Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP: Komplekse tal i dag?

06. december 2011 af Kronion (Slettet)

Hej! :)

 

Jeg skal lige straks til at skrive SRP, og min fagkombination er matematik/dansk hvor selve opgaven blandt andet skal bestå af en formidlende artikel, der redegør for komplekse tal sådan at 'almindelige mennesker' uden særlige matematiske forkundskaber kan forstå det. Så er det, at jeg rigtig gerne vil kunne gøre det klart for læseren, hvorfor komplekse tal (og dermed min artikel) er relevante, og hvad læseren skal bruge disse til (jeg ved at de ikke har direkte anvendelse i dag, hvilket gør det lidt mere kompliceret). Til dette formål vil jeg rigtig gerne finde en der arbejder med komplekse tal eller teori, hvori der indgår komplekse tal, som kan svare på et enkelt spørgsmål eller to (ikke noget særligt, jeg vil bare gerne have en kommentar/citat jeg kan bruge i artiklen, der kan sætte komplekse tal i perspektiv for læseren (hvad kan man rent faktisk bruge denne viden om?) - ligesom i almindelige artikler når journalisten trækker eksperter og lignende ind i artiklen). Jeg har forsøgt at få kontakt med nogen fra DTU i Århus men uden held indtil videre (jeg så at der på Design og Innovation indgår teori med blandt andet komplekse tal) og nu ved jeg ikke rigtig hvor jeg ellers kan finde nogen at spørge.. Er der nogen af jer der arbejder med/kender nogen der arbejder med komplekse tal? (fx en elektroingeniør, optiker, noget med mikro-chips, 3D-briller - hvem som helst (med de nødvendige kompetencer/baggrund/uddannelse) der kan gøre min artikel interessant for en mulig læser).

Spørgsmålet jeg vil stille er ikke mere omfattende end eksempelvis 'Hvad bruger du 'teorien-hvori-der-indgår-komplekse-tal' til i dit arbejde?' og måske noget i retning af 'Hvad kunne du fx ikke gøre uden denne viden?' eller lignende.

 

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe :)


Brugbart svar (3)

Svar #1
06. december 2011 af Pettson

Måske kan du få Steffen L. Lauritzen til at indgå i et mail-interview?
Mens han var ansat på Aalborg Universitet, publicerede han denne artikel:

Rundt på gulvet med komplekse tal : studerende ved Aalborg Universitet har løst den matematiske gåde om gulvet i forhallen i Hafnias gamle hovedsæde
Steffen L. Lauritsen
Emne: Thiele, T. N. ; Hafnia Forsikring ; matematik ; komplekse tal ; primtal ; kvadratiske rester
Mønsteret i flisegulv i Hafnia Forsikrings tidligere hovedsæde beregnet som kvadratiske rester for det komplekse primtal 71 af T.N. Thiele
TIDSSKRIFTSARTIKEL: Ingeniøren. - Årg. 29, nr. 14 (2003). - Sek. 1, s. 16-17 : ill.

Samme år publicerede han også Thieles talmønstre – gulvfliser og komplekse heltal i Matilde 15, 7-10, 2003.

Hans nuværende arbejdsplads-hjemmeside kan du se her.

Jeg tænkte, at et eksempel på konkret, praktisk anvendelse af komplekse tal måske kunne være relevant for dig at formidle til 'almindelige' mennesker. Held og lykke med projektet, det lyder rigtig spændende!


Brugbart svar (2)

Svar #2
06. december 2011 af peter lind

Komplekse tal bruges i beregning af elektriske kredsløb. Hvis der var nogen, der vil skrive i kombinationen komplekse tal fysik er det det emne jeg vil foreslå. Det bruges også i kvantemekanik; men der skal man ud i meget avanceret kvantemekanik før det rigtig giver noget.


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. september 2018 af skjansen (Slettet)

Hej Kronion

Fik du fundet gode ting komplekse tal bruges til i hverdagen eller fik du kontakt til Steffen L. Lauritzen?
Jeg skal nemlig til at skrive SRP om samme emne. 
Hvad fik du i karakter for din srp?
Synes du selv den var god?

Mvh Simone


Skriv et svar til: SRP: Komplekse tal i dag?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.