3.G

 Hvis du har et snit under 2 så ryger du ikke videre... også din samlede årsprøver skal have et snit på 2 el. over...

#1

Det er forskelligt fra rektor til rektor. Der kan være forskellige grunde til at ens gennemsnit er under 2. Der kan også laves aftaler med rektor, så man får en række betingelser for at komme videre.

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
LBK nr 860 af 05/07/2010

"Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 23. Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2. Rektor er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 24.

§ 24. Rektor fastsætter skolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Rektor gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2. Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

§ 25. Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rektors adgang til at nægte en elev oprykning."

Et centralt dokument er altså skolens studie- og ordensregler. Står der noget i dem om oprykning?

Kenu816, din profil på Studieportalen viser (nu), at din uddannelse er 'Andet', og at du er 38 år, så det er måske helt forkert af mig at henvise til gymnasieloven?

#3 Der lader til at være en ret alvorlig fejl i loven, eller også forstår jeg ikke ræsonnementet i den. Hvorfor er det et krav, at eleven har under 6,0 i gennemsnit for at vedkommende kan nægtes oprykning? Det burde vel være under 2,0, så grænsen går ved, om eleven får karakterer, der i gennemsnit er bestået eller ej.

#4 Jeg vil tro (!), at det skal læses sådan: hvis man har et gennemsnit på mindst 6,0, så er man sikret oprykning, selv om "det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb".

#4.

Loven stammer fra før den nye karakterskala. Det er ved en ændringsbekendtgørelse naturligvis ændret til 2,0.

Loven er bekendtgjort den 5. juli 2010 med den ordlyd, der fremgår af Retsinformation, og som citeres i #3.
Der er ikke i Retsinformation anført nogen 'Senere ændringer til forskriften'.
Jeg har i dag ikke kunnet træffe den jurist i Skolestyrelsen, der har med gymnasieloven at gøre ...

#6 Kan du være mere specifik end "en ændringsbekendtgørelse"?

En stikprøve på et tilfældigt valgt gymnasiums hjemmeside understøtter #6, idet der i Studie- og ordensreglerne her bl.a. står:

"... Skolens leder kan nægte en elev oprykning til næste klasse, hvis elevens standpunkt eller opnåede gennemsnit ved skoleårets afslutning er under 2,0, og hvis det på baggrund af den løbende evaluering vurderes, at elevens udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt. ..."

#8

#6 bekræftes også af "Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser" af 4.dec.2006 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25217 , se specielt

§ 10. Skolens leder kan nægte en elev oprykning til næste klasse, hvis elevens standpunkt eller opnåede gennemsnit ved skoleårets afslutning er under 2,0, og hvis det på baggrund af den løbende evaluering vurderes, at elevens udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt. Når en elev er nægtet oprykning til næste klasse, udskrives eleven af skolen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En elev, der er nægtet oprykning til næste klassetrin, kan efter skolelederens godkendelse få ret til at gå det pågældende klassetrin om én gang, dog således, at en elev i en 3-årig uddannelse senest 5 år efter påbegyndt uddannelse og i en 2-årig uddannelse senest 4 år efter påbegyndt uddannelse skal have fuldført denne. Hvis en elev nægtes oprykning for anden gang på samme klassetrin, udskrives eleven af skolen.

- og i vejledningen til den bekendtgørelse, som #9 peger på (Vejledning til bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser (VEJ nr 92 af 04/12/2006)) er bestemmelserne om oprykning endnu mere 'foldet ud':

"Ad §§ 9 og 10 - Oprykning

En elev, der har opnået 2,0 eller derover i gennemsnit af de karakterer, herunder standpunktskarakter (årskarakterer) og prøvekarakterer, karakteren for den større skriftlige opgave og lignende, der er opnået ved skoleårets afslutning, har krav på oprykning til næste klassetrin.

Hvis en elev derimod har et karaktergennemsnit under 2,0, har skolens leder – ud over muligheden for at udskrive eleven fra skolen - mulighed for at nægte den pågældende oprykning til næste klassetrin. Et gennemsnit under 2,0 er ikke i sig selv tilstrækkeligt til nægtelse af oprykning. Skolen skal foretage en nærmere vurdering af, om den pågældende elev anses for at have fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, og om eleven vurderes at kunne gennemføre det følgende skoleår på normeret tid med et gennemsnit på mindst 2,0. I denne vurdering indgår fx elevens manglende aflevering af opgaver, omfanget af fravær og eventuelle årsager hertil. På baggrund af denne vurdering træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt eleven skal nægtes oprykning. Når en elev, der er nægtet oprykning, har fået tilladelse til at gå skoleåret om, forudsættes det, at eleven tilbydes almindelig vejledning om gennemførelse af uddannelsen."

Det er min opfattelse, på baggrund af flere af de ovenstående indlæg, at ordlyden i Bekendtgørelsens § 25 , som givet i #3, er overtaget fra en tidligere Bekendtgørelse, skrevet da den gamle 13-skala stadig var i brug, og at lovgiverne og deres sekretærer har overset dette punkt. Henvisningen til karaktersnittet 6,0 relatererer jo til dumpegrænsen på 5,5 efter 13-skalaen og beståkriteriet på 6,0 for et enkelt fags vedkommende.

De fleste steder i lovgivningen henvises til regler og kriterier i en bekendtgørelse eller lov om brug af karakterskala. Derved holdes alle detaljerne om beståkriterier og karakterernes definitioner i et enkelt dokument, og den øvrige lovgivning kan så blot henvise til den nyeste version af dette dokument, hvis man i fremtiden skulle finde på at ændre karakterskala igen. Men her i § 25 er et enkelt sted, hvor en eksplicit karakter er nævnt i en anden lovtekst, og som derfor krævede en ændring eller omformulering, da karakterskalaen blev ændret, hvilket altså blev overset af lovgiverne -- med mindre det blot er retsinformation.dk , der har overset det.

At der ikke er overensstemmelse mellem forskellige retskilder er (heldigvis) en usædvanlig situation, men at der i dette tilfælde oven i købet administreres efter en mindre betydende retskilde i modstrid med en mere betydende retskilde er vel nærmest uhørt? Selv om det i det konkrete tilfælde virker ganske fornuftigt!

Det ufravigelige hierarki inden for retskilder er jo:

Love / lovbekendtgørelser^*
   Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
   LBK nr 860 af 05/07/2010

Bekendtgørelser 
   Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 
   BEK nr 1222 af 04/12/2006

Vejledninger
   Vejledning til bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 
   om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser
   VEJ nr 92 af 04/12/2006

^* En lovbekendtgørelse er jo blot en teknisk sammenskrivning af en lov (evt. en lovbekendtgørelse) og en eller flere efterfølgende ændringslove.
I det konkrete tilfælde anføres i Retsinformation:
"Dokumentets indarbejdede forskrifter
LBK nr 791 af 24/07/2008
LOV nr 1526 af 27/12/2009
LOV nr 140 af 09/02/2010
LOV nr 641 af 14/06/2010"

Retsinformation kan ikke overse noget. Retskilderne bliver leveret af Folketinget og ministerierne:
"Civilstyrelsen er ansvarlig for driften af retsinformation.dk og det produktionssystem, som er grundlaget for det statslige retsinformationssystem. Det er imidlertid Folketinget og ministerierne, der producerer, ejer og er ansvarlige for opdatering af egne forskrifter. Dette produktionsfællesskab, som er enestående i forhold til lignende systemer i andre lande, sikrer datakvalitet på meget højt niveau, fordi alle forskrifter produceres og opdateres af den myndighed, som har det største kendskab til det pågældende regelsæt."
Kilde: Om retsinformation.dk