Studievejledning
Medicin
Hej allesammen :)
Når man læser medicin har man så alle disse muligheder:
Hvad er det man skal, når man har læst medicin :)
For at komme til at arbejde som læge skal du aflægge lægeløfte og gennemføre den 1-årige kliniske basisuddannelse. Derefter uddanner du dig til speciallæge. Man er ansat som læge ved en hospitalsafdeling og får løn under såvel basisuddannelsen som speciallægeuddannelsen.
Læs mere om basisuddannelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.
I Danmark er der 25 anerkendte specialer, hvoraf nogle er opdelt i flere selvstændige specialer. Specialerne er:
Almen medicin: alment praktiserende læge.
Anæstesiologi (bedøvelse- og respiratorbehandling): narkoselæge.
Arbejdsmedicin (sygdomme betinget af arbejdsmiljø): arbejdsmediciner.
Børne- og ungdomspsykiatri (sindssygdomme hos børn og unge): børnepsykiater.
Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme): hudlæge.
Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse): radiolog.
Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp): gynækolog.
Intern medicin, som omfatter ni specialer: endokrinologi (medicinske hormonsygomme), gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme), geriatri (alderdommens sygdomme), hæmatologi (blodsygdomme), infektionsmedicin, kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme), lungesygdomme, nefrologi (medicinske nyresygdomme) og reumatologi (gigtsygdomme).
Kirurgi, som omfatter fem specialer: kirurgi (kirurgiske sygdomme), karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme), plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi), thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) og urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme).
Klinisk biokemi (undersøgelse af blod, celler, sekreter m.m.).
Klinisk farmakologi (undersøgelse og anvendelse af lægemidler).
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (undersøgelse og behandling med radioaktive stoffer).
Klinisk genetik (genetisk betingede sygdomme og misdannelser).
Klinisk immunologi (analyse af antigener og antistoffer): immunolog.
Klinisk mikrobiologi (analyse af bakterier, virus m.m.).
Klinisk onkologi (kræftsygdomme): onkolog.
Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme): neurokirurg.
Neurologi (medicinske nervesygdomme): neurolog.
Oftalmologi (øjensygdomme): øjenlæge.
Ortopædisk kirurgi (lidelser i bevægeapparatet, der kræver kirurgi): ortopædkirurg.
Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals-sygdomme): øre-, næse-hals-læge.
Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser): patolog. Specialet patologisk anatomi og cytologi danner også udgangspunkt for uddannelsen til retsmediciner. For at blive retsmediciner skal du - foruden dit lægevidenskabelige speciale - have en videnskabelig produktion svarende til en ph.d. samt have udgivet et antal artikler.
Psykiatri (sindssygdomme hos voksne): psykiater, klinisk sexolog.
Pædiatri (sygdomme hos børn): børnelæge.
Samfundsmedicin (sammenhængen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand): samfundsmediciner.
Svar #2
11. februar 2012 af Hijsa
Er det her en slags reklamering eller har du bare glemt at skrive dit spørgsmål?
Svar #3
11. februar 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
Der er et spørgsmål, bare ikke efterfulgt af et spørgsmålstegn ;)
#0
Hvad mener du med, om man har alle disse muligheder? Det er uklart, hvad du egentligt mener, men jeg prøver mig frem:
Når du læser medicin, så bliver du i sidste ende læge. Den slags læge du bliver, når du er færdiguddannet, er ikke den læge der sidder på et kontor og feder den fra 10-13 og tilser patienter, der har bestilt tid (det er der rigtigt mange der tror..). Der sker følgende:
Man går 6 år på universitetet. De 3 af årene er bachelor-delen. Her har man cellebiologi, anatomi, cellefysiologi, kemi, startende (tidlig..) patientkontakt, farmakologi osv. osv. Man er ikke ude for at arbejde på hospitaler, pånær et 2ugers ophold, hvor man følger en læge på en sengeafdeling. Efter de 3 første år, har man lært det meste om den raske krop, og man begynder derefter på at lære om den syge krop. Her er hospitalsophold og sygdomslære en rigtig stor del af studiet.
Når du har gået de 6 år, så har du en kandidatgrad i medicin, og du kan kalde dig læge. Du bliver herefter sendt ud i 1½ års klinisk basisuddannelse (tidligere kaldt turnus). Dette foregår delvist på et hospital, delvist i almen praksis, og hvor man ender henne bliver fordelt efter lodtrækning. Samtidigt tager man hul på et forløb, hvor man har 4 år til at finde sig en plads på et såkaldt speciale. Hvis ikke, så mister man pt. retten til at blive speciallæge i Danmark.
Når turnus er overstået, skal man finde ud af, hvad man vil; man har nu rigtig mange erfaringer med systemet og de forskellige specialer, så man bør have en idé om, hvor ens fremtid ligger. Man søger da om en introstilling af 2 års varighed (mener jeg), og denne efterfølges af en hovedstilling af 3 års varighed. Under dette forløb er man i, hvad der godt kan svare til mesterlærer, da man er underlagt og vel også undervises af afdelingens overlæger. Efter endt speciale-uddannelse, er man speciallæge i det speciale, man nu engang har valgt.
Den kæmpe liste du har kopieret ind, er en liste over de lægelige specialer, man kan få i dagens Danmark. Det er ikke alle der er lige populære, men visse specialer (børnelæge, anæstesilæge, hjertelæge, hudlæge, øjenlæge og kirurg) er generelt rigtigt eftertragtede og det kræver derfor gerne en ph.d, dvs. endnu en universitetsgrad, at blive optaget på disse specialer.
Skriv et svar til: Medicin
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.