Latin

Latin - køn

31. august 2011 af 1234564 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Okay, jeg har lige haft mine første latinmoduler i dag, og sidder nu med nogle lektier.

Jeg skal så finde køn, tal og kasus hos alle subjekter og subjektsprædikater i en tekst. Men nu er jeg lige kommet i tvivl omkring reglerne mht. grammatisk køn.

Altså, er det rigtigt forstået hvis ord, der ender på -a er hunkøn, ord der ender på -us er hankøn, og ord der ender på -um er intetkøn??


Brugbart svar (2)

Svar #1
31. august 2011 af Andersen11 (Slettet)

Ja, det er en hovedregel for substantiverne efter 1. og 2. bøjning.


Brugbart svar (2)

Svar #2
11. september 2011 af Stygotius

Du skal måske lige passe på et meget lille antal ord efter 1.bøjn. som er mask. selvom de ender på -a.

Det er især ord som betegner  det folk gør, dvs. deres arbejde, f.eks. "poeta"(en digter) eller "nauta" (en sømand).

P.S.

-Prøv at lade være med at bruge den udbredte, men helt  forkerte betegnelse "Subjektsprædikat".

Det hedder "subjektsprædikativ ". En sætnings prædikat er noget helt andet !!


Brugbart svar (2)

Svar #3
11. september 2011 af Stygotius

P.P.S.

Man kan komme i tvivl om  reglerne, men sgu ikke omkring nogle regler.

Hvordan render man rundt omkring nogle regler ???


Svar #4
12. september 2011 af 1234564 (Slettet)

Oh god, det beklager jeg meget. Mener selvfølgelig om. Hvad tænker jeg dog på...


Skriv et svar til: Latin - køn

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.