kristendom lidelse

Hej,

"Hvordan er kristendommens syn på lidelse? 

Ifølge det Gamle testamente skabte Gud, i begyndelsen, Adam og Eva og der var der ingen onskab, lidelse, sygdom eller død. Da Adam og Eva blev lokket af slangen (Satan) og syndede ved ikke at overholde Guds éne bud om ikke at spise af kundskabens træ, blev de smidt ud af Guds rige, blev forbandet og kom derved under (til at tilhøre) Satans rige. 

Kristendommens forklaring på lidelse er altså, at mennesket lever under Satans rige og at satan står bag al lidelse og ondskab. Gud og Satan i kæmper stadigvæk  
 
Kristendommen ser lidelse som noget, der bør protesteres imod. Selv Gud protesterer imod lidelse og ondskab, og mennesker opfordres til at klage til Gud, når de oplever lidelse. Denne klage er en vigtig del af den kristne respons på lidelse.   

Kristne opfordres til at kæmpe for at opretholde deres tro og tillid til Guds kærlighed, selv midt i lidelse. Denne kamp kan føles som en brydekamp med Gud, men målet er at finde en dybere tillid til ham.   

Lidelse kan ses som en prøvelse eller en måde at styrke troen på. I Bibelen er der mange eksempler på personer, der gennemgår lidelser, men som holder fast i deres tro på Gud. Job er et klassisk eksempel; selvom han mistede alt og oplevede stor smerte, forblev han trofast mod Gud. 

Kristendommen tilbyder ikke en enkel teologisk løsning på lidelsens problem. I stedet opfordres kristne til at finde trøst og håb i Guds kærlighed og nærvær, snarere end i teologiske forklaringer. Lidelse forbliver en gåde, men troen på Guds kærlighed og Kristi offer giver styrke til at bære den."

I første afsnit:

"Ifølge det Gamle testamente skabte Gud, i begyndelsen, Adam og Eva og der var der ingen onskab, lidelse, sygdom eller død. Da Adam og Eva blev lokket af slangen (Satan) og syndede ved ikke at overholde Guds éne bud om ikke at spise af kundskabens træ, blev de smidt ud af Guds rige, blev forbandet og kom derved under (til at tilhøre) Satans rige. 

Kristendommens forklaring på lidelse er altså, at mennesket lever under Satans rige og at satan står bag al lidelse og ondskab. Gud og Satan i kæmper stadigvæk "

Forklaringen virker bekendt ;) Det væsentlige til en mundlig er, så at sige, ikke om du skriver af eller ej, men er udelukkende baseret på din forståelse af det, som du siger. Altså giver det ingen point til en mundtlig eksamen, blot at sitere noget et sted fra, hvis ikke du kan redegøre for det, du siger.

Du skriver at "mennesket lever under Satans rige". Kristendommen er, løst sagt, delt op i to; den gamle pagt (kendt som Moseloven) og den nye pagt (efter Jesus' opstandelse).

Det er eksorbitant for betydningen, at mennesket kun levede/var under Satans rige i den gamle pagt (det var derfor at jeg understregede, "i Gamle Testamente").

Da Jesus døde og opstod, brød han jo den forbandelse som mennesket kom under ved syndefaldet, hvormed mennesket igen (i den nye pagt) tilhører Guds rige (harmoni, disharmoni/kaos, harmoni). Dette betyder dog ikke, at mennesket ikke stadig påvirkes af lidelse (som Bibelen forklarer som Satan stående bag).

Du skriver "Gud og Satan i kæmper stadigvæk". Dette er i modstrid med forståelsen af teologien. Kristendommens syn er netop at Gud, har vundet over Satan, da Jesus døde på korset og opstod. 

Forstås i kristendommens syn på den måde, at selvom mennesket gennemgår lidelse på jorden, er det, i sidste ende, når alt kommer til alt, det gode der sejrer.
Kristendommen ser lidelse som noget, der bør protesteres imod.

 Du skriver at:

"Kristendommen ser lidelse som noget, der bør protesteres imod."

Jeg ville overveje brugen af ordet protestere, da lidelse i kristendommen, mig bekendt, mere (i et relgionsfagligt perspektiv) ses som en uundgåelig del af livet - eller som en forudsætning for livet, mere end en protest.

Derimod er det i Bibelen portræteret på den måde, at "Gud vil føre igennem" og "udfrie os", når lidelse rammer. I ordet "udfrie" lægger også en symbolsk betydning af, at lidelse vil ramme (ikke kun måske), men at det er Gud, som fører igennem.

"Lidelse kan ses som en prøvelse eller en måde at styrke troen på. I Bibelen er der mange eksempler på personer, der gennemgår lidelser, men som holder fast i deres tro på Gud. Job er et klassisk eksempel; selvom han mistede alt og oplevede stor smerte, forblev han trofast mod Gud. "

Det er korrekt. Husk dog, at dette kun er tilfældet i den gamle pagt (i det Gamle Testamente).

Der er ingen eksempler i Nye Testamente, hvor Gud bruger lidelse i prøvelser eller til at teste folks tro. Dette kan ses som et paradoks i forhold til at Gud, ifølge Bibelen beskrives som den samme altid - f.eks. i Paulus brev til hebræerne: "Gud er den samme i går og i dag, ja til evig tid" - hvilket vi derfor kan stille spørgsmålstegn ved.

"Kristendommen tilbyder ikke en enkel teologisk løsning på lidelsens problem. I stedet opfordres kristne til at finde trøst og håb i Guds kærlighed og nærvær, snarere end i teologiske forklaringer. Lidelse forbliver en gåde, men troen på Guds kærlighed og Kristi offer giver styrke til at bære den. "

Flot formuleret!

Slutteligt kunne du eventuelt finde et par eksempler på Guds løfter hørende til lidelsesbegrebet, som du kan belyse i fortolkningsdelen. Fra gamle Testamente kunne du eksempelvis se på Samle 91.

Ville jeg så godt kunne sige det rettede til det spøgesmål. jeg har også fået afvide at jeg skulle komme ind på forskellen katolicisme og protestantisme og hvordan de ser forskellen på lidelse.

Der er en forskel på lidelsessynet idenfor henholdsvis katolicismen og protestantismen - dog også mange ligheder heriblandt.

Overornet er det katolske syn på lidelse i et med det protestantiske syn på lidelse. Altså at lidelsen stammer fra Satan og fra menneskets frie valg mellem at gøre godt eller ondt.

Når vi ser på forskellene, er det vigtigt at se det i et større perspektiv. Gammeldags og meget højtideligt fortalt, er kristendommens syn (både indenfor protestantismen og katolicismen), at et menneskes synd kan gøre det nemmere for satan at bringe lidelse over mennesket (den dybere teologiske forklaring kender jeg ikke).

I den forbindelse er det relevant at se på lighederne og forskellene i syndsforladelsen indenfor protestantismen og katolicismen.

I katolicismen, sker syndsforladelsen udelukkende gennem kirken (i gamle dage mod betaling/offer i form af egendele af økonomisk værdi), hvorved man kunne blive "renset" for synden (de religøse lovbrud, som man havde begået) gennem et sakramente.

I katolicismen kan mennesket altså ikke selv bede om tilgivelse hos Gud; kun gennem kirken, der virker som det eneste talerør mellem mennesket og Gud.

Altså sås lidelse i katolicismen, fra gammel tid, også som værende følger af synd, som endnu ikke var tilgivet. Dette syn har dog ændret sig med tiden, så det katolske syn på lidelse, i dag, i højere grad minder om det protestantiske lidelsessyn.

Når mennesket gennemgår lidelse, er der dog forskel på, hvordan henholdsvis protestantismen og katolicismen forholder sig. 

Som nævnt i #1, er synet i protestantismen rettet mod, at mennesket, som er ramt af lidelse, selv søger "trøst" hos Gud - og at Gud, vil høre og styrke/føre igennem.

Det katolske syn adskiller sig på den måde, at mennesket, som allerede nævnt, ikke selv på samme måde kan bede til Gud, men at dette i stedet,alt sammen, foregår gennem kirken gennem rituelle handlinger.

Der er også her på mange måder ligheder, da kirken, indenfor protestantismen, også beskrives som værende en trøst, når et menneske gennemgår lidelse.