Samfundsfag

National konkurrenceevne

26. april 2011 af mettehansen2 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej!

Er der nogen der vil være så venlig at hjælpe mig med at løse denne opgave?

"Du er økonomisk-politisk rådgiver for SF's formand Villy Søvndal. Skriv et notat, der forbereder Villy Søvndal til en politisk debat om "Danmarks konkurrenceevne" notatet skal sætt Villy Søvndal i stand til at imødegå følgende forslag:

1)Dagpengene og andre ydelser justeres, så der sker en styrkelse af den økonomiske tilskyndelse til at være i arbejde.
2) De progressive skatter skal fjernes fra indkomstskattesystemet så det bl.a. bedre kan betale sig at arbejde ekstre og tage en uddannelse.
3) Arbejdsmarkedet skal åbne op for indvandrere og efterkommere gennem lavere lønninger. Dermed får personer med       mindre gode kvalifikationer bedre mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet.

På forhånd tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. april 2011 af Booklover (Slettet)

Har du tjekket herinde først? Der er massere af eks. på opgavebesvarelse af netop denne opgave. Har bl.a. også selv besvaret den sidste år. Prøv at tænke på (1) en nedskæring af de sociale ydelser vil ud fra et socialdemokratisk synspunkt ramme de svagest stillede i samfundet mest (måske resulterende i øget polarisering i samfundet), (2) tænk på fx på laffer-kurven og tænk på, at incitamentet til arbejde evt. ikke nødvendigvis øges - tværtimod kan incitamentet til øget opsparing og fritidstagning istedet forekomme, (3)  Det vil evt. kunne give bageslag for de mange forlig og lønforhandlinger som gennem årtier er blevet foretaget mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og kan resultere i øget arbejdsløshed blandt danske lønmodtagere, hvilket skaber et samfundsmæssigt tab i form af velfærdsydelser til de arbejdsløse. Prøv selv at tænke videre ... :)


Svar #2
26. april 2011 af mettehansen2 (Slettet)

 Tusind tak for dit svar! Jeg var nemlig i tvivl om hvordan jeg skulle besvare spørgsmålene ud fra danmarks aktuelle situation ved bl.a. at inddrage "fair løsning" og "2020-planen". ;-)


Skriv et svar til: National konkurrenceevne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.