Forskel på lydintensitet og lydstyrke

Det første udtryk viser, hvor stor energistrøm, der er gennem et areal på 1m².

Øret er indrettet sådan, at det videregiver et signal, der (omtrent) er proportionalt med logaritmen til intensiteten. Derfor er det praktisk at have et logaritmisk udtryk til at beskrive sanseindtrykket. Man har så valgt det viste udtryk som mål for lydstyrken. Det viser sig, at den mindste tilvækst man kan høre i lydstyrken er caa 1dB. Det er ikke helt præcist og varierer noget med frekvensen og lydstyrken, men det giver en brugbar skala.

Nævneren indeholder er referenceintensitet, l₀. Den lægger man tæt ved den svageste lyd, man kan høre. Den afrundes til 10^-12Wm^-2 = 1pWm^-2. Man kan regne ud, hvor stor den termiske støj er. Det viser sig, at den ligge på omtrent samme niveau ved ørets indgang.

Korrekt.

Intensitet, og derfor også lydint., er effekt pr. arealenhed (W/m²).

Lydst. er lydint. i forhold til det minimale referenceniveau (I₀) som det menneskelige øre er i stand til at opfatte ved en bestemt frekvens.

Vores hørelse opfatter ikke lydint. lineært. Samtidig er den afhængig af lydens frekvens. Det er derfor nyttigt med et udtryk for vores opfattelse af to forskellige hørbare lydintensiter.

NB. Intensitet betegnes med symbolet I (stort i), og ikke l (lille l)