Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Emne: Kryptering

29. september 2011 af sofiiehansen (Slettet)

Hej alle.

Jeg skal til at skrive SRP, og jeg har matematik og fysik på a-niveau.

Jeg vil dog helst skrive i matematik, og jeg har overvejet en kombination mellem matematik og historie, jeg vil gerne skrive om emnet kryptering.

Så jeg ville høre om der er nogle der har skrevet om det emne før, og nogenlunde kender sværhedsgraden på det, og om emnet er kvalificeret til at få en god karakter.

Og er der nogle der kender nogle gode bøger eller hjememsider osv, som jeg kan bruge til noget baggrundsviden eller sådan noget?

Mange tak. :)


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. september 2011 af jordbærtærten (Slettet)

Hej,

Jeg tror bestemt, at det er et emne, hvor det er muligt at få en god karakter.  Men jeg tror det vil afhænge meget af, hvordan du vil gribe opgaven an, og hvor god du er til matematik.

Kryptering er jo et felt, der er relevant indenfor især IT også - så jeg vil gå ud fra, at for at lave en god opgave, skal du have en vis forståelse for det binære talsystem (evt. det hexadecimale talsystem også) og have en idé om hvad begrebet 'bit' (fx 128-bit) betyder.

Hvis du ikke har den store idé om, hvad det binære talsystem er, så tror jeg, at du gør det svært for dig selv. Enten det eller også kan du ved at lave en opgave med det, selvom i ikke har fået det gennemgået, demonstrere hvor god du er. Men det kræver, at du er en matematik-haj, der er god til tal og systemer -eller kan få en eller anden til at forklare dig det...

Af hvad jeg kan huske fra den smule kryptering jeg havde på studiet, så er det det noget, der er meget matematik-tungt. Men igen, det afhænger af din indgangsvinkel til opgaven.

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #2
02. oktober 2011 af peter lind

Det mest oplagte emne indenfor matematik og kryptering er RSA metoden, som flere herinde har skrevet om.

Basis for metoden er regning med restklasser, som du må sætte dig ind i. Forudsætningerne for restklasser er almindelig viden om primtal.

Så skal du også se på nogle algoritmer.

Euklids algoritme har både teoretisk og praktisk betydning. Den stammer tilbage til da Danmark var i overgangen mellem bronzealder og jernalder.

Du skal bruge en algoritme til at beregne an. Selv for små primtal vil du få så store tal, at det overskrider beregningsnøjagtigheden.

Algoritme til at finde store primtal. Det kan man gøre mere eller mindre ud af. Med gængs folkeskole regning kan man nemt finde 20 cifret primtal. En mere seriøs behandling kræver lidt ekstra.

I praksis kommer man til at regne med meget store tal, som også kræver algoritmer. Det har du lært om i folkeskolen, når du ud fra regning med 1 cifret tal skal regne med større tal. Det er samme metoder, som bruges, men i praksis mere effektive versioner. Der findes programmer, der kan regne med disse store tal, så man gør normalt ikke meget ud af det.

Jeg har for nogle år siden set en udmærket lille bog om metoden; men kan hverken huske forfatter eller titel. Spørg på biblioteket.


Skriv et svar til: Emne: Kryptering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.