Kemi

Dipoler

25. september 2011 af hs9845 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

jeg skal lave to kemiopgaver.

Den første lyder: plaver symbolerne δ+ og δ- over atomerne i nedenstående oplære elektronparbindinger.

Der er bl.a. H-Br, N-O og P-Cl. Men jeg forstår ikke, hvordan man hvad, hvilke atomer der er + og hvilke der er -. Har det noget at gøre med, om de afgiver eller modtager elektroner som ioner?

Den anden opgave lyder, at jeg skal gøre rede for hvilke molekyler, der er dipoler:

Der er bl.a. I2, NH3, CHCl3 og CCl4. Men hvordan kan man vide det? Har det noget at gøre med deres bindinger?

Håber meget, I kan hjælpe mig :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. september 2011 af kuerten15

Opgave 1. Positive ioner har positive ladninger (δ+) og negative ioner har negative ladninger (δ-).

Opgave 2. Det kommer  an på molekylets geometri. Symmetriske tetrahedrale molekyler, som fx CH4 og CCl4, er nonpolære. Dog hvis molekylet indeholder både Cl og H, fx. CHCl2, CH2Cl2 og CH3Cl, er det et polært molekyle. NH3 har en pyramidestruktur og er derfor polært.

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. september 2011 af cep (Slettet)

Du skal kigge på elektronegativiteten for hver af de to atomer, der indgår i bindingen. Afhængig af, hvor stor forskellen er dannes forskellige klasser af bindinger:

Bindingstype                                                Forskel i elektronegativitet
ren elektronparbinding (kovalent)                            omtrent 0
Upolær elektronparbinding (kovalent)                       0 - 0,5
polær elektronparbinding (kovalent polær)             0,5 - 1,5
ionbinding                                                                          > 2

http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet

Br er på 2,96 og H er på 2,20. Derfor er elektronerne i bindingen forskudt mod Br (den hiver kraftigere end H). Da der er større elektrontæthed omkring Br vil den være delvist negativt ladet og da H mangler lidt elektrontæthed vil den være delvist positivt ladet. Br får altså δ- og H får δ+. Desuden er forskellen 0,76 og det er altså en polær kovalent binding.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. september 2011 af kuerten15

#2

Ja, mht. opgave 1 er dette korrekt. Ved ikke lige, hvad jeg har tænkt på.


Skriv et svar til: Dipoler

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.