Studievejledning
Gymnasiet
Hej Studieportal!
Der er omtrent halvandet år til jeg skal i gymnasiet. Jeg glæder mig til at møde en spændende undervisning, få en masse venner og blive dygtig. Jeg allerede nu, har tænkt mig at vælge en studievejledning der hedder: Matematik A, Fysik B (hvor jeg så vil vælge det på A) og Kemi B.
Det er hovedsagligt de fag, jeg interesserer mig for, og det synes også at være en spændende studieretning!
Jeg har nogle spørgsmål, som jeg ikke helt synes min studievejleder har været så god til at svare på.. Så jeg håber at Jer der enten går på gymnasiet, har gået, eller bare ved det, vil hjælpe mig..
-Når nu man skal vælge valgfag, som f.eks. musik eller billedkunst, er det så muligt at "prøve" f.eks. musik af, og se om det er noget for en, og evt. skifte valgfag igen?
-Er gymnasiet en kæmpe omvæltning? Nu tænker jeg mest undervisningsmæssigt. Er lærene mere kritiske?
-Hvad med eksaminerne? Er det også en kæmpe omvæltning? Er det en helt anden måde det bliver gjort på, på gymnasiet?
-Hvad med lektier, efter skole? Skal man afsætte mange timer til det? Ved selvfølgelig godt, at der skal afsættes tid til det, men jeg vil godt høre noget mere præcist.. Selvom det selvfølgelig er lidt svært at sige helt nøjagtigt.
-Nu har jeg snart hørt denne mange gange, og nu vil jeg simpelthen have et afklarende svar.. Skal man regne med at ryge en karakter eller to ned, på gymnasiet?
Tusind tak, på forhånd!
Svar #1
21. januar 2012 af Booklover (Slettet)
- Normalt er det ikke muligt at afprøve valgfagene, så du skal vælge efter hvad du føler er bedst eller ud fra anbefalinger. Billedkunst valgte jeg personligt, men fandt siden ud af at drama og musik også var virkelig spændende - det er derfor også muligt at skifte valgfag i løbet af den første tid (jeg gjorde det dog ikke, selvom jeg overvejede det nøje). Ved musik og drama tror jeg dog at du skal være forberedt på større grad af solo-performancer end ved billedkunst, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at du i størstedelen af tiden arbejder på forskellige (ofte individueltprægede) projekter.
- Jeg er nok ikke den helt rigtige til at besvare dit spørgsmål eftersom jeg har en del skoleskift (folkeskole) i rygsækken, og derfor var relativ vandt til oplevelsen af at skifte fra en skole til en anden og skulle forholde sig til nye individer, lærer, omgivelser, mv. Jeg følte derfor ikke en stor identitetsforvirring og behov for at finde min plads i nye rammer. Her fik jeg fra andre elever, der kun har oplevet at gå på én folkeskole, oplevelsen af, at det var en langt større omvæltning og skabte langt større identietsproblemer lige i starten i forhold til at finde sig selv og stadfæste sin status i en ny klasse blandt andre elever med samme behov. Dog kan jeg med sikkerhed sige, at du vil føle en omvæltning mht. undervisningsformen, hvor kravene ofte kan anskues som højere, lektiemængden øges, du får fraværd hvis du udebliver fra undervisningen, du skal vænne dig til at gå fra klasseværelse til klasseværelse imellem hvert modul (dvs. ca. 2 timers undervisning), du bliver igen den yngste - men generelt vil aldersforskellen ikke være speciel stor imellem årgangene hvorfor du vil opleve et anderledes socialt klima, mv. Det kan i starten både være spændende og nervepirrende. Eksaminerne er desuden også en større omvæltning - mest fordi de faktisk er gældende, hvorfor de bliver betydligt mere nervepirrende end i folkeskolen. Ofte plejer man at sige, at 1g er spændende, nyt og hårdt pga. selve omvæltningen, 2g er det hårdeste år pga. tilvænning omgivelser, klasse og lærer samt til øget lektiemængde, 3g et langtrukkent og endnu mere nervepirrende år - man kender alle omgivelser, elever og lærer, venter bare på afslutningen, men frygter også afslutningen pga. de mange eksaminer som venter ...
- Personligt var jeg en frygtelig stræber, som næsten ødelagde mig selv psykisk og fysisk i et forsøg på at være bedst - ikke for at konkurre med andre, men for at efterleve mine egne mål (ikke mine forældres, som aldrig har haft nogle krav til mig). Derfor anvendte jeg mange timer hver dag på at lave lektier - og derfor formåede jeg også at aflevere alle mine opgaver til tiden (fik kun fraværd for fysisk udeblivelse fra enkelte timer, men aldrig skriftlig). Så her skal du nok spørge andre, som ikke stræbte lige så vandvittigt som jeg ;) Og så kommer det naturligvis også an på din fagkombination og dit ønske om også at prioriteret socialt liv, motion og job ved siden af - jeg fraprioriterede et regelmæssigt job som var for svært at passe ind i skemaet (vekslende), men kunne så i stedet tage enkelte job som jeg tjente godt på (fotograf), og så prioriterede jeg motion, søvn og god kost højt, mens min sociale omgang blev nedprioriteret - det retter jeg så op på nu efterfølgende ;) Men min erfaring er, at de færreste kan klare sig suverænt fagligt og samtidig være super sociale fest-entusiaster (selvfølgelig er der undtagelser, og du kan jo sagtens være en af de :)
- I starten skal du regne med at ryge ned i karakter i alle fag fordi lærere vil bedømme dig fra grunden så at sige. Men hvis du lige knokler lidt på i starten og viser dit værd får du hurtigt kæmpet dig op i løbet af 1g's 2 og 3 standpunkt. Dog kan jeg ikke sige at dine tilkæmpede karakterer forbliver gode, så du kan sagtens gå ned igen hvis du ikke beviser dit værd - det være sig i forhold til din aktivitet i timerne og dine faglige karakterer. Et godt råd er, at prioriteret alle fag, naturligvis, i løbet af alle tre år jævnt, men særligt lige at fokusere de enkelte år på de fag, som du afslutter i henholdsvis 1, 2 og 3g (c, b og a niveau fag).
Spørg endelig hvis du har andre spørgsmål - jeg er igennem helvedet og har et velfortjent dejligt afslappende sabbatår :D
Svar #2
21. januar 2012 af sjes (Slettet)
Tusind tak, for dine lange, gennemgående og gode svar!
Jeg skriver hvis der er noget :)
Godt sabbatår til dig!
Svar #3
21. januar 2012 af Booklover (Slettet)
Det var da det mindste jeg kunne gøre ;) Andre vil måske svare dig anderledes.
Held og lykke med dine forestående spændende, udfordrende, lærerige og til tider svære gymnasielle år :)
Svar #5
23. januar 2012 af sjes (Slettet)
Jeg vil også rigtig gerne høre I andres svar! Specielt den med eksaminerne på gymnasiet..
Svar #6
07. februar 2012 af 199652 (Slettet)
Hej Thra!
Jeg kan godt forstå, du glæder dig rigtig - gjorde jeg også selv dengang :-)
Din studieretning lyder rigtig spændende. Har selv overvejet den, dog faldt valget på Bioteknologi A og Matematik A.
Det vil jeg umiddelbart mene er muligt. Det var det i hvert fald på mit gymnasium.
Jeg synes lærerne er en del kritiske! Det er lige nået, du skal vende dig til. Jeg var selv meget vant til 10 + 12 HELE tiden i gymnasiet, men dette er dog kun ikke så ofte i gymnasiet. Så det er bestemt ikke nogenlunde det samme folkeskolelærer og gymnaiselærer forventer.
Jeg kan desværre ikke besvare spørgsmål med eksaminerne, da jeg går i 1g. og endnu ikke har været til nogen eksamen.
I de første måneder af gymnasiet, har du ikke specielt mange lektier/afleveringer for, og det går stille og roligt. Men lige pludselig så komme de! Og de kommer i store læs! Jeg bruger personligt omkring 3 timer hver dag på lektier og gerne en time eller 2 på afleveringer i hverdagene. I weekenderne er det 5 timer afleveringer hver dag.
Jeg går så også efter de godt karaktere, så det afhænger nok nogenlunde af dette.
Ja, men skal nok regne med at gå en karakter eller to ned. Dog ikke i alle fag, men nogle fag, kan du godt regne med.
Håber det svar nok :-)
Skriv et svar til: Gymnasiet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
