Studievalg og videregående studie

Journalistuddannelsen: Århus vs. Odense

30. maj 2011 af Wacher (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej SP-brugere

Jeg står med det luksusproblem, at jeg er kommet ind på journalisthøjskolen i Århus og er med i sidste runde om pladserne i Odense. Oprindeligt var SDU i Odense min førsteprioritet, men jeg er kommet lidt i tvivl, da jeg egentlig kun har bygget dette på formodninger og ikke ret mange erfaringer.

Århus
Studiestart februar (færdig feb. 2015)
180 km til "hjem"
4-årig professionsbachelor (skole: 2½, praktik: 1½)
Startspecialisering: Skal hurtigt vælge "retning" (radio, tv, avis) (?)
Højere boligpriser (?)
Ældre faciliteter
Går kun op ad journaliststuderende
"Nemmere" at komme ind på: én optagelsesprøve --> ind/ud.
Fed studieby
Kender lidt til byen (finde rundt osv.)
20-30 venner/bekendte bor allerede i Århus
- Samlet indtryk: Traditionsrig uddannelse, der har eksisteret i mange år, værdier, meget politisk, ved hvad de laver og har gjort det længe. Ved optagelsesprøven: Skulle selv medbringe printer/computer/papir. Stavekontrol slået til. Ringe kontrol - kunne have snydt, hvis man ville. Ingen identitetstjek. Nemmere opgaver end i Odense.

Odense
Studiestart september (færdig feb. 2014)
320 km til "hjem"
3½-års bachelor (skole: 2½, praktik: 1)
Ingen startspecialisering - runder alle områder (radio, tv, avis) (?)
Lavere boligpriser (?)
Spritnye, moderne faciliteter
Går på stort universitet med andre retninger end journalistik
Svær at komme ind på: motiveret ansøgning --> optagelsesprøve --> samtale
Kender intet til byen, studiemiljøet, bylivet, problemer etc.
Kort afstand til både Århus og KBH
3 venner/bekendte bor allerede i Odense
- Samlet indtryk: Moderne, nyere uddannelse med kreativ vinkel. Kompetente og inspirerende undervisere - unge. Grundig optagelsesprocedure sikrer de bedst kvalificerede ansøgere. Ved optagelsesprøven: Universitetet stod til rådighed med alt i printere/computere/papir. Stavekontrol slået fra, ingen mulighed for at snyde. Heller ingen identitetstjek. Sværere opgaver end i Århus.

Hvad er dine erfaringer?? Kan du be- eller afkræfte mine informationer? (her tænker jeg særligt på dem med spørgsmålstegn ved.) Hører gerne fra folk bosiddende i henholdsvis Århus og Odense, men som ikke nødvendigvis har erfaringer med netop journalistuddannelsen - jeg er som nordjyde en tabula rasa når det gælder de to byer.
Selvfølgelig kan dette være ganske overflødigt, da jeg endnu kan risikere ikke at få tilbudt plads i Odense - men i så fald kan dette indlæg måske hjælpe andre i en lignende situation.

På forhånd mange tak


Brugbart svar (2)

Svar #1
30. maj 2011 af StudRambo (Slettet)

 Ikke lige mit studieområde, men jeg kan bekræfte at boligpriserne i Odense er noget lavere end i Århus. Lejepriserne i Odense er meget lave i forhold til at det er en universitetsby.


Svar #2
30. maj 2011 af Wacher (Slettet)

Mange tak for svar - ved du, om man skal helt ud i "udkants-Odense" for at finde SU-venlig husleje, eller om prisniveauet i midtbyen også er nogenlunde rimeligt?


Brugbart svar (2)

Svar #3
30. maj 2011 af StudRambo (Slettet)

 Journalistuddannelsen er lokaliseret på SDU, som har lokaler ca. 5 km. fra centrum. I området ml. midtbyen og universitetet er der fyldt med lejligheder med SU venlige priser. Jeg bor ved hospitalet, tæt på centrum, i en 90 m2, 3 værelses lejlighed med en roommate og vi betaler samlet, 5000 i husleje - det er meget normalt.


Brugbart svar (2)

Svar #4
30. maj 2011 af Moderatoren

Er de 2 uddannelser ikke "forskellige"? Altså hvordan den foregår osv.? Det er vel den "rigtige" journalist uddannelse i Aarhus? Det kommer vel an på hvad du selv vil?

Så må en "bi" ting som husleje komme i anden række..


Brugbart svar (2)

Svar #5
30. maj 2011 af phoebebuffay (Slettet)

 1) boligpriserne i Odense er meget studievenlige - der er mange muligheder og der er ikke langt til Universitetet, også selvom man ikke bor direkte i centrum.

2) Boligpriserne i Århus svinger meget, men ligger i den dyrere ende, og i gennemsnit dyrere end Odense. Desuden, fordi det er en studieby (16% af befolkningen i Århus er studerende) så er det relativt svært at få et sted at bo. Så når du ikke endnu ved om du får plads i Odense, så vil jeg 100% anbefale dig at søge lejlighed/kollegieværelse nu hvis du vil være relativt sikker. På www.ungdomsboligaarhus.dk kan du søge lejligheder og kollegieværelser. Du kan endda som enkeltperson skrive dig på en boliggarantiliste, så du er sikret et sted at bo. Når du ikke i forvejen bor i Århus, er dine chancer for at få et sted at bo også større.

3) Uddannelsesmæssigt tror jeg du skal gøre op med dig selv hvilken retning du vil gå - hvad vil du gerne arbejde med. Det afgør hvor du skal hen hvis du får tilbudt plads begge steder.


Svar #6
30. maj 2011 af Wacher (Slettet)

# 3
Tak for svar - særdeles brugbare oplysninger. Det giver et lidt bedre perspektiv, da det er svært at forholde sig til, hvad der er "meget" og "lidt" for lejligheder i de forskellige byer. Men kan høre, det måske er lidt ala Aalborg-priser heroppe.

# 4
Jeg skulle ikke mene, at uddannelserne er forskellige igen - der er selvfølgelig nogle indholdsmæssige forskelle, men jeg har da ikke hørt andet end, at du - når du har færdiggjort din uddannelse - står med lige gode kort, uanfægtet om dine papirer er fra Århus eller Odense. Eller tager jeg fejl ... ?

# 5
Du har helt ret angående det at søge bolig allerede nu i Århus - det var en god idé, og det vil jeg da helt sikkert gøre som noget af det første i morgen formiddag. Kan du uddybe punkt nummer 3 i dit indlæg?


Brugbart svar (2)

Svar #7
30. maj 2011 af phoebebuffay (Slettet)

 Jeg ved ikke så meget om uddannelserne, men hvis der er en forskel i hvad man kan bruge uddannelserne til når man er færdig, så tror jeg du skal overveje hvad du gerne vil med uddannelsen - vil du arbejde som "almindelig" journalist eller vil du arbejde med noget mere generelt som uddannelsen på SDU lyder som, sådan som du forklarer det.


Brugbart svar (2)

Svar #8
01. juni 2011 af marip1 (Slettet)

 Jeg vil vove at påstå, at hvis man er fra Odense så er man ligeså meget journalist som fra Århus. Kender en der nu arbejder som TV-vært på et sportsprogram (fra SDU). 

Kan anbefale Odense, bor "downtown" i 1½ vær ny lejl til 2700 (Tjek KBS, de har lejl.kollegier). Kendte INGEN i byen da jeg startede, men har nu et stort netværk fra både studie, arbejde (studiejob er forholdsvis let at få) og kollegie, så hvor mange man kender i byen burde ikke have så meget at sige.

pøj pøj med det


Brugbart svar (1)

Svar #9
16. maj 2012 af Kokosmarie (Slettet)

Hej!

Jeg står i præcis samme situation og gør mig mange af de samme overvejelser som dig.

Hvad endte du med at vælge? Og har dit valg levet op til forventningerne?

På forhånd tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Journalistuddannelsen: Århus vs. Odense

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.