studere medicin? HVORFOR?!

Ja, du har nok ret!
Der er mange her inde, der gerne vil læse medicin!

Jeg vil selv gerne uddanne mig, som praktiserende læge i fremtiden.
Hvis du spørger mig; hvorfor?
Så er det fordi jeg finder det så interessant...
Medicin fascinerer mig, og det er nok også på samme måde med alle de andre medicin-interesserede.

Forstår du, når man vælger, at tage en lang uddannelse som læge, så er det for at hjælpe menneskeligheden en skridt frem mod en verden af glæde. Man gør det ikke kun for sig selv, men også for at hjælpe de mennesker, der har hårdt brug éns hjælp.

Jeg føler, at vi alle må bruge vores interesser og evner, til at hjælpe hinanden. Om man så er intersseret i design, økonomi, eller astronomi, det er ligemeget. Vi må bare alle bruge vores evne til noget der gavner samfundet.

Der er stadig mange sygdomme man ikke kender årsagerne til, så det er fantastisk godt, at der hvert år kommer flere og flere medicin-
studerende til, for at løse de ubesvarede gåder!

MVH. ChaRmE_RosE ;)

Stort alle fagene på medicin studiet interessere mig :) - og som #1 siger, så kommer man til at hjælpe andre menneskser, hvilket også tiltaler mig meget!! Desuden er det en uddannelse med mange job muligheder, mange udfordringer og så får man da også lidt penge i pungen ;)

....Men jeg er også stadig åben over for andre uddannelser!

"Man gør det ikke kun for sig selv, men også for at hjælpe de mennesker, der har hårdt brug éns hjælp."

Hvis det er din altovervejende motivationsfaktor, så kunne du ligeså godt blive socialrådgiver.

Medicin kræver faglig interesse (kemi, biologi og fysik) og en fascination af fagets anvendelse.

Lægerne har magten over patienterne, men (bio)statistikerne har magten over lægerne. Derfor skal man selvfølgelig blive statistiker ;-)

#1: "så er det for at hjælpe menneskeligheden en skridt frem mod en verden af glæde. Man gør det ikke kun for sig selv, men også for at hjælpe de mennesker, der har hårdt brug éns hjælp."

Det er vidst en lidt dramatisk generalisering af motivationsfaktorer for at uddanne sig til læge :-)

Som læge kan man naturligvis ikke være helt ligeglad med at "hjælpe andre", men det må være den faglige interesse, der driver værket. Din fornemmelse for hele behandlerrollen, sådan som jeg forstår den, virker meget fikseret på "det menneskelige"; husk på, at det er sygeplejerskernes (og SoSu-assistenterne i hjemmet hos ældre) rolle at drage omsorg for og støtte patienterne. Lægen er "helbreder" - og ikke så forfærdeligt meget andet.

Ang. indlæg #1, jeg synes dine motiver er ædle, sådan ca. argumentere jeg dog for mit fremtidsønske som forsker. Jeg vil udvikle medicin og derved bruge min store faglige interesse for især kemi, og menneskets cellebiologiske processer. Jeg overvejede selv, et kort, sekund at uddanne mig til læge, men synes at jeg som forsker har langt større mulighed for at hjælpe langt flere mennesker, end én læge vil kunne gøre det i løbet af 40 år.

Ingen kritik, men det undre mig bare, for dem jeg kender stræber efter en uddannelse til læge gør det pga. prestigen, og fordi de vil føle anerkendelsen fra menneskerne. Hvis man dog virkelig kun vil hjælpe, uden alle de overfladiske goder der hører til, så er det da forskningen man går ind for?!

Jeg er ret ligeglad med om jeg ser det barn min medicin går ind og hjælper i hverdagen, eller måske endda redder barnets liv, det gælder bare om at det sker. Takken går til lægen der har diagnosticerede sygdommen, men som du beskriver det:

"Der er stadig mange sygdomme man ikke kender årsagerne til, så det er fantastisk godt, at der hvert år kommer flere og flere medicin-
studerende til, for at løse de ubesvarede gåder!"

Det er ikke lægen, men forskere verdenen over der gør(selvfølgelig også en del læger der går ind og praktiserer decideret forskning). Men praktiserende læger er dem der har kontakten til patienterne, men ikke dem der har et laboratorium i baglokalet hvor han finder en ny medicin mod kræft, jeg har ikke set et sådant baglokale ved min praktiserende læge(sorry sort humor, klokken er mange)

Men held og lykke med medicinstudiet, håber bare du får det ud af det som du forventer!

PS. Hvis det skulle undre hvor jeg får de sjove idéer fra, så kan jeg sige at jeg ang. min 3. års opg. i kemi var 3 dage på Odense uni, hvor jeg fik muligheden for at følge Jesper Wegels forskerteam, og det har været det mest inspirerende jeg har oplevet i forhold til mine nuværende fremtidsplaner. Det er ikke de 15-20 folk der ser menneskerne med tårer i øjnene, hvis de vha. deres nye LNA medicin(endnu ikke udkommet) kan, i de bedste tilfælde kureres for kræft, men alligevel arbejder de dag og nat, selv juleaften (for nogens vedkommende), det er inspirerende at opleve!

Jeg vælger også medicin på grund af fagene, som tiltaler mig. Arbejdsmetoderne tiltaler mig, det naturvidenskabelige hvor der er mere konkrete metoder finder jeg spændende.

Jeg vil blot tilføje til #6 at mange medicinere forsker. Synes selv også at forskning er vildt spændende, men tror det handler om at mange forskellige grupper samarbejder. Jeg tror også der er brug for læger der forsker. Måske bliver det mig?

#7 som sagt ud af min mund...