Andre fag

Filosofi på MN

02. juni 2005 af StickOutYaWrist (Slettet)
Jeg skal næste år prøve kræfter med dette fag :) Hvilket jeg glæder mig rigtig meget til - men hvad kan man forvente?

Er lidt bange for at jeg ved mindre end de andre, og vil ikke starte et fag og være "dummere" fra starten.. Nogle gode bøger at læse over ferien?

Brugbart svar (2)

Svar #1
02. juni 2005 af Susanne84 (Slettet)

Af faget generelt kan du forvente en helvedes masse svære tekster. -Men meget interessant hvis man rent faktisk læser dem og så følger med i timen. Det er, efter min mening, et "sjovt" fag mht. at gå ind i de dybt underlige mennesker der øjensynligt har været gennem tiden.

Hvis du er til lidt "let" læsning ville "filosofi -fra antikken til vor tid" være en god ide. Det er ikke sådan en bog som man får lektier for i, men der står en masse teoretisk om de forskellige former for filosofi, filosoffer etc. den er af Keld B. Jessen udgivet af Systime.

Brugbart svar (2)

Svar #2
02. juni 2005 af allan_sim

#0. Den af #1 foreslåede bog er af filosofihistorisk karakter. Hvis du gerne vil kigge i en lidt mere emneorienteret bog, kan du få fat i "Menneske Samfund Natur", der er redigeret af bl.a. Hans Fink og er udgivet på Gyldendal.

Det er ikke i sig selv noget problem, at du ikke har det store kendskab til faget - sådan er det med de fleste. Undervisningen er emnebaseret, og der opgives kun primærlitteratur til eksamen - pensum er på mellem 150 og 225 sider, hvoraf 2/3 opgives til den mundtlige eksamen. Det lyder måske ikke voldsomt, og det er det heller ikke, hvis man er aktiv i undervisningen, men det er korrekt at teksterne kan have et noget andet abstraktionsniveau, end du er vant til.

Du kan tage et kig på http://www.fi.gymfag.dk, hvor du kan finde undervisningsforløb, litteraturhenvisninger og eksempler på gamle pensa - så kan du måske få en lille idé om det typiske indhold.

Jeg kan afsløre, at vi på mit eget filosofihold i år, har beskæftiget os med følgende emner:

1) Hvad er filosofi? Introduktion til faget og basal argumentationsteori.
2) Retfærdighedsbegrebet og retfærdig krig.
3) Bioetik og medicinsk etik.
4) Eksistensfilosofi.

God fornøjelse med det - du kan få rigtig meget ud af faget i sig selv og i forhold til andre fag, hvis bare du hænger i :-)

Brugbart svar (2)

Svar #3
02. juni 2005 af Waterhouse (Slettet)

Bryan Magees "Politikens Guide til de Store Filosoffer" er en dejlig bog, hvis man ikke rigtig har stiftet bekendtskab med emnet før.

Bertrand Russells "A History of Western Philosophy" er også god, men nok en smule tungere.

Skal også selv have faget næste år..

Skriv et svar til: Filosofi på MN

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.