Samfundsfag
179 medlemmer i folketinget?
Hvorfor er der 179 medlemmer i folketinget??? Hvorfor ikke 201? Eller 177?
Og hvad sker der hvis et folketingsmedlem kommer ud for en ulykke og dør? Skal partiet så sætte en anden ind i stedet???
Svar #1
18. september 2011 af Walras
I henhold til Grl. §28 er det beskrevet, at Folketinget udgør én forsamling bestående af højest 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.
For at bryde loven ned, så står der, at det danske parlament, Folketinget, er én forsamling og ikke som førhen to, hvor det bestod af både et Landsting (overhuset) og et Folketing (underhuset). Desuden er det ikke et krav, at der er 179 medlemmer af Folketinget, men der må højest være det antal. Det eneste krav er, at Færøerne og Grønland hver har to mandater, så de uanset mindretal er sikret en vis indflydelse.
Der kan være mange grunde til, at et Folketingsmedlem udtræder af parlamentet. For eksempel udtrådte Connie Hedegaard i 2010 for i stedet at bestride posten som klimakommisær i Europakommisionen. Hun blev da erstattet i Folketinget af Rasmus Jarlov, som var førstesuppleant. På samme måde vil en suppleant træde til, skulle det ske, at et medlem af Folketinget på tragisk vis skulle dø.
Skriv et svar til: 179 medlemmer i folketinget?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
