Droppe ud af studiet inden jeg er startet

Hej Lalode

Det kan godt være at jeg gør mig upopulær hos nogle på dette, men jeg vil personligt klart råde dig til at bassere dit valg på hvad du føler mest for og har det bedst med (jeg er ikke fagperson på området. Dette er udelukkende min personlige mening baseret på egne lignende erfaringer).

På baggrund af det du skriver virker det for mig tydeligt at du ikke selv føler for at starte op, og det virker på mig som om at du føler en vis form for forpligtelse overfor dine omgivelser, i forhold til at skulle give det en chance.

Hvis det udelukkende var et spørgsmål om hvorvidt uddannelsen ville eller ikke ville være den rette uddannelse for dig og at du var i tvivl i den forbindelse, ville jeg helt sikkert kunne se fordele i at starte op.

Taget i betragtning at du fortæller om at have været psykisk presset og at studiepresset og flytningen har været en udløsende/forværende faktor herom, giver det dog (som jeg ser det) ikke udtryk for at du blot er i tvivl om uddannelsen er den rette for dig, men i stedet at du er afklaret og allerede har gjort dig klare overvejelser. Ligeledes fortæller du om at du ikke glæder dig til at starte op og at du på baggrund af et suppleringskursus har indset at uddannelsen (nok) ikke er for dig, hvilket taler for samme.

Det er i den forbindelse værd at tage højde for/tage med i betragtning at en uafsluttet uddannelse tæller for et "forsøg" (man har 3 forsøg i alt). Samtidig ville jeg prioritere også at have fokus på mit psykiske vel; det er ikke meningen at man skal gå at være psykisk presset. 

På den anden side at se er det selvfølgelig vigtigt også at have de ting i mente, der taler for (kunne tale for) at starte på uddannelsen. En ting der kunne tale for at starte på uddannelsen (og som næsten er blevet socialt uacceptabelt at tale om) er den skiftende adgangskvotient fra år til år -for selvfølgelig er vores uddannelsessystem og uddannelsesvalgfrihed et kæmpe privilegium. Med det sagt er der stadigvæk et menneskeligt aspekt i at man oftest er tilbøjelig til at vælge uddannelse ud fra dets adgangskvotient. - forstået på den måde at man oftest er mindre tilbøjelig til (i al fald min klare overbevisning) at takke nej til tilbuddet på en uddannelsesplads der normalt har en høj adgangskvotient.

Det er altså værd at have med at adgangskvotienten kan være meget variende fra studieår til studieår - og at du derfor måske "forspilder" muligheden for at kunne starte på samme uddannelse på et senere tidspunkt, hvis du ender med at finde ud af at uddannelsen måske alligevel er noget for dig.

Det er som sagt din uddannelse og dit valg, hvorfor jeg vil råde dig til at vælge det du føler mest for. Det er i al fald eksorbitant at have sig selv med i det.

Jeg håber at dette kan være en lille hjælp til at få delt det op i hvad der kan tale for og imod.