Studievalg og videregående studie

Psykologi eller filosofi?

19. april 2011 af chances (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Jeg vil til sommer søge ind på en af disse uddannelser; filosofi eller psykologi. Længe har jeg overvejet og spekuleret i fordele og ulemper ved hvert studie, og jeg er kun blevet mere forvirret. Egentligt er det mest den filosofiske del ved psykologien, som interesserer mig. Her tænkes på de store refleksioner og tanker. Jeg ved dog, at man ved psykologi har et semester med filosofi, men hvor vidtgående dette er, ved jeg ikke. 

Derfor vil jeg høre, om der er nogen af jer, som kan komme op med fordele/ulemper ved de forskellige studier? Enkelte har måske endda erfaringer? Hvilke persontyper læser på de to studier hhv?.....

Selvfølgelig er valget subjektivt osv., men jeg håber alligevel i vil byde ind. 


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. april 2011 af pige24 (Slettet)

Hvis jeg var dig,ville jeg have valgt filosofi.Altså efter dine interesser.

Prøv at tænk på jobmulighederne bagefter.Hvad vil du gerne beskæftige dig med?


Brugbart svar (2)

Svar #2
19. april 2011 af Mads1980 (Slettet)

 "Egentligt er det mest den filosofiske del ved psykologien, som interesserer mig. Her tænkes på de store refleksioner og tanker. "

Nu ved jeg ikke hvor meget du har sat dig ind i filosofi som universitetsfag, du bliver muligvis skuffet hvis du forventer en "diskussionsklub" hvor man langt hen af vejen kan komme med sine egne lommefilosofier eller udlægninger af forskellige filosofiske problemstillinger.

Filosofi handler langt hen af vejen om tekstnær analyse af både moderne og klassisk vestlig filosofi. Du vil på Ba delen skulle tykke dig igennem en lang række centrale filosoffer, og det er med disse undervisningen tager sit udgangspunkt. Med andre ord en bred indføring i vestlig filosofi.


Svar #3
19. april 2011 af chances (Slettet)

Først og fremmest tak for svarene. 

Mads, jeg påtænkte heller ikke egne tanker, men netop at fordybe mig i filosoffers tanker gennem tiden(det burde måske have fremstået).  

Det jeg frygter ved psykologistudiet er for meget "kategorisering og kassetænkning". Jeg er bekendt med, at det er et videnskabeligt fag, men hvor meget plads er der egentligt til diskussion og perspektiver? Overdrevent er spørgsmålet om man får nogle opskrifter på, hvordan man behandler visse tilfælde, og så "bare" skal genkende symptomerne og starte behandlingen? eller er der plads til alternative veje osv.?

Ligeledes frygter jeg, at psykologien til en vis grad sættes på niveau med coaching og livsstilsmagasinsfilosofier... 


Brugbart svar (2)

Svar #4
21. april 2011 af ThymsB (Slettet)

 har du overvejet Idéhistorie?
 


Brugbart svar (2)

Svar #5
22. april 2011 af Pinia (Slettet)

Nu læser jeg psykologi på 2. semester på AU. Og jeg kan med det samme slå fast at der findes masser af diskussioner og perspektiver på studiet.

Psykologi er et bredt fag, der tager udgangspunkt i mange videnskabelige retninger. På bacheloren er det primært forståelse af væsentlige teorier i de forskellige psykologiske retninger, der giver masser af plads til filosofiske tanker. Alle universiteter er præget af deres egen forskning (som f.eks. på AU, hvor der er stor fokus på den selvbiografiske huk.), men du låser dig ikke fast i "opskrifter", da studiet opfodrer dig konstant til at tænke kritisk. Inddragelse af andet stof end pensum er altid velkomment, men ved eksamen er udgangspunktet pensummet.

Psykologi på AU har på 1. semester et lille fag omkring psykologiens videnskabsteori, hvor psykologiens fader (filosofien) er i centrum og man får indsigt i hvilke filosofiske teorier der ligger bag psykologien. Men udover er det er de filosofiske teorier ikke en del af pensum.

Håber du kan bruge svaret til noget. :)


Skriv et svar til: Psykologi eller filosofi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.