Sartre og Ondskab

Jeg er med på, at mennesket ifølge Sartre ikke kan vælge det onde, fordi mennesket kun kan træffe valg, der er gode for dem selv. Sagt på en anden måde, de tager udgangspunkt i subjektiviteten. Men det at vi altid vælger det gode, og at intet kan være godt for os, uden at være det for alle. Hvad skal det sige?

Jeg går udfra at svaret delvist ligger i det ansvar, man har overfor menneskeheden. At man skaber og viser menneskeheden et billede af et mennesket, som man mener, det bør være. Men hvordan dælen, kan han gå fra, at sige, at man ved sine valg har ansvar for hele menneskeheden, til at ens valg er gode for hele menneskeheden?