Fysik

Forskel på lydintensitet og lydstyrke

05. september 2023 af Jules702 - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg sidder og læser om lyd, og jeg støder først på begrebet lydintensitet, l=\frac{P}{A}

Lige efter kommer jeg til et andet begreb, lydstyrke, L=10*log\left ( \frac{l}{l0} \right ) dB

For mig at forstå er de begge et udtryk for hvor kraftig en lyd er. 

Er der en venlig sjæl, der kan forklare mig forskellen på de to begreber (ikke med matematik, men med ord)?


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. september 2023 af Eksperimentalfysikeren

Det første udtryk viser, hvor stor energistrøm, der er gennem et areal på 1m2.

Øret er indrettet sådan, at det videregiver et signal, der (omtrent) er proportionalt med logaritmen til intensiteten. Derfor er det praktisk at have et logaritmisk udtryk til at beskrive sanseindtrykket. Man har så valgt det viste udtryk som mål for lydstyrken. Det viser sig, at den mindste tilvækst man kan høre i lydstyrken er caa 1dB. Det er ikke helt præcist og varierer noget med frekvensen og lydstyrken, men det giver en brugbar skala.

Nævneren indeholder er referenceintensitet, l0. Den lægger man tæt ved den svageste lyd, man kan høre. Den afrundes til 10-12Wm-2 = 1pWm-2. Man kan regne ud, hvor stor den termiske støj er. Det viser sig, at den ligge på omtrent samme niveau ved ørets indgang.


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. september 2023 af ringstedLC

Korrekt.

Intensitet, og derfor også lydint., er effekt pr. arealenhed (W/m2).

Lydst. er lydint. i forhold til det minimale referenceniveau (I0) som det menneskelige øre er i stand til at opfatte ved en bestemt frekvens.

Vores hørelse opfatter ikke lydint. lineært. Samtidig er den afhængig af lydens frekvens. Det er derfor nyttigt med et udtryk for vores opfattelse af to forskellige hørbare lydintensiter.

NB. Intensitet betegnes med symbolet I (stort i), og ikke l (lille l)


Skriv et svar til: Forskel på lydintensitet og lydstyrke

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.