Studievejledning

HA(psyk)

30. januar 2012 af rikm (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. Jeg søger én, der læser HA(psyk) på CBS i København. Jeg går selv i 3.g og overvejer at søge ind i 2013.

Hvis der findes én derude har jeg følgende spørgsmål:

1. Hvordan er  studiemiljøet? (typer af mennesker osv.)

2. Hvilke fag har man? 

3. Hvor meget fylder gruppearbejde? (har man også fælles skriftlige opgaver?)

4. Kan se, at valgfag hovedsagligt undervises i på engelsk ud over at selvfølgelig fagbøger generelt også er engelske. Eksamineres man på dansk eller på engelsk?

På forhånd tak!

Vh Rikke.


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. oktober 2012 af kjeldskov (Slettet)

Hej Rikke. 

Jeg ved ikke om du allerede har fået svar, men her kommer et til.

Jeg læser HA(psyk) på 3. semester på CBS, og jeg kan kun anbefale dig at søge ind til vores Psyk-familie!

I forhold til dine spørgsmål;

1. Studiemiljøet er efter min mening rigtig godt. Der er et stærkt sammenhold på linjen både mellem årgange og på hver årgang for sig. Da jeg startede i 2011 var vi omkring 120 piger og cirka 30 drenge, så man skal nok forvente samme fordeling cirka. Typen af mennesker er spredt udover rigtig forskellige personer, men generelt skal du forvente at folk er rigtig søde og er meget refleksive omkring selv sig og sine omgivelser. Psyk arrangerer som en af de få linjer deres egen skitur uden om CBS's egen skitur, som jeg vil anbefale dig at tage med på! Det er en kanon måde at møde folk fra årgangene på! 

Den eneste downside kan evt være at der ikke er så lige fordeling mellem kønnene. 

 

2.  Psyk linjen ligger meget vægt på processer og det psykologiske på arbejdsmarkedet, og næsten alle fag er orienteret om at kunne forstå og styre de processer der foregår internt og eksternt i virksomheder mellem mennesker og mellem virksomheder. 

Mht. fag, så kan du vidst se dem på CBS's hjemmeside under vores studie, men værd at nævne for indtil videre er informationsstyring og personalestyring på 3. semester, omverdensudvikling på 2. semester og psykologi på 1. semester. 

Af nitterne er der så Mikroøkonomi på 2. semester og erhvervsøkonomi på 1. semester. 

 

3. Gruppearbejde varierer meget fra underviser til underviser, men man skriver opgave sammen i erhvervsøkonomi på 1. semester samt omverdensudvikling på 2. semester og nu informationsstyring på 3. semester. Der er en hel del undervisning hvor man i timerne bliver bedt om at forholde sig til nogle problemstillinger i små grupper hvorefter der så bliver debateret om et svar i fællesskab. 

 

4. Valgfag er på 5. semester, så der ved jeg ikke så meget endnu. Man eksamineres på sit modersmål er jeg meget sikker på, i mit tilfælde dansk, og for vores norske og svenske studerende kan man vælge at snakke sit respektive sprog eller dansk hvis man hellere vil det. Vores undervisere snakker både dansk og svensk, svenskerne forsøger virkelig at snakke dansk, nogle med mere held end andre! Meget af litteraturen er på engelsk, men det kommer helt af sig selv at flyve igennem det! 

 

Jeg håber du kan bruge svaret til noget! Hvis du har flere spørgsmål eller vil have uddybet kan du bare sige til !

 

Mvh.

Christian 


Svar #2
17. oktober 2012 af rikm (Slettet)

Hej Christian.

Tusind tak det super brugbare svar :-)

Jeg sidder dog stadig fast i dilemmaet om jobmuligheder i fremtiden? Er cand.merc.psyk'ere efterspurgte? 

Vh Rikke 


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. oktober 2012 af kjeldskov (Slettet)

Som udgangspunkt, og efter hvad jeg har hørt, uddanner CM.psyk sig ikke noget til noget specifikt. 

TIl gengæld, som jeg snakkede om i sidste svar, bliver der lagt meget vægt på porcesser mellem mennesker og virksomheder internt og eksternt. Resultatet af dette er HR orienteret, men der er ingen tvivl om, at HA/CM. psyk uddanner personer til at tiltræde alle former for lederstillinger, netop fordi vi har uddannelse i organisation og økonomi. Disse to kombineret med det psykologiske pespektiv giver os til en meget alsidig lederprofil. 

Hvis man tager den generelle udvikling i betragtning udvikles HR og HRM i støt stigende grad og bliver hele tiden mere integreret i virksomhederne, også på højeste strategiske niveau. Jeg ved ikke om det er en efterspurgt profil, men vi har hørt eksempler på at nogle færdiguddannede CM.psyk'ere bliver specielt foretrukket netop pga. vores alsidighed og især vores menneskelige forståelse internt samt eksternt. Hertil skal også nævnes muligheder for konsulentjobs!

Det er måske lidt broget, men det er meget bredt. Jeg har lagt et link til youtube med 4 film om CM.psyk'ere som laver 4 meget forskellige ting :)

http://www.youtube.com/results?search_query=Cand+merc+psyk&oq=Cand+merc+psyk&gs_l=youtube.3...115.3308.0.3549.14.14.0.0.0.0.126.1476.4j10.14.0...0.0...1ac.1.gLsEt24P57Q

Mvh.

Christian


Skriv et svar til: HA(psyk)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.