Studievalg og videregående studie

Ekstrafag

10. februar 2012 af NoaAka (Slettet) - Niveau: C-niveau

Godmorgen,

Jeg går på 3. år på Htx på Frederiksberg TEC, hvor jeg har valgt at melde mig til Programmering C som ekstrafag. Jeg har imidlertid allerede brugt alle mine valgfag, men jeg besluttede at det vel ikke kan skade at have gennemført et års programmeringsundervisning.

Jeg har nu lært ved en kombination af dårligt undervisningsmateriale, manglende undervisningsmateriale, en dårlig lærer uden læreruddannelse og det at jeg (grundet forvirring angående ekstrafag) kom ind på holdet 45 dage for sent og var derfor bagud, at dette fag uden tvivl vil hive mit gennemsnit gevaldigt ned.

Kan jeg til eksamen vælge programmering helt fra på mit eksamensbevis og dermed slette min fejl, eller er det for sent at rede mit ellers gode gennemsnit?

 


Brugbart svar (3)

Svar #1
11. februar 2012 af MaibritG

Hvis jeg forstår dig rigtigt, har du udover den obligatoriske undervisning (obligatoriske fag + studieretningsfag + valgfag) valgt et ekstra C-niveaus fag, og derfor må du i mine øjne kunne melde fra faget, hvilket jo også betyder, at du ikke har noget bevis på at du har gennemført undervisning i faget. Det er dog en fordel, hvis du ønsker at bibeholde dit nuværende gennemsnit.

Drejer det sig derimod som et fag, der indgår som valgfag, kan du ikke vælge det fra på dit eksamensbevis.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Ekstrafag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.