et ord/begreb

sterotyper er lidt ligesom folk der lever op til de almene fordomme folk har om dem.. :D

Stereotyper/stereotypisering er kategorier/kategorisering/generalisering/simplificering/stigmatisering af fx bestemte befolkningsgrupper - ofte er stereotypiseringen usand/overdreven/negativ. Det er en form for udbredt og ikke nødvendigvis vercificeret holdning om ofte et mindretal/isoleret befolkningsgruppe fra en større befolkningsgruppe. Stereotypiseringen kan fx bundet til alder, seksualitet, social postion i samfundet vist via jobposition, køn, udseende, etnicitet, mv. 

Nedenstående fra følgende kilde: http://www.emu.dk/gym/fag/ps/inspiration/Filer/Stereotyper_fordomme_jettehannibal09.pdf

At have stereotype opfattelser vil sige, at man forbinder bestemte grupper af folk med visse træk. Stereotyper kan opfattes som en slags underforstået (implicit) personlighedsteori, som går på en hel gruppe. Man kan beskrive dem som ’billeder i vores hovede’, eller ’kognitive skemaer’, og de kan i princippet være både positive og negative. Stereotype forestillinger ser ud til at udgøre en stor del af vore fordomme om andre grupper, og i den sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv handling mod bestemte grupper. I mange kulturer er stereotyper af andre grupper gennemført negative og har eksisteret igennem århundreder - ofte uden at ændre sig. Når man tænker på, at socialiseringen af næste generation finder sted indenfor denne kulturelle ramme, forstår man, at etniske konflikter kan være langvarige. Udover økonomiske og historiske analyser kan en psykologisk tilgang give en forståelse for vigtige psykologiske processer i diskriminering og etniske konflikter.
Stereotype forestillinger er et resultat af kategorisering, og det bliver ofte en del af den enkelte persons mere eller mindre automatiske måde at tænke på i form af ’kognitive skemaer’. Iflg. kognitive psykologer er viden organiseret i kognitive skemaer, som aktiveres når vi forholder os til omverdenen. Kognitive skemaer indebærer bl.a. kategorisering, som er en helt normal kognitiv proces, som bl.a. viser sig gennem sproget (fx tysker, hund, kvinde, elev). Som regel forbindes de enkelte kategorier med yderlige oplysninger, fx hvad de gør, og hvordan de er – altså en form for evaluering. Dermed følger en hel pakke (kaldet et kognitivt skema) om bestemte fænomener og oplevelser. Sådanne kognitive skemaer om andre mennesker hjælper iflg. kognitive psykoloer med at forudsige, hvad vi kan forvente af andre mennesker. Det kaldes af psykologer for underforståede (implicitte) personlighedsteorier. Vi ser noget og ved med det samme, hvad det er, og hvad vi mener om det. Denne proces gør det nemmere at handle i hverdagen, fordi vi ikke skal forholde os bevidst til alt det, som vi oplever. Imidlertid er det også med til at tænkning sker automatisk i forhold til eksisterende viden – oftest uden at folk er bevidste om det. Kognitive skemaer er med til at forenkle kompleks social information ved at placere folk i kategorier. Dernæst bekræftes disse ’skemaer’ ofte i den daglige interaktion mellem grupper, fx gennem folks samtaler. Stereotype opfattelser er stærkt forenklede og generaliserede kognitive skemaer, og disse opstår ikke automatisk sådan som kategorier. Imidlertid er stereotype opfattelser ofte svære at udrydde, fordi folk har en tendens til ’ubevidst’ at afvise information, som kunne sætte spørgsmålstegn ved deres eksisterende opfattelser.
Stereotyper omfatter altså både den underforståede personlighedsteori som er nævnt men også hvad man kalder ’illusoriske korrelationer’, dvs. at man forbinder bestemte træk med bestemte grupper og personer, fordi de tilhører en bestemt kategori.
Stereotype forestillinger om andre grupper i samfundet er af gammel dato. Man kan læse biblen for at finde eksempler, men man kan som sagt også åbne dagens avis. Et af de mest kendte og tidligste undersøgelser af etniske stereotyper fandt sted i USA i 30’erne.1 100 studerende fra Princeton University blev præsenteret for en liste af etniske grupper (amerikanere, jøder, negre, tyrkere, tyskere, kinesere, irlændere, englændere, italienere og japanere). De blev bedt om ud fra en liste over forskellige træk om at tilføje de mest karakteristiske for hver etnisk gruppe. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om traditionelle sociale stereotyper, som man typisk så i medierne, kunne observeres hos disse Princetonstuderende. Og det kunne man. Især med hensyn til de ret negative sterotyper. En af de mere foruroligende ting var, at ingen af de studerende havde personlig kontakt med de etniske grupper, som de skulle vurdere. Tilsyneladende havde de absorberet sådanne billeder af disse grupper gennem medierne, dvs. de havde forbundet bestemte etniske grupper med særlige træk gennem den proces, som kaldes ’klassisk betingning’. Hvis en bestemt gruppe altid karakteriseres som ’snu’ eller ’intelligent’ i medierne, vil mange komme til at forbinde den gruppe med netop disse karaktertræk uden at tænke over det. De lærer simpelthen, at sådan er den gruppe. En anden ting som skal med i en kommentar til denne undersøgelse er, at det i 1930erne var helt almindeligt at have stereotype forestillinger og fordomme om etniske grupper i USA, og man skammede sig ikke over det.