Studievejledning
Droppe ud af 3g
Kort sagt har jeg altid brugt min energi på, at prøve at passe ind. Sandheden er bare, at der ikke er plads til mig og jeg nok aldrig har passet ind. Og det er så okay man ikke gør det. Jeg har altid været en meget social pige. Meget extrovert. Min gymtid har udviklet mig negativt i løbet af tiden. Jeg er blevet meget passiv, tænker over ALT jeg siger, tier for det meste, har ingen selvtillid osv.
Jeg har nogle tætte veninder i min klasse, men selve hele energien og auraen dræner mig fuldstændig. Jeg græder næsten hver dag, når jeg er i skole. Jeg kan intet fagligt få ind, fordi alt rundt om forstyrre mig. Normalt er jeg glad for, at lære nye ting. Men ikke mere. Jeg havde i 2g en depression og min psykolog mener mere jeg nu har en overbelastning overfor det sociale der er i klassen. Jeg har kæmpet i længe og prøvet så hårdt. Snakket med slverdens mennesker og skrevet med flere forskellige rådgivere osv. jeg har nu lidt over et halvt år tilbage og vil helst bare overleve, men jeg er bare bange for jeg går fuldstændigt ned, hvis jeg fortsætter.
Jeg får mange forskellige råd. “Drop nu ud, der er så mange andre veje du kan male” “det vigtigste er at du har det godt, uddannelsen kommer bagefter”, “du er så tæt på, prøv at se om du kan kæmpe det sidste”, “ville det ikke være ærgeligt at droppe ud nu? Spild af 3 år” - ja, jeg vil da give dem alle ret. Jeg ville ønske der var en der kom med et mirakel, fordi jeg har svært ved at tage en beslutning. Mest af alt ville jeg bare elske at flyve til et varmt land i 2 måneder. Få god mad. Finde et ligegyldigt arbejde, hvor der ikke stilles krav. Ligge på stranden og blive brun.
Egentligt har jeg ingen planer for fremtiden og hvad jeg vil. Det eneste jeg ved er, at jeg gerne vil hjælpe andre mennesker i mit fremtidige job <3 det giver mig livsenergi.
For mig var ønskescenariet, at jeg kunne fortsætte undervisningen online, men samtidig få studenterhuen med de andre. Faktisk har jeg stillet et borgerforslag om “online undervisning i 3g ved dokumenteret sygdom”. Tænk et scenarie, hvor 10 lærere sidder i København og underviser befolkningen online det sidste år af gymnasietiden. Gymnasiet er et fysisk fremmøde og derfor synes jeg ikke forslaget skal gælde alle år, men hvor mange penge mister staten ikke lige, ved studerende der dropper ud pga. noget psykisk? Hvis alternativ er at sidde hjemmefra, hvorfor ikke få det op at køre? Jeg kender flere unge der ville have glæde af lige præcis denne ide.
Hvad mener du jeg skal gøre???
Svar #1
27. oktober 2025 af gymcrawler
Jeg syntes ærlig talt at du burde tage en pause. Chancen for at det kommer til at "dræne" dig mere psykisk i løbet af de næste par måneder er høj, så mit råd er at du tager en pause indtil du får det bedre. Du kan altid vende tilbage til 3.g, så du burde ikke at gå i panik over at du mister din uddannelse.
Måske burde du at tage den ferie til et varmt land i betragtning og nyde livet der i et par måneder.
Håber du snart får det bedre
Skriv et svar til: Droppe ud af 3g
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
