Fransk

Grammatik

04. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)

 Hej,

Jeg vil bare lige få styr på grammatikken og håber nogen kan hjælpe :)

En dansk familie: Hvorfor er det en famille danois og ikke en danois famille?

tvillinger: er jumeau men hvordan er det jumelles i flertal?

Hvorfor kan man ikke sige ont pris à Argentina i den her sætning: 

En 1931 une famille danois ont pris à Argentina avec leurs petites  filles jumelles = I 1931 tog en dansk familie til Argentina med deres små tvillingepiger. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. maj 2011 af french doctor

Hej

Rigtigt gode spørgsmål - her er nogle forhåbentligt lige så gode svar :-)

Sincèrement

Thomas

>En dansk familie: Hvorfor er det en famille danois og ikke en danois famille?

Det er, fordi tillægsord (her "at være dansk") normalt er efterstillet på fransk - altså står efter ordet, det lægger sig op ad.

En undtagelse er små tillægsord som bon, petit, grand m.fl. som foranstilles: Un bon restaurant, une petite fille, un grand livre...

Også farver er efterstillet: Un pull rouge, un bateau bleu...

>tvillinger: er jumeau men hvordan er det jumelles i flertal?

En tvilling af hankøn er jumeau. Flere tvillinger af hankøn eller en blanding af han- og hunkøn er: jumeaux.

Jumelles er tvillinger af hunkøn.

PS: une maison jumelle = rækkehus!

>Hvorfor kan man ikke sige ont pris à Argentina i den her sætning:

Det hedder en Argentine. Altid "en" foran lande af hunkøn = langt de fleste. Foran lande af hankøn bruges "au": je suis né au Danemark.

>En 1931 une famille danois [Husk tillægsord har altid samme køn og tal, som navneordet, de lægger sig op ad: famille danoise] ont pris à Argentina avec leurs petites filles jumelles = I 1931 tog en dansk familie til Argentina med deres små tvillingepiger.

Problemet er, at du har brugt verbet "prendre", som ganske vist betyder "at tage" - fx tage toget: prendre le train. Men når man vil udtrykke, at man tager til et sted, bruges i stedet verbet aller: Je suis allé en France pour faire du ski cet hiver.

- - -

Sincèrement Thomas


Skriv et svar til: Grammatik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.