Studievalg og videregående studie

Studere medicin!

06. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Hey, jeg ville høre om der er nogen kan hjælpe mig med noget.
Jeg vil meget meget gerne på medicinstudiet, det er virkelig virkelig det jeg brænder for, men nu ligger landet sådan at jeg har været uheldig i 2 eksamener i denne uge og har fået 02, hvoraf en af dem tæller for 2. Mit snit ligger på 8, og ryger længere ned pga karakterne.

Jeg er villig til at flytte til udlandet, bare ikke østeuropa, men Skotland, Polen, Canada, ALT.

Og kvote 2 har jeg også tænkt over, men ved ikke hvor mange point jeg har brug for. Er villig til at arbejde eller tage på frivillig tur til udlandet. 

Så ville høre om du har nogen ide til hvad jeg kan gøre, er virkelig desperat.
Og hvad er gennemsnitskravene for udlandet.

VIL BARE GERNE VIDE HVAD DER ER BEDST, OG HVOR JEG HAR STØRST MULIG CHANCE FOR AT KOMME IND PÅ MEDICIN STUDIET.

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. juni 2012 af Kulka (Slettet)

Polen ville vaere mit umiddelbare bud. Men det koster. Hvis du ikke har snittet kan du droppe tanken om Canada, USA  osv. Der kraevedes baade snit og masser af penge. 

Kan ikke se, hvad du har i mod lande som Tjekkiet, slovenien eller Ukraine. Der kan du ogsaa laese medicin, men som sagt det kommer til at koste mange penge. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
06. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Hvis du vil ind i Danmark, så er der kvote 2;

Århus og KU har motiveret ansøgning/karakter i relevante fag-baseret kvote 2-optagelse. Dvs. at du skovler points sammen, opgraderer karaktererne i de relevante fag (matematik, fysik, kemi, engelsk, dansk) og så håber på det bedste. Århus er dog kritiske med, hvad de giver points for. At tørre ældre mennesker bagi i et halvt år, eller at arbejde som prøve-transportør på et hospital er ikke lægearbejde, det lugter ikke af lægearbejde og det giver ikke points for at være lægearbejde. Du kunne reelt set lige så godt have været hospitalspræst. Derimod er et ophold i militæret med sygepasser-uddannelse et stort plus, så vidt jeg kan se. Af andre relevante uddannelser kan man måske nævne sygeplejerske, falck-redder (+ erfaring evt.), bachelor i biokemi/biologi/fysiologi/osv.osv.

På SDU har der lige været den store kvote 2-runde. Alle med et snit over 6.0 inviteres. Man skal igennem en MCQ med godt 100 spørgsmål (så vidt jeg ved). De er logisk baseret, og det er næsten umuligt at læse op til. En vis procentdel går videre herfra (dem der har flest points) til en interview-runde, hvor du går rundt mellem 10 forskellige poster og skal snakke med folk, samarbejde med andre osv. osv. osv. Til sidst er det dem med allerflest points, der bliver tilbudt en plads på studiet.

Held og lykke skal du i hvert fald have :)


Brugbart svar (3)

Svar #3
07. juni 2012 af Roman Garcia (Slettet)

# 0

Har du overvejet andre uddannelser. Du kan selvfølgelig bruge mange år op at gå gennem kvote 2, men der er mange der forsøger at gå den vej, hvilket betyder, at det er svært om en usikker vej.

Når du vil læse medicin, så går jeg ud fra, at du gerne vil arbejde i sundhedssektoren og arbejde med at hjælpe mennesker. Uddannelserne til sygeplejeske, fysioterapeut og ergoterapeut kan muligvis være relevante. 

Du kan selvfølgelig også være én af dem, der vil ind på medicin for prestige (hvilket jo er subjektivt), penge (hvilket først kommer efter mange år som læge) og gode arbejdstider (som der ikke er).


Brugbart svar (1)

Svar #4
08. juni 2012 af Mo92 (Slettet)

Jeg skal ikke goere mig for klog på det, men jeg mener at det er muligt at arbejde videre på ens snit hvis man holder sig fra at komme til den sidste eksamen. Du bliver altså ikke student lige nu, tilgengaeld bliver dit snit ikke kpermanent.

Det du så kan goere er at haeve de fag som du har på B og C-niveau i det grad som der er noedvendigt for at få en hoej nok snit. Så kan du forhåbenligt proeve at soege ind naeste år. Det skulle vaere langt nemmere end at rejse udlands og studere :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. juni 2012 af Walleh (Slettet)

Du kan evt. overveje alternative uddannelser: Kemi har et lavt snit, og der er en 'retning' om medicinal kemi.

Min veninde satser på kvote 2 eller standby til medicin: Hun bruger et sabbat år på at arbejde på hospital i Indien, og har arrengeret at få lov at komme med på noget ambulance kørsel i DK - det er da hvert fald rigtig gode ting at søge på kvote 2 med!


Brugbart svar (1)

Svar #6
09. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

#5

Lyder som om din veninde er på rette vej, men hun skal være opmærksom på, at dét at have været på et hospital ikke er ensbetydende med, at man samler points.

Det er rigtig nok at kemi er en glimrende uddannelse at tage, men "medicinalkemi" er nok ikke så læge-agtigt, som man forestiller sig.. Er man dog sikker på at medicin er dét man vil læse, så bør man trumfe den og læse biokemi istedet (som sagt i #2). En bachelor i biokemi gør kvote 2-dommerne våde i trussen (så vidt jeg har hørt :))


Brugbart svar (1)

Svar #7
14. juni 2012 af anonymens (Slettet)

Syddansk optager rigtig mange på kvote 2 så ansøg der :-)


Svar #8
15. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Tusind tak for svar alle sammen, har ikke lige været herinde på grund af eksamen, men er der dog stadig lidt i tvivl, jeg har aftalt med mig selv at jeg skal til udlandet (Etiopien) og være frivillig der i 3 måneder, og så skal jeg i praktik som læge, som en af mine venner prøver at få klare for mig, og det er i 3-6 måneder, så skal jeg på et plejehjem og arbejde frivilligt, men problemet er om det overhovedet er nok af point. :/

#2 Det med militæret og sygepasser, hvor lang tid tager det, for har også tænkt på det? :)

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #9
15. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Det har jeg ingen anelse om, må jeg indrømme.


Svar #10
16. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Okay øv, er virkelig på dybt vand, studievejlederne kan heller ikke finde ud af noget :(

Det er jo også pænt nederen at tage til udlandet og betale 25-30.000 kr, og så ikke komme ind på studiet alligevel, :)
Men det med syddansk, jeg vil meget gerne ind på syddansk på kvote 2, men er bange for jeg ikke kan klare prøven, ved jo ikke hvad den går ud på.


Brugbart svar (1)

Svar #11
16. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Læs med inde på studmed.dk, hvis det er. Optagelsesrunden er slut for i år (de fik svar for et par dage siden), men der kommer en ny runde igen til næste år, og der plejer at være mange opmuntrende ord at hente derinde :)


Svar #12
17. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Kan du evt. sende et link, hvis du vil:)

Har kigget omkring, kan ikke finde så meget om det :D

Men har tænkt på alt det du har sagt, meget pænt af dig for resten, og er meget glad for det, men ved ikke om jeg skal tage et år hvor jeg skaffer point, eller hoppe til biokemi - bachelor uddannelsen med det samme, hvad vil du tro er bedst ? :)


Brugbart svar (1)

Svar #13
18. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Årets tråd: http://studmed.dk/forum/180-Kommende-studmed/81050-Optagelsespr%C3%B8ve-p%C3%A5-SDU

Der kommer sådan en om året. Optagelsesprocenten blandt brugere af studmed.dk er ganske pænt, så vidt jeg kan se :)

Det kommer an på den måde, du vil skaffe points på. Folk har en tendens til at tro, at så snart man sætter foden på et hospital, uanset ærinde, så har man skaffet points som tæller, når man søger ind via kvote 2. Dette passer altså ikke. Det er ikke nok at have set en fødsel, eller at have lagt en forbinding eller skiftet en ble på en patient. Det bedste man kan gøre, er at starte på noget rent teoretisk (som måske også har med patienter at gøre). Du skal tænke på, at du som medicinstuderende altså ikke kommer ud og får adgang til patienter fra dag 1, og den patientkontakt du får handler altså IKKE om bleskift eller sengebad. Det tager gerne 3-4 år før patientkontakten opstår, og i de 3-4 år er det altså ligegyldigt hvor ofte du har set et hospital indefra - det er din teoretiske kunnen om kroppen, der gælder. Derfor vil jeg personligt anbefale, at man starter på en uddannelse der på en eller anden måde kunne minde om medicin; det kunne være noget ekstremt hårdt teoretisk (jura, måske), noget med patientkontakt og masser af empati (for eksempel sygeplejerske-uddannelsen), noget hvor man er i stressede og pressede situationer ofte (måske falck-redder) eller eventuelt en akademisk uddannelse, som i det store hele ligger til grund for den moderne medicin (biokemi er her et godt valg, vil jeg mene). Husk endvidere på, at det er gratis at søge via kvote 2, og at du må søge så ofte du vil. Der er derfor ingen grund til at vente på en bachelor i biokemi, før man begynder at søge ind - søg ind så snart du kan :)


Svar #14
19. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Så du synes at biokemi er en god ide, har faktisk ikke fået sat mig helt ind i hvad det handler om, men hvis det har noget med gode point at gøre, så jeg villig nok.

Det tænkte jeg også på, hvert år indtil bacheloren kan jeg søge kvote 2 overalt i landets universiteter, men tror du det er nok, måske kun at have været i biokemi udannelsen 1 år, tror du godt at de kan optage dig efter bare 1 år??

 


Brugbart svar (1)

Svar #15
19. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

De kan optage dig, hvornår det skal være. Spørgsmålet er, hvornår du er bedre end de andre ansøgere. Kvote 2-systemet afhænger ret meget af, hvordan "dommerne" bedømmer din ansøgning, og de optager selvfølgelig kun dem, de bedst kan lide.

Biokemi er en rigtig god idé. Det omhandler de processer, der sker ifb. blandet andet de enkelte cellers stofskifte. Cellebiologi er en helt central del på medicinstudiet :)


Svar #16
19. juni 2012 af Amiigo (Slettet)

Okay, fedt, nu forstår jeg det meget godt og min ide er, at tage biokemi uddannelsen og søge kvote 2 hvert år, men er virkelig nervøs for at de ikke gider at tage mig hvert år på grund af mangel på point.


Skriv et svar til: Studere medicin!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.