Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Fagprøve som revisorelev-budgettering

13. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg skal igang med problemformuleringen til min fagprøve, og min chef synes jeg skal skrive om budgettering, da det er noget jeg har arbejdet med under uddannelsen, samt noget jeg finder interessant.

Nu er det store spørgsmål så, hvordan får jeg taget hul på bylden?

Jeg kan simpelthen ikke komme på, hvilken indgangsvinkel jeg skal tage budgettering fra for at det forbliver på de 15-20 sider, prøven skal være på. Nogle gode fif?


Brugbart svar (4)

Svar #1
14. september 2011 af emul0c

Pointen er vel så at du skal afgrænse din opgave så den ikke kommer til at overstige de 20 sider. Det er netop det afgrænsningen er der for :D

Men du kunne måske prøve at redegøre for forskellige typer budgettering; evt. en traditionel form for budgettering vs. en knap så traditionel, og beskrive forskellene eller analyserer hvilken der er "bedst".


Svar #2
14. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Åh ja kunne jeg.. Jeg havde egentlig tænkt mig at komme mere ind på formålene ved budgettering som f.eks. motivation og hvor det ville indgå i virksomhedens økonomistyring. Men jeg kan rigtig godt lide idéen med at sammenligne noget. Tak


Brugbart svar (3)

Svar #3
14. september 2011 af emul0c

Formål og motivation bag budgettering kunne godt gå hen og blive lidt tyndt tror jeg - men er selvfølgelig blot min opfattelse. Så skulle man snarere begive sig ud i noget med om budgettering overhoved er nødvendigt og samspillet imellem nødvendigheden og økonomistyringen :-)

 

 


Svar #4
14. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Hvad hvis man startede med at forklare hvad der menes med at budgettere og gå videre ud til formål for at budgettere. Herved kunne jeg inddrage hvordan virksomhedens økonomistyring ville forløbe sig (Mål, vision, ide. Planlægning. Kontrol. Kapacitetsstyring. Koordination. Ressourceallokering. Motivation)

Og til sidst kunne jeg forklare hvordan et resultatbudget kunne udarbejdes, ved at inddrage budgetsystemet.

Nu slynger jeg bare lige ud, hvad jeg selv har haft i tankerne. Er super taknemmelig for din respons..

Ps. Hvis jeg nu gerne ville komme ind på hvordan beregningen af omkostningerne opdeles i forhold til en prdouktionsvirksomhed ved funktionsopdeling, hvordan kan jeg så få det med ind? 


Brugbart svar (3)

Svar #5
14. september 2011 af emul0c

Når du ikke har mere end 15-20 sider at gøre godt med, så skal du passe på ikke at beskrive for mange ting, da det let bliver lidt overfladisk så. Der ryger hurtigt 5 sider blot til indledning, problemformulering, afgrænsning, konklusion osv. 

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor dybdegående rapporten skal være - men det var blot min første indskydelse.

Hvis du gerne vil ind på noget med økonomistyring, så ville jeg måske hellere fokusere udelukkende på det - budgettering udgør f.eks. kun en meget lille del af motivationsfaktorerne i et økonomistyringssystem. Ligeledes med ressourceallokering og kapacitetsstyring og kontrol :-)

Hvis du gerne vil ind på beregninger af omkostninger ved funktionsopdeling i en produktionsvirksomhed, så ville jeg måske gøre det via en opgave omkring økonomistyring og kapacitetsudnyttelse og derigennem beregne hvor meget der skal allokeres til hver funktionsenhed :-)


Svar #6
14. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Så du ville foreslå at jeg valgte emnet økonomistyring i stedet for budgettering?

Har jeg forstået det korrekt at det smarteste ville være at:

Skrive om økonomistyring og afgrænse opgaven ved kapacitetsstyring, for så at fremlægge om kapacitetsudnyttelsen?

Ih hvor er det bare godt med din hjælp ;-)


Brugbart svar (3)

Svar #7
14. september 2011 af emul0c

Altså vil umiddelbart tro at der er mere kød på økonomistyring. Men nu kender jeg jo ikke niveauet :-)

Jeg ved ikke om det vil være det smarteste - men tror det kunne blive en god rapport.
Det kunne f.eks. også være en analyse af et bestemt økonomistyringsværktøj - f.eks. ABC.
Hvis det er over en case-virksomhed ville det i hvert fald være meget relevant; hvis det er rent teoretisk er det måske knap så sjovt.


Svar #8
14. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Ja, det kunne jeg selvfølgelig ;-)

Det er fagprøven som revisorelev, så tror det er et godt emne at hive fat i :-)

Jeg siger 1000 tak og vil lige spørge om du også kan være behjælpelig med at skrive selve problemformuleringen. Altså

Ide

Mål

Problemformulering

Handlingsplan

Teorianvendelse

osv.

Det er jo 100 år siden jeg har lavet en sådan rapport ;-)


Brugbart svar (2)

Svar #9
16. september 2011 af emul0c

Hmm.. jamen det kommer jo meget an på hvad du ender ud med gerne at ville skrive om? :D

 


Svar #10
16. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Ja, altså har valgt at afgrænse emnet økonomistyring med punkterne der ikke omhandler budget, regnskab, budgetkontrol og tilpasning. Så tænkte at jeg på den måde kan komme frem til i den skriftlige del, hvordan man finder afvigelser af ens forventede mål, og så i den skriftlige hvordan man håndterer afvigelser fundet ved budgetkontrol.

Nogle steder siger man en problemformulering kun skal være 1 til 2 sætninger, hvor andre siger at den skal komme ind på alle de spørgsmål man vil stille sig selv, og hvordan man vil tackle dem.. Hvad er det mest korrekte.

Så problemformuleringen og handlingsplanen er faktisk de punkter jeg har sværrest ved at formulere..


Svar #11
16. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Man må vel gerne nævne de afgrænsede emner i opgaven, men ikke uddybe...? Korrekt?


Brugbart svar (4)

Svar #12
19. september 2011 af emul0c

I min optik der udgør en problemformulering 1 spørgsmål, og kan evt underbygges af 2-3 underspørgsmål max.

Problemformuleringen skal komme med noget konkret til din problemstilling. Problemformuleringen skal du så kunne holde op ved siden af din konklusion (når du kommer så langt), og konklusionen skal så besvarer alt i problemformuleringen.

Ja man må gerne nævne de afgrænsede emner, men du skal ikke uddybe dem overhoved - det er det der er hele pointen ved at man har afgrænset dem væk.


Svar #13
27. september 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Idé:
Jeg har valgt at skrive om økonomistyring, da jeg mener det er en vigtig del at kende til for at kunne give kunden den korrekte rådgivning.  

Mål:
Målet med denne opgave er, at beskrive nogle af de vigtigste elementer, der indgår i økonomistyringen for en virksomhed. Herefter vil jeg vise, hvordan virksomheden kan anvende opdagede afvigelser, til at korrigere og justere næste periodes budget. Desuden vil jeg også forsøge at klargøre formålet ved økonomistyring.

Problemformulering:
Jeg vil gerne finde ud af hvorfor budget og budgetkontrol er vigtige økonomistyringsværktøjer. Herunder vil jeg redegøre for, hvad økonomistyring er og hvilke elementer der bl.a. kan indgå i en virksomheds økonomistyring. Jeg vil finde ud af, hvad et budget og budgetkontrol er, samt vise hvad det kan bruges til. Herved vil jeg bl.a. redegøre for hvilken effekt budget og budgetkontrol kan have tilsammen.

Afgrænsning:
Da emnet økonomistyring er et meget bredt emne, har jeg været nødt til at afgrænse min opgave således, at jeg kun kort vil komme ind på eksempelvis nøgletal, regnskab, kapacitetsstyring og ressourceallokering, og i stedet gå i dybden med emnerne budget og budgetkontrol.

Handlingsplan:
Jeg vil finde en skabelon til at demonstrere et budget, fordi budgettet indgår i en virksomheds økonomistyring. Skabelonen er oprettet i et Excel-ark, som jeg vil udskrive, og derefter indsætte fiktive men realistiske tal. Budgetskabelonen vil jeg hente ind fra min praktikuddannelse, og tallene vil jeg hente fra et regnskab for en virksomhed, der ligner min fiktive produktionsvirksomhed i opgaven.

Teori:
Den teoretiske del af min fagprøve vil bestå af litteratur og værktøjer fra faget økonomistyring på IBC, der blev gennemgået i perioden den 4/4 2011 til den 8/4 2011.

Praktikuddannelsen:
Jeg har igennem min praktikuddannelse fået kendskab til bl.a. at opstille budgetter for virksomheder samt udføre budgetkontrol, og det er primært de 2 ting jeg vil berøre i min opgave.

Tidsplan:
Uge 36-37 Emnevalg
Uge 37-38  Skrive problemformulering
Uge 39 Få godkendt problemformulering
Uge 40 Aflægge problemformulering. Lave informationssøgning og repetere
Uge 42 Skrive opgaven (fri fra arbejde)
Uge 43-48 Færdiggøre opgaven
Uge 48 Tjekke at alle rapportstandarderne er overholdt
Uge 49 Aflægge rapport
Uge 2 Mundtlig fagprøve

Hvad siger du så :-)


Brugbart svar (2)

Svar #14
03. november 2011 af sørensen1988 (Slettet)

Er du blevet færdig med rappporten?


Svar #15
03. november 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Nope.. Er i fuld gang.. Kan bare ikke se den røde tråd :-/


Brugbart svar (2)

Svar #16
03. november 2011 af sørensen1988 (Slettet)

Jeg er i gang med min fagprøve godt nok som økonomi elev.. jeg er selv gået i stå.

Jeg skriver dog ikke lige om budgettering, men om implementering af et nyt bogføringssystem.

Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget i rapporten der skal være teori og hvor meget der skal være beregninger.

Ifølge min vejleder skal der ikke rigtig være noget tekst ud over problemformuleringen og det jeg beskriver skal gøres meget kort.  Men jeg er så lidt lost med hvad man så skal fylde sin rappport med når al beskrivelse skal gøres kort. den skal jo alligevel fylde min 33.000 anslag (=15 sider)

til et forføb med rapportskrivning fik jeg et godt råd

tjek altid analysen passer med problemformuleringen. f.eks. i problemformuleringen vil finde ud af hvornår et nyt systemt er tjent hjem. at man så i analysen og konklusionen .


Svar #17
04. november 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Okay jeg tror jeg kommer til at forvirre dig med svar på hvad jeg gør. Mit er hovedsageligt teoretisk.

Kravet på min rapport er også 2200 anslag uden mellemrum pr. side, og det kan ikke lade sig gøre udelukkende med beregninger.

Jeg havde f.eks. tænkt mig at stille budget op i bilag og i stedet uddybe budgettet i selve rapporten.

Men ja det der står i problemformuleringen skulle gerne ende ud med at blive besvaret i konklusionen, hvis det er  det du mener med det sidste


Brugbart svar (2)

Svar #18
04. november 2011 af sørensen1988 (Slettet)

Ja det er det.

Hvis du har besvaret på din problemformulering i analysen og konklusionen har du også den røde tråd


Svar #19
04. november 2011 af TinaPlanitzer (Slettet)

Okay.. Jamen så er jeg da på rette vej :-)


Brugbart svar (2)

Svar #20
06. november 2011 af sørensen1988 (Slettet)

Det er dejligt at høre.

Skriver du forord i din rapport?


Forrige 1 2 Næste

Der er 29 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.