Studér i udlandet

Undergraduate i USA

27. juni 2011 af Carolinehn (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej alle.

Jeg håber i kan hjælpe. Jeg ville meget gerne tage undergraduate i civilingeniør i USA. Så vidt jeg kan se finde ud af hedder trinene:

1. Tag TOEFl og SAT test på henholdvis CBS og Copenhagen International School

2. Ansøg på undergratuate kurset

3. Søg om green card og legater

Lyder det rigtigt? Jeg vil rigtig gerne kunne starte til enten september eller januar, men jeg ved ikke om alt dette kan nås inden? 

Jeg glæder mig utrolig meget til at høre fra jer! - alt hjælp modtages med kyshånd :-)

Caroline


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. juni 2011 af bayarea (Slettet)

Du er alt, alt for sent ude. Du skal regne med at påbegynde din søgning ca. et år inden studiestart. Det afhænger dog af, hvor du vil studere - vil du studere på et community college (oftest med rolling admissions), kan du i mange tilfælde stadig søge om optagelse næsten frem til studiestart. Disse kræver normalt ikke SAT. Vil du ind på et public/private university/college, er der i de fleste tilfælde ansøgningsfrister langt tidligere (nogle har dog også rolling admissions). Vi snakker om en ansøgningsfrist i januar, for at kunne starte pr. august/september. Her bliver du bedømt ud fra karakterer, SAT score (TOEFL skal blot være over deres minimumkrav), extra curriculars, essay, awards, evt. interview osv. Hvilke universiteter tænker du på?

Vær derudover opmærksom på:

Næste TOEFL test i DK: 20. august (kan dog tages i Malmö i juli). Derefter går der ca. 2 uger, inden du får resultatet.
Næste SAT test: 1. oktober. Derefter går der 3 uger, inden du får resultatet.

Du behøves ikke søge om et Green Card. Når du er optaget på universitetet, sender de dig en I-20 form, hvorefter du skal søge den amerikanske ambassade i København om et student visa. I forbindelse med det, skal du også ind til en samtale derinde. Mht. legater er der også ansøgningsfrister ved mange af disse. Og hvis du vil modtage SU undervejs, skal uddannelsen godkendes af SU-styrelsen, hvilket kan tage rigtig lang tid. Derudover skal du regne med selv at skulle betale en hel del for de fire års uddanelse, medmindre du har exceptionelle resultater og derigennem kommer ind på et universitet, der giver dig legater baseret for academics eller need-based (hvilket ofte ikke er let for internationale).
 

Held og lykke.


Brugbart svar (2)

Svar #2
04. august 2011 af Jonasivy (Slettet)

 Kig forbi studenterkonferencen om uddannelse på topinstitutioner der bliver afholdt d. 10. september i år.

Der vil blive besvaret spørgsmål om optagelsesprocessen, praktiske foranstaltninger og uddannelsesprogrammer på skoler som Harvard, Columbia, Cambridge med flere.

www.Nordic-sac.com


Skriv et svar til: Undergraduate i USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.