Studievalg og videregående studie

Jeg har en depression.

07. december 2011 af johnny3tears (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har fået en ekstremt dårlig start på mit første gymnasieår. Mine forældre er gået fra hinanden efter en del problemer med min alkoholiske far... Han har råbt af mig i flere år, kaldt mig diverse ting. Det og en masse andre ting har gjort, at jeg nu har fået konstateret depression. Jeg er på en stærk antidepressiv der desværre har en del bivirkninger i bagagen.. Pillerne skal tages lige inden jeg går i seng, så i kan vel forestille jer at min morgen er meget kaotisk. Jeg bliver sygeligt svimmel, og kan ikke stå op, den første time af at være vågen. Dette er der intet at gøre ved, desværre. Mit gymnasie er udmærket godt klar over det, men jeg er faldet utroligt meget bagud, da jeg får nervøse sammenbrud i skolen. Jeg går i en klasse med 26 andre elever, og jeg oplever at min krop går totalt i panik, hvor jeg mister muligheden for at trække vejret behersket. Jeg begynder at stortude hvis nogen kigger på mig, eller læreren siger mit navn højt. Kort sagt; jeg kan slet ikke. Min søster må tit gå ned i kantinen og købe mad for mig, fordi jeg slet ikke kan kapere alle de mennesker. Selv simple familiefrokoster er blevet komplicerede. Jeg må gå ud og stortude en 3-4 gange, jeg lukker totalt af for folk undtagens min mor og min ene søster.
Jeg er i 1.g og lige i slutningen af grundforløbet. Hvad gør jeg? Jeg vil helt ærligt helst droppe ud, og starte op igen næste år. Det her slider mig totalt op. Jeg bliver panisk på vejen til skole, og eftersom der er en del trapper, kan jeg slet ikke få vejret, hvor jeg i forvejen har en hård astma. Jeg har oplevet et par gange at hyperventilere så hårdt, at jeg fik et blackout på et af gymnasiets badeværelser. Jeg har en "standard" hård depression, men jeg presser samtidig mig selv helt vildt til at lave lektier og prøve at sige noget i timerne, at jeg bryder sammen nogle gange og græder i timevis. Gymnasiet er et helvede for mig. Hjælp.

Hvad gør jeg hvis jeg dropper ud og starter på et andet gymnasie efter sommerferien? Kan jeg overhovedet det?


Brugbart svar (2)

Svar #1
07. december 2011 af DaDam (Slettet)

Hej

Du kan godt droppe ud af skolen og så starte forfra på en anden, sagtens :-) !


Brugbart svar (2)

Svar #2
07. december 2011 af sygtbrandt (Slettet)

Det er vigtigt, at du virkelig mærker efter her! jeg stod med seriøse overvejsler om at droppe ud i 1.g, fordi det også tog fysisk hårdt på min krop og mit sind. Hvis du allerede nu har det sådan, vil jeg stærkt anbefale at du snakker med din gamle studievejleder fra folkeskolen. Skolen kan give dig en masse redskaber til at komme igennem, men måske skulle du overveje en mindre hård uddannelse så som HG eller HF, hvis du ikke har et bestemt mål med gym. I hvert fald, kan det ende utrolig galt... du kan sagtens starte et andet sted. Jeg gik i klasse med en, der havde samme problem - han droppede ud i 2.g og startede et år senere i 2.g og klarer sig fint nu. Desværre var der en anden fra min klasse, der droppede ud i slutningen af 2.g, fordi det simpelthen var umuligt at klarer for personen med en depression...  du skal selv ind og mærke om du har lyst til at forsætte, som du har det nu :)


Svar #3
07. december 2011 af johnny3tears (Slettet)

Jeg overvejer også at droppe ud af 1.g her, og så starte i 1. HF i Odense efter sommerferien, da jeg flytter dertil i foråret.


Brugbart svar (2)

Svar #4
07. december 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Hej Marie

Sikke en trist start. Har du gået til lægen med det? Hvis ikke, så gør det. Du kan også prøve Yoga, og andre lign. afslapningsteknikker. Det kan måske hjælpe på dit problem. Det kan nok også hjælpe, hvis du en gang imellem tager en samtale med en person, du kender rigtig godt, fx din mor. Det kan måske også hjælpe at gå nogle ture ude i naturen, og bare nyde stilheden og opleve en ro i sindet. Nu er jeg ikke ekspert på området, men har dog lidt kendskab til sådan noget, så forhåbentlig kan det hjælpe dig lidt på vej :-)


Brugbart svar (2)

Svar #5
07. december 2011 af DaDam (Slettet)

#2 

HF er ikke mindre hård, skulle jeg hilse og sige.

På den 2-årige HF skal du igennem al pensum på 2, hvor du har 3 år på STX.

 


Svar #6
07. december 2011 af johnny3tears (Slettet)

#5


#2 

HF er ikke mindre hård, skulle jeg hilse og sige.

På den 2-årige HF skal du igennem al pensum på 2, hvor du har 3 år på STX.

Det er jeg godt klar over. Men jeg tvivler på at jeg kan gå ud af 1. g og så starte i 1. g igen efter sommerferien på et andet gymnasie.


Svar #7
07. december 2011 af johnny3tears (Slettet)

#4


Hej Marie

Sikke en trist start. Har du gået til lægen med det? Hvis ikke, så gør det. Du kan også prøve Yoga, og andre lign. afslapningsteknikker. Det kan måske hjælpe på dit problem. Det kan nok også hjælpe, hvis du en gang imellem tager en samtale med en person, du kender rigtig godt, fx din mor. Det kan måske også hjælpe at gå nogle ture ude i naturen, og bare nyde stilheden og opleve en ro i sindet. Nu er jeg ikke ekspert på området, men har dog lidt kendskab til sådan noget, så forhåbentlig kan det hjælpe dig lidt på vej :-)

-------

Ja, jeg har været ved lægen med det. Det var netop ham der gav mig den antidepressive medicin.


Brugbart svar (2)

Svar #8
07. december 2011 af sygtbrandt (Slettet)

Men der er færre A fag på HF... :) 


Brugbart svar (2)

Svar #9
07. december 2011 af DaDam (Slettet)

# Det kan du godt, for du har ikke gennemført 1. g (altså hvis du vælger og stoppe nu og ikke efter eksaminerne til sommer)


Brugbart svar (2)

Svar #10
07. december 2011 af Anxyous (Slettet)

Snak med din studievejleder om problemet. Der er ingen grund til at udsætte dig selv for det, hvis du ikke kan klare det.

Men det ville være en skam at lade det blive en grund til overhovedet ikke at tage STX - hvis det ellers er det, du vil.


Brugbart svar (2)

Svar #11
08. december 2011 af sygtbrandt (Slettet)

Vil give Anzyous fuldstændig ret, der er ingen grund til at udsætte sig selv for en masse besvær, hvis du alligevel ender med at droppe ud

at stå på sidte år og tænke: "fuck det her klarer jeg ikke... ", er det sidste du ønsker. Så hvis du ved, at du ikke kan klarer det, er det måske dumt at forsætte. Hvis du i sidste ende ikke kan klare det, bør du droppe ud og tænke på dig selv, måske er der noget der er bedre for dig? :) 

 


Brugbart svar (2)

Svar #12
10. december 2011 af eksamenshajen (Slettet)

Kære #0

 

Det er MEGET vigtigt, at du opsøger din læge hurtigst muligt, og fortæller ham om dine bivirkninger ved medicinen. Måske findes der nogle andre typer, der vil lette alle problemerne, så du bedre kan fokusere på at få det bedre. Det er ikke meningen, at du skal have det sådan.

Bagefter kan du snakke med en studievejleder på dit gymnasium, og høre om mulighederne for at starte i 1 g næste år. Det kan du sagtens, men det er ikke sikkert, at det vil hjælpe dig at droppe ud nu, da du måske vil få det værre af at blive isoleret hjemme. Men måske en sygemelding vil kunne hjælpe. Dette er noget du skal snakke med din læge om.

Det lyder som om, at du slet ikke går til psykolog, hvillket undrer mig meget, da du lyder som om, at du får noget heftig medicin, og det må ALDRIG stå alene.. Har du overvejet, om din læge har behandlet dig okay, siden du ikke går i terapi?

Få også evt. en henvisning til en psykiater, som ved meget mere om behandlingsmetoder end din egen læge.

 

God bedring med dig.


Brugbart svar (2)

Svar #13
22. december 2011 af rikm (Slettet)

Jeg giver tilmed Anxyous ret. Jeg ville snakke med en lærer eller studievejleder, som du føler dig tryg ved. En snak med sådan én kan gøre en forskel - trods din alvorlige situation.

Rigtig god bedring. Tanker herfra! 


Skriv et svar til: Jeg har en depression.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.