C_&usg=__JH1loe0hAt6ia1ZYRqV46NyZeEw%3D&biw=1283&bih=1096&ved=0ahUKEwiQ0erU0pbNAhWG_SwKHYZlBsYQyjcIKw&ei=6B9XV5C9A4b7swGGy5mwDA#imgrc=1GX9ym46TNAKRM%3A

trykvandsreaktor, kernereaktor, der består af en vandfyldt tryktank, hvori uranbrændslet findes som urandioxidstave indkapslet i zirkoniumrør. Stavene er samlet til brændselselementer i form af knipper af stave. Under drift strømmer vand, som er både kølemiddel og moderator, op gennem brændselselementerne, hvorved det opvarmes fra ca. 290 °C til ca. 310 °C. Fra reaktortanken går vandet til dampgeneratoren, hvor det afkøles, samtidig med at der produceres damp, der sendes til dampturbinen. Fra dampgeneratoren pumpes vandet tilbage til reaktortanken. Trykket i reaktortanken er ca. 150 bar. Reaktoren kontrolleres med neutronabsorberende stave, der bevæges ind fra oven, samt med borsyre, der er opløst i vandet.

Trykvandsreaktoren er den mest anvendte reaktortype til elproduktion, idet 65% af verdens kernekraftværker er af denne type. Den er desuden helt dominerende inden for nukleart fremdrevne fartøjer, såvel militære ubåde, hangarskibe og krydsere som civile isbrydere.

.

Kogendevandsreaktor:
https://www.google.dk/search?q=Kogendevandsreaktor&client=firefox-b&tbm=isch&imgil=l5keBYnFU9ZSjM%253A%253B3BHjCJ2oRJrnKM%253Bhttps%25253A%25252F%25252Fda.wikipedia.org%25252Fwiki%25252FAtomkraftv%25252525C3%25252525A6rk&source=iu&pf=m&fir=l5keBYnFU9ZSjM%253A%252C3BHjCJ2oRJrnKM%252C_&usg=__o0Hg45Z8HQHl-HIDDtUjHgl124k%3D&biw=1283&bih=1096&ved=0ahUKEwiJ9qCR05bNAhXHlCwKHeg7CC4QyjcIRA&ei=ZiBXV4mrL8epsgHo96DwAg#imgrc=l5keBYnFU9ZSjM%3A