Studievalg og videregående studie

HTX eller STX?

29. maj 2012 af OnceUponATime

Har allerede søgt ind på STX, hvor jeg så er blevet accepteret.

Men er sådan begyndt at undre mig, over nogen ting.. Har hørt at HTX (Højere teknisk gymnasium), er anderledes.

Hvad er forskellen mellem HTX og STX. (Her tænker jeg både studiemæssigt og sammenholdet)
- Hvilke af disse gymnasier, synes I personligt er bedst? Kunne I e.v.t forklare hvorfor? :) -Det ville forhåbentligt være en stor hjælp for mig! :D


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. maj 2012 af MaibritG

HTX er jo teknisk gymnasium, hvor der er fokus på naturvidenskab, IT og teknik, dvs. at "spildfag" som oldtidskunskab, historie, idræt, drama, musik, billedkunst ikke forefindes. Ligeledes er det ikke obligatorisk at have et forsættersprog på B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau, udover dansk A eller engelsk B. Tilgængæld har du teknologihistorie, teknologi, kommunikation/IT og teknikfag i stedet for. Ligeledes er HTX meget præget af større opgaver og gruppearbejde. 

Hvordan det sociale er, varierer fra gymnasium til gymnasium. Sammenholdet på det tekniske gymnasium, jeg gik på var ganske udmærket. Det samme gør sig gældende for studiemiljøet. Hvad jeg synes personligt om STX kontra HTX, kan du ikke bruge til ret meget. Det handler i bund og grund om dit interessefelt, hvad du gerne vil i fremtiden og hvor, du i den sidste ende kan få det bedste resultat (gennemsnit). 

Jeg kan også sige det således: Er du til de bløde fag og/eller vil læse humaniora, så vælg STX. Dertil skal det dog siges at jeg med en HTX-baggrund læser designkultur & økonomi, dvs. humaniora, uden ekstra supplering, så det kan godt lade sig gøre.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #2
30. maj 2012 af gdsrsga (Slettet)

HTX er mere målrettet de naturvidenskabelige uddannelser. Niveauet er gerne højere og de har mere gruppearbejde. 
Der går flest piger på kemi/bio og flest drenge på mat/fys. 


Svar #3
30. maj 2012 af OnceUponATime

#1 og #2

Selvom matematik, fysik & kemi, aldrig har været mine stærke sider, da jeg mere er boglig orienteret, vil jeg gerne i fremtiden være læge, og jeg fik derfor at vide, at HTX ville være et godt valg.

- Er HTX, fagligt, sværere end STX? Altså, ville det være bedst hvis jeg - som nok skal arbejde hårdt for det, men egentlig ikke er matamatisk orienteret - vælger HTX?

Mit mål er jo egentlig at gå efter et gymnasium, hvor jeg forhåbentligt ville få et højt gennemsnit, så jeg kan læse videre som læge. Selv hvis jeg tog STX, ville jeg stadig have de samme linjer. Men er sværhedsgraden forskellig, fra gymnasium til gymnasium, selvom de allesammen har niveauerne "A, B & C"?


Brugbart svar (2)

Svar #4
30. maj 2012 af Jerslev

#2: Da jeg i sin tid startede på fysik var der ikke forskel på hverken matematik- eller fysikniveau fra STX'ere og HTX'ere...

- - -

mvh

Jerslev


Svar #5
31. maj 2012 af OnceUponATime

#4 Så HTX, er altså ikke svære end STX?


Brugbart svar (2)

Svar #6
31. maj 2012 af MaibritG

#5, Man kan sige at A-fag på HTX og STX har samme niveau. Denne artikel sætter fokus på niveauet på HTX: http://lab.systime.dk/ulla-krag/2011/05/23/niveauet-pa-htx-skal-justeres/. Her er et uddrag omkring timefordelingen:

FAKTA TIMEFORDELING

Stx Uddannelsestid  2.470 timer Elevtid 605-655 timer Hhx Uddannelsestid  2.470 timer Elevtid 610-635 timer Htx Uddannelsestid  2.630 timer Elevtid 745-795 timer
- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #7
01. juni 2012 af emul0c

Hvis du gerne vil læse medicin efterfølgende kræver det et temmeligt højt snit (i hvert fald på KU) - så ville jeg nok lige overveje om du skal tage htx eller stx, da htx'ere typisk har et laveret snit end stx'ere. Dermed ikke sagt at uddannelsen er sværere eller noget - men min erfarring siger mig, at man ikke opnår de gode karakterer nær så nemt.
Den på min årgang med højest snit havde 10,4 (på gammel skala ~ ca. det samme på den nye) - det snit er på ingen måde imponerende på STX, hvor man ser folk komme ud med rene 12'ere osv. - blot for at komme ind på medicin på KU har man brug for omrking 10,5 i snit på ny skala.


Svar #8
01. juni 2012 af OnceUponATime

#7 Tak, det hjalp en del! :D

#8 På den måde, så! Tusinde tak, det var lige præcist det, jeg svar jeg havde i tankerne! :D


Skriv et svar til: HTX eller STX?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.