Studievejledning

nægtet oprykning

05. august 2011 af Christian2011 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej, 

Jeg går i 2g, og jeg har det ikke så godt i min klasse, hvilket kan ses på mine årskarakter (gennemsnittet er lidt under 02). Jeg har afleveret alle mine opgaver og har ingen fravær i fremmøde. Jeg er blevet nægtet oprykning til 3g på mit nuværende gymnasium Jeg har været virkelig ked af denne afgørelse.

Nu til mit spørgsmål: Kan man godt skifte skifte gymnasium og færdiggøre 3g på et andet gymnasium? men vil gymnasiet overhovet have en hvis man fortælller dem grunden til man søger ind på deres gymnasium er, at man er blevet nægtet oprykning på ens gamle sted. vil gymnasiet overhovdet have en hvis gennemsnittet er 02? eller skal man sige tingene på en anden måde? det kan godt være jeg ikke er en af de elver med det højeste snit, men jeg er en af de elever som virkelig vil gymnasiet.


Brugbart svar (3)

Svar #1
06. august 2011 af multi376 (Slettet)

 Du kan altid skifte gymnasiet hvis der er plads, Jeg kender en der har skiftet af samme grund.


Svar #2
06. august 2011 af Christian2011 (Slettet)

okay, tusind tak. men vil det andet gymnasium egentlig have en hvis man har et snit under 02, og er blevet nægtet oprykning? vil det andet gymnasium ikke sige nej til en med det samme, hvis man fortæller dem at man er blevet nægtet oprykning. det lyder ikke så at sige man er blevet nægtet oprykning eller skal man sige det på en anden måde? 


Brugbart svar (2)

Svar #3
06. august 2011 af multi376 (Slettet)

 Så vidt jeg ved kan ens karakter ikke forhindre en i at skifte gymnasium. Men jeg er dog ikke sikre, men det skader ikke at prøve at spørger et andet gymnasium. Jeg synes du skal mere påpege hvorfor du ville have en oprykning, det med at du ikke har det så godt i din klasse. Må jeg spørger hvilken gymnasium det er tale om? 


Brugbart svar (2)

Svar #4
06. august 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Det lyder på mig MEGET underligt, at du intet fravær har whatsoever og stadig ligger under 02 i gennemsnit. Du må enten være meget forstyrrende eller ekstremt meget mentalt fraværende når du sidder til time. Hvorfor har du det ikke godt i din klasse?


Svar #5
06. august 2011 af Christian2011 (Slettet)

Jeg siger ikke så meget i timerne, og  det er fordi jeg ikke føler mig særlig tilpas i min klasse. Jeg har ikke rigtig nogen jeg snakker med. Jeg bliver heller ikke inviteret til nogen af festerne, og føler ikke at jeg er en del af klassen. Kan jeg godt vise det andet gymnasium mit 9 klasses bevis hvor der kun er 7-taller og et enkelt 10-tal. eller vil de helst se mit 2g standpunkts karakter som ærligtalt ikke ser så gode ud 02-4 (hvor gennemsnittet er lidt under 02 fordi jeg fik 00 i et fag). Jeg vil bare gerne starte på en frisk og virkelig vise hvad jeg kan.   


Brugbart svar (2)

Svar #6
06. august 2011 af Earthquake (Slettet)

 Det lyder på mig som om du bare gerne vil i 3g. Du kommer jo også ind i en ny klasse hvis du ikke rykker med i 3g, og dermed kan du starte på en frisk der. Hvis du alligevel godt kan lide gymnasiet, så er det måske en god idé at blive et ekstra år og måske blive lidt mere moden, så du føler dig bedre tilpas. Skolen vil sikkert gerne have du tager 2g om, da de føler at det ville være det bedste for dig.

Ellers så ring rundt til gymnasierne og hør om du har en mulighed, hvis du virkelig vil op i 3g nu.


Svar #7
06. august 2011 af Christian2011 (Slettet)

 Jeg har ringet rundt til de forskellige gymnasier, og det virker som om der er plads, men skal jeg nævne at jeg er blevet nægtet oprykning, eller skal jeg sige at jeg selv valgte at fratræde min stilling som elev på deres gymnasium? det lyder jo ikke så godt at sige man er blevet nægtet oprykning.  


Brugbart svar (2)

Svar #8
06. august 2011 af Earthquake (Slettet)

 Mon ikke de kan finde ud af det på en eller anden måde alligevel. Ellers kan du sige at du er blevet næftet oprykning til det ene af dem du har snakket med for at høre hvad de synes om det. Hvis de ikke vil have dig, så siger du det ikke til de andre gymnasier. Men tror nu godt du kan komme ind.


Brugbart svar (2)

Svar #9
06. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

Kan ikke se hvorfor du skal føle dig forpligtet til selv at bringe din situation på banen når du søger optagelse på nyt gymnasium.

Sig at at du ønsker at skifte gymnasium fordi du ikke har det godt i den klasse du går i. Derfra må de gymnasiener du søger optagelse hos selv spørge ind hvis der mangler oplysninger. Du skal huske at være ærlig hele vejen igennem, men derfor er der ingen grund til uopfordret at starte ud med at fortælle at dit nuværende gymnasium ikke vil sende dig i  3.g.


Brugbart svar (2)

Svar #10
06. august 2011 af Studieguruen (Slettet)

#0

Det er netop i denne situation at du hurtigst muligt må tage kontakt til teamleder og skolepersonale. Det kan ikke være rigtigt at man skal udelukkes fra fællesskabet, fordi man har et lavt selvværd eller ikke er i besiddelse af de store sociale kompetencer. Men det kan sagtens være resultatet af et konkurrencepræget miljø. Hvis du føler dig dårligt tilpas, må du opsøge lærere eller skoleledelse for at orientere dem om hele din sørgelige situation. Det er uacceptabelt. Du har tydeligvis brug for et selvtillids-boost, som kan smitte af på dine præstationer i timerne. Det er svært hvis man indgår i et miljø, hvor folk ikke respekterer og anerkender hinanden. Op med humøret og frem for alt; TRO PÅ DIG SELV.


Brugbart svar (2)

Svar #11
06. august 2011 af Djemba (Slettet)

Jeg bliver sgu lidt ked af at læse din oplevelse Christian og samtidig lidt harm, eftersom der må sidde nogen i den klasse som har kunne mærke at du har følt dig meget udenfor - tilsyneladende uden at gøre noget.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvad du vil, men de karakter du har fået indtil videre kan jo være med at spærre en del veje for dig - hvis du er interesseret i uddannelser som er lidt populære.

Det er måske et skud i tågen. Men måske det ville passe dig bedre at starte på en HF, som tager to år. Her er folk ofte mere modne, fordi de er lidt ældre og folk er overordnet ikke så overfladiske anlagt som jeg forestiller mig at de kan være på gym. Det er også, hvad jeg har ladet mig fortælle af andre som har lavet samme skifte. PÅ HF er der ingen års-karakter, dvs at du ikke vil føle dig presset til at snakke alt for meget i timerne, men at det kommer mere naturligt og mere i dit tempo. Jeg anbefaler gerne HF, det har været de to bedste år i mit liv, ikke mindst pga. det sociale.


Brugbart svar (2)

Svar #12
06. august 2011 af KlogeÅse (Slettet)

#0

På min skole beder vi altid om at se tidligere karaktermeddelelser, når vi får henvendelser fra elever, der ønsker at skifte skole. Og vi ville aldrig optage en elev i 3g på baggrund af folkeskoleresultater alene.

Så du kan lige så godt lægge kortene på bordet med det samme.

Desuden vil alle dine resultater fra din nuværende skole blive overført til din kommende skole, når du skifter, for ellers kommer der til at mangle oplysninger til dit eksamensbevis.


Brugbart svar (2)

Svar #13
06. august 2011 af peter lind

Hvis de karakterer er et udtryk for hvad du kan, vil jeg ikke anbefale, at du går videre i 3g. Du vil bare komme til at hænge mere bagud. Hvis karaktererne er forkert, bør du klage. Djembas forslag om at gå over over i HF i stedet synes jeg er en go ide. Alternativt kan du jo gå 2g om, selv om det godt nok ikke er særligt morsomt.


Brugbart svar (3)

Svar #14
08. august 2011 af multi376 (Slettet)

#5

Det helt utroligt  hvor onde, hensynsløs og ligeglade nogle kan være!


Brugbart svar (0)

Svar #15
03. juli 2013 af A123A (Slettet)

Kom du så ind på et andet gym eller skulle du tage 2g om da jeg står i samme situation

Brugbart svar (0)

Svar #16
03. juli 2013 af Mo92 (Slettet)

Hvis du skal tage 2g om så syntes jeg hellere du skal skifte over på HF. Din 1.g vil da gælde som 10. klasse. De vil kigge lidt på dine karakter, men først og fremmest dine folkeskole karakter. Eller du kunne selføglelig også bare tage 2.g om. Begge muligheder tager 2 år, på HF har du dog mulighed for at starte HELT for fra og få et helt nyt snit.


Skriv et svar til: nægtet oprykning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.