Jødedommen

Har du læst i din bog? - i Det Gamle Testamente?

Historien om Abraham (i korte træk)

Gud ser, at menneskeheden er blevet ond, så han lader en oversvømmelse ordne det hele, men redder en af hver dyreart ved at beordre Noa til at bygge en ark og dermed føre jordens skabninger videre. Da oversvømmelsen er slut, sender Gud regnbuen på himmelen for at vidne menneskeheden om advarslen og som et løfte om, at han aldrig vil gøre det igen.

Fra Noas sønner udgår da menneskeslægten. I håbet om at bygge et tårn (Babelstårnet), der når helt op til himmelen, arbejder slægten sammen, men da Gud ser det, indser han, at intet er umuligt for et folk, der kan arbejde sådan sammen. Det vil han ikke acceptere, så han smadrer tårnet, skiller folket fra hinanden, placerer dem i forskellige lande og giver de enkelte fraktioner nye sprog, så de aldrig igen kan samarbejde på samme måde (1. mosebog 11). Ud fra Sems slægt kommer da Abram (Abraham).

Gud befaler Abram at begive til Kana'an (1. mosebog 12) og lover ham, at han vil gøre Abrams folk stort og velsigne det. I Kana'en bliver der dog hungersnød, så Abram og Saraj (hans hustru) drager til Egypten for at bo der.

Abram får ikke børn naturligt, men da han blev lovet en stor slægt, klager han sig til Gud. Han får at vide, at han skal kigge mod stjernerne, for hans slægt skal blive lige så stor i mandtal som stjernerne i antal. Han advarer dog samtidig Abram om, at hans efterkommere skal bo i et land, der ikke er deres og i fire hundrede år leve og plages som trælle (1. mosebog 15). Saraj føder ham dog ingen børn, men hendes egyptiske trælkvinde Hagar gør. Med hende får han (på Sarajs opfordring) Ismael (1. mosebog 16), fra hvem muslimerne stammer.

Gud stifter da en pagt med Abram og giver ham navnet Abraham (1. mosebog 17). Abraham skal love, som løfte for pagen, at den mandlige del af sine efterkommere skal omskæres som tegn på den pagt, som Abraham indgik med Gud. Gud lover da at være Abraham og dennes efterkommeres Gud og giver slægten Kana'an som evig ejendom (1. mosebog 17). Saraj får desuden det nye navn Sara, og de bliver sammen velsignet en ny søn: Isak (1. mosebog 21).

Sara opfordrer derefter Abraham til at jage Hagar og Ismael bort. På Guds foranledning gør Abraham dette. Senere beder Gud Abraham om at ofre sin nu eneste søn Isak, og Abraham skal lige til at gøre det, da Gud redder ham fra denne synd og belønner Abraham for at udvise ægte tro (1. mosebog 22).

Isak gifter sig med Rebekka. Hun føder Esau og Jakob (1. mosebog 25). Af Jakobs slægt kommer Josef (1. mosebog 37).

Historien om Moses (i korte træk)

Af Josefs slægt (og dermed Abrahams og Jakobs, der alle kaldtes Israel) kommer da Levi, som får en datter, der føder Moses (2. mosebog 2).

Læs selv op på forhistorien om Moses barndom.

Moses befrier hebræerne fra slavevilkårene (2. mosebog) (dvs den trældom Gud advarede Abraham om), de var underlagt i Egypten. Det sker ved de ti plager, som Gud nedsender over Ramses II og det Egyptiske folk. I den tiende plage advarer Gud israelitterne om, at han vil lade død nedkomme over de ældste drengebørn i Egypten, at israelitterne skulle smøre blodet fra et lam på ydersiden af deres dørstolper for (2. mosebog 11), at Gud kunne vide, hvor han skulle gå forbi, så kun egypterne blev ramt af plagen. Det er derfor, vi spiser lam til påske.

Da udvandrer hebræerne (israelitterne) ud fra Egypten, men de forfølges kort efter af egypterne, da Ramses er kommet sig over sit tab af sin søn. Moses skiller vandene (2. mosebog 14), så hebræerne kan slippe bort og lader da vandet kvase egypterne, der forsøgte at følge efter.

Herefter vandrer israelitterne til Sinai-bjerget, hvor Moses modtager de ti bud (2. mosebog 20) (det er det jøderne fejrer i pinsen, hvor de kristne fejrer Helligåndens komme. En sådan har de ikke i jødedommen). Gud beordrer desuden hebræerne til aldrig at lave guder af guld, hvorfor Moses, da han kommer ned fra bjerget og ser, at hans folk har udformet Guldkalven, som de tilbeder, smadrer de ti stentavler i raseri (2. mosebog 32). Dermed må han nok engang op på bjerget og bede om forladelse for hebræerne hos Gud og igen have ti stentavler. Gud straffer da folket med plager, men lover at ledsage dem i deres ørkenvandring imod det land, han har lovet deres forfædre Abraham, Isak og Josef.

Da det er 1. pinsedag i dag og 2. pinsedag i morgen BØR du nok lige vide, hvad årsagen til den er. Især når din eksamen er tirsdag. Læs i øvrigt gerne mosebøgerne igennem. De er meget spændende og langt fra så kedelige som religiøse tekster normalt er.