Biologi

Respirationens delprocesser

26. maj 2011 af KongJulian1 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej! Sidder med min 24 timers biologi eksamen.

Er der nogen der kan forklare glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden?

http://www.biokemibogen.dk/pdf/5-138.pdf

Her er figuren vedlagt som fil


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. maj 2011 af exutu (Slettet)

Glykolysen og citronsyrecyklus er forholdsvis store metabolske pathways med mange intermediater. Hvis der er noget du vil vide så spørg men at vi remser diverse intermediater og enzymer op får du jo ikke noget ud af...

Elektrontransportkæden er også forholdsvis kompliceret dog lettere at gå til.

Der er her tale om 4 store enzymkomplekser (complex I,II,III;IV, henholdsvis NADH - ubiquinone(Q) oxidureduktase, succinate-Q reductase, Q - CytC oxidoreductase og CytC oxidase) Hele idéen med elektrontransportkæden er at få smidt nogle protoner over en membran se der bliver dannet pmf (proton motive force). Når denne spændingsforskel så skal udlignes ved at protoner skal ind på den anden side af membranen igen går de igennem et andet enzym kompleks (ATPase eller complex V) som så danner ATP ud fra ADP + uorganisk phosphat. ATP og dets ekvivalenter er cellens energi "møntfod" som bruges alle steder hvor der forbruges energi.

Elektronerne kan bliver fragtet igennem 2 veje. enten igennem komplex I--> III -> IV eller II -> III -> IV, hvilket handler om elektronerne kommer fra NADH eller FADH2. Der er forskellige elektron carriers mellem de forskellige komplekser. mellem I/II og III hedder elektron carrieren ubiquinone (Q). Mellem III og IV hedder carrieren CytC. Q bevæger sig i lipid laget af membranen hvorimod CytC bevæger sig i det intermembrane space i mitokondrierne (mellem ydre og indre membran).

Hvor kommer glykolysen og TCA så ind i billedet? Det er herfra elektronerne kommer. Igennem oxidationen af organiske substrater som fx glucose reduceres elektron carriers (NADH el. FADH2) som så videregiver elektronerne til elektrontransport kæden.

TCA er dog også brugt til mange andre ting. Det er genbrugscentralen for mange af de organiske forbindelser som kroppen har brug for. Det er ud fra denne at der dannes nukleotider, aminosyrer (dem som vi kan lave) og mange andre ting. Dog ved jeg ikke om det er lidt ud over pensum (det er det jeg skrev om i elektrontransportkæden ihvertfald men tag det som en udfordring ;) er ikke helt sikker på til hvilket niveau du skal kunne det.)

*edit:

sprang lidt let over glycolysen. Den bruges ikke kun som supplier til TCA men som et alternativ kan der også foregå fermentering. Der er mange typer fermentering men i mennesker laves Pyruvate -> Laktat. Det er det man snakker om når man siger man har syre i benene efter fx en lang løbetur (laktat=mælkesyre). Dette sker primært i musklerne. I et organ som leveren sker fermentering aldrig men tilgengæld kan musklerne "sende" laktat til leveren som så omdanner det til pyruvate og gendanner det til glucose. På den måde ophobes laktat ikke og vi kan derved få lidt mere energi.


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. maj 2011 af vejgeh (Slettet)

Hvis #0, ligesom jeg, som ellers har udemærket styr på emnet, blev forvirret over hvad TCA mon står for, så er det bare en behagelig forkortelse for citronsyrecyklussen (Ingen kritik, jeg synes bare ikke det direkte fremgik). Ellers meget fin forklaring!


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. maj 2011 af exutu (Slettet)

Ja undskyld skrev ik lige hvad TCA var... det står for Tricarboxylsyrecyclus (citrate er en tricarboxylsyre) et andet navn for citronsyre cyklus, den røg lige i svinget.

Kan også se at jeg glemte en vigtig detalje under eletrontransport kæden. Hvis elektroner går fra I->III-> IV kommer de fra NADH (som giver lidt mere ATP end FADH2) og hvis de kommer fra FADH2 går de fra II-> III-> IV

FADH2 bruges når der oxideres over 2 carbon hvilket giver mindre energi end når der oxideres over 1 carbon med NADH. Dette udmyndiger sig i at Complex 1 får energi nok til at pumpe protoner over men complex 2 ikke gør. resten af "pathwayen" er den samme. Det giver et "ATP overskud" fra NADH på ca. 1 ATP (det kommer lidt anpå antallet af C-subunit i kanalen i ATPasen men der er en længere forklaring.) derfor siger man normalt at 2 elektroner fra NADH giver 2,5 ATP og 2 elektroner fra FADH2 giver 1,5 ATP. (de bærer altid begge to 2 elektroner af gangen)


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. maj 2011 af vejgeh (Slettet)

1 NADH giver som tommelfingerregel 2,5 ATP og 1 FADH2 giver tilsvarende 1,5 ATP.

Jeg tror sgu nok at den kære KongJulian skal bestå sin eksamen nu.

edit: nå, der overhalede du mig sgu lige indenom mht. udbyttet af ATP ;)


Skriv et svar til: Respirationens delprocesser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.