Studievalg og videregående studie
Hvorfor er medicin så populært?
Som titlen antyder, så er jeg særdeles interesseret i at vide, hvorfor medicin er så populært, som det er.
Hvis nogen har nogen som helst ide om det, må I være venlige at sige frem.
Tallene taler i hvert fald for sig selv. Alle uddannelsessteder med medicin har adganskvotienter på over 10, hvilket selvsagt er højt. Og da adgangskvotienterne viser karaktergennemsnittet for den elev med den laveste karakter af de, der kom ind, så indikerer dette altså, at alle dem under karaktergennemsnittet (altså en stor andel af alle studenter) ikke kommer ind på studiet.
På UG http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/sundhedsvidenskabeligebacheloruddannelser/medicin.aspx#fold6 ser man også, at der er mange flere ansøgere end i mange andre studier.
Hvad skyldes denne interesse?
Svar #1
19. juni 2012 af dandre11 (Slettet)
Det er vel sværet at sige hvad det lige er.. Tror at alle der søger ind har hver deres ide om hvorfor de gør det..
Men det er sikkert ofte nogt med at hjælpe andre.. Tror også at det er blevet lidt et status symbol at læse medicin ift. til mange andre ting
Svar #2
19. juni 2012 af Maryi (Slettet)
Jeg synes selv, at der findes mange andre uddannelser, hvor man både tjener godt og nok ikke er lige så stresset som en læge. Man skal næsten læse 7 år, for at blive en læge.. og i den tid lever man af SU og har næsten intet fritid. Jeg kender en del, som læser til det. De er bundet fast i DK, og har ikke så meget mulighed for at studiere i andre lande. Synes mange sigter på medicin pga. dens prestige; hvilke er en forkert ting.
Svar #3
19. juni 2012 af eksamenshajen (Slettet)
Jeg kan ikke sammenligne med andre studier, da jeg kun har studeret medicin, men jeg tror, at mange mennesker før studiestart kan relatere til hvad en læge er, da vi alle har mødt sygehusvæsenet gennem livet, og derfor er det nærliggende at overveje en karriere som læge.
Samtidig er det et studie med prestige, hvilket lokker en del, og studiet associeres med intelligens og betydningsfuldhed.
Der er en relativt god løn, og meget af det vi lærer er spændende (mens andet er til at brække sig over).
Desværre er det meget stressende, og arbejdslivet man ser frem til er bestemt ikke velegnet til et familieliv.
Svar #4
19. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
#2
Hvorfor er det forkert at sigte efter en uddannelse med prestige? Søger man efter prestige, så har man ambitioner. Har man ambitioner, så er det forkert - eller hvad? At læse til læge pga. den prestige det giver er lige så fint som at læse til læge pga. lønnen det giver eller pga. det varierende og spændende arbejde det giver - man bliver ikke en dårligere læge af den grund.
At man intet fritid har er vist en skrøne. At der følger meget læsning med er et faktum, men ingen fritid? Arh, så tror jeg vist lige at det er at stramme den :)
Jeg læser selv til læge, og det gør jeg af mange forskellige årsager; de 3 ovennævnte indgik i beslutningen. Samtidigt at min snit ikke skulle gå til spilde, at jeg ikke kunne se mig selv i et håndværker- eller kontorjob, at jeg har interesse for medicinens delelementer osv. osv.
Som #3 rigtigt påpeger, så associerer folk ofte den medicinstuderende som intelligent (hvilket er rart...), men vi mødes også med fordomme, og ekstremt mange af dem. Folk mener simpelthen, at fordi vi læser medicin, så mener vi selv, at vi er bedre end andre. Dette passer ikke. Jeg ser mig ikke bedre end økonomen, sygeplejersken, juristen, tømreren eller rengøringsassistenten; de gør det de kan lide, og de gør det godt. Jeg vil gerne gøre det JEG kan lide, og jeg vil gerne gøre det godt.
Svar #5
19. juni 2012 af hihihej (Slettet)
Min teori går på, at folk stresser igennem uddannelsesystemet/samfundet/livet, i en sådan fart, at de glemmer at vende blikket ind ad for at finde ud af, hvem de er og hvad de kan lide at lave og få dannet sig nogle ambitioner og drømme. Når de skal finde sig noget at lave, så bliver faktorerne løn, et muligt job, prestige og chancen for at kunne iklæde sig en titel og identitet som "den barmhjertige samritaner" de eneste mulige kriterier og her passer medicin, jura osv. meget fint ind.
#4
At sigte efter prestige er i min verden ikke "forkert". Men hvorfor ikke jagte noget "større"? Prestige og løn bliver aldrig "ting" som jeg personligt jagter eller er min ambition. Jeg jagter en drøm om at få skabt et videnskabelig gennembrud indenfor talteorien. Jeg ved, at hvis jeg jagter denne drøm om at skabe et bidrag til forskningsmiljøerne rundt omkring i verden, så vil prestigen og lønnen følge mig og jeg skal ikke længere krybbe efter den.
Jeg har heller aldrig associeret folk fra medicin som værende intelligente eller haft den idee om det. Det vist kun dem på medicin, der tror dette :-P Har ihvertfald siddet til bords med et par professorer, som har ment, at medicin ikke var en videnskab.
Sagde hende, der gav sit medicin-højt snit op for den fantastiske matematik.
Svar #6
19. juni 2012 af gdsrsga (Slettet)
Ja, jeg har aldrig helt forstået det med medicinstudiet. Jeg vil da selv mene der er langt mere respekt omkring en, som har læst kemi, fysik eller mat i 5 år. Her er der ingen adgangskvotienter, men det skyldes nok sværhedsgraden og det efterfølgende arbejde.
Svar #7
19. juni 2012 af zizoudona (Slettet)
#4
Men er lønnen så god igen?
På UG: http://www.ug.dk/Job/sundhedomsorgogpleje/laegearb/laege_candmed.aspx#fold4
vises en løn, som godt nok er højere end ved andre professioner, men stadigvæk en løn, der ikke er så høj, som man nogle gange hører. En almindelig praktiserende læge i den PRIVATE sektor får "kun" 47.000. Skærer du så halvdelen væk efter skat, så bliver det ca. 23.500 pr. måned. Relativt meget i Danmark, ja, men ikke så meget som, man mange forestiller sig.
Svar #8
19. juni 2012 af eksamenshajen (Slettet)
#6
På medicin læser vi biokemi, biofysiologi osv i mange år, så det udsagn viser blot, at du ikke kender indholdet af studiet..
Svar #9
19. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
#5
Noget "højere"? For nogle personer ER penge og prestige det højeste du kan få. Mange medicinstuderende "jagter", som du selv, også et gennembrud inden for en eller anden form for forskning. At komme til at forske og finde kure mod kræft osv. osv., som mange gerne vil, kræver ofte at du har en kandidat i medicin. Den kandidat får du altså kun ved at læse medicin. Lad os også lige få det på det rene, at fordi DU ikke ser det fede i at tjene penge, og fordi DU ikke ser det fede i at gå efter prestigen og fordi at DU ikke har ambitioner om dette, så betyder ikke, at alle andre skal have samme tanke. Vores valg i livet er individuelle, og folk skal have respekt for det de nu end vælger at lave, og for deres årsager til deres valg. Slut.
#7
Men er alle læger alment praktiserende? Jeg mener at huske, at det ikke er specielt mange år siden, at det blev vist at lægers livsløn lå i toppen. Eksempelvis kan en dermatolog (hudlæge) med egen praksis, på NEDSAT tid stadig have patienter nok til at tjene 60-80k om måneden. Derudover kan læger arbejde til de er 80. De bruger hovedet som primært arbejdsredskab, ikke kroppen, og de slider sig dermed ikke ned.
Svar #10
19. juni 2012 af hihihej (Slettet)
#9 Hvorfor de store bogstaver?
Jeg ser det fede i at tjene penge og jeg ser det fede i prestigen. Jeg påpeger blot, at penge og prestige er et biprodukt af, at høje ambitioner i sit fag og elske hver eneste sekund af beskæftigelsen med det.
Jeg respekterer, at folk har andre valg af ambitioner. Faktisk betyder det jo ikke noget for mit vedkommende. Jeg synes bare det er et massiv spild af potentiale at gå efter "penge" og "prestige", da det er min overbevisning, at man kommer længere med et andet fokuspunkt både ang. ens fag, prestige og penge.
"Boys, be ambitious! Be ambitious not for money or for selfish aggrandizement, not for that evanescent thing which men call fame. Be ambitious for that attainment of all that a man ought to be." - et citat af Willam S. Clark som understreger lidt hvad jeg prøver at sige.
Og nej jeg har ikke noget ondt at sige om de medicin studerende og deres valg af uddannelse. Jeg er sikker på nogle har det på helt samme måde som jeg har det med mit studie. Jeg arbejder selv for tiden med et projekt, som skal hjælpe med at identificere brystkræft, så det ville være ret dumt af mig ikke at respektere de medicin studerendes arbejde.
Svar #11
19. juni 2012 af Mo92 (Slettet)
Som det allerede er blevet sagt så har hver mand sin grund.
Personligt er det isaer pga. de globale muligheder og jobgarantien. Jeg gider simpelthen ikke at studere i adskillige år for så dernaest at bruge en masse kraefter på at FINDE arbejdet. Om der er fremtidsmuligheder idet eller ej er alt afgoerende for mig, og i den sammenhaeng har medicin ALTID budt på gode jobmuligheder. Og det er både i Danmark OG i udlandet. Jeg kender ikke noget andet arbejde som man kan sige det samme om.
En anden grund er fordi jeg hellere ikke vil "spilde" min snit. Det virker oprigtig talt som et spild at have kaempet for et hoejt snit i flere år, for så at soege ind på en uddannelse som kraever det halve i snit.
Svar #12
20. juni 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
#10
De store bogstaver, fordi du generelt udstråler holdningen, at det er noget fis. Måske ubevidst, men det ændrer ikke på, at det er det, du udstråler.
#11
Jeg tror man skal være lidt forsigtig med at regne med 100% jobgaranti, når du er færdig som læge engang om en 7-8 år or so.. Pt. bliver der uddannet rigtig mange læger, og alle disse nye læger skal overtage for dem, der går på pension. Det "sjove" er bare, at dem der går på pension antalsmæssigt slet ikke matcher de nyuddannede. Der bliver derfor rift om jobs og specialer fremover.
Svar #13
20. juni 2012 af dandre11 (Slettet)
6# Jeg syntes det er helt forkert at måle det på hvilket snit man skal have.. Adgangskvotienter er kun et udtryk for hvor mange der søger og hvilket snit de har.. Som sådan ikke hvor svært studiet er..
Er enig i at om man har læst medicin i 5 år eller fysik, kemi eller noget andet i giver lidt det samme.
Tror grunden til at det kan virke som om der er mere prestige i læge er fordi det er dem "hr og fru Danmark" møde og som hjælper dem. Det gøre de ikke på samme måde med en kemi forsker, selvom at de i nogle tilfælde kan have hjulpet dem lige så meget.
Svar #14
20. juni 2012 af dandre11 (Slettet)
#10 Vil give dig fuldstændigt ret.. Jeg læser ikke selv medicin. Men da jeg valgte uddanelse havde jeg også elementer som løn, og muligheden for at arbejde i udlandet med.
Og det er vel ligegyldigt hvorfor man vælger en bestemt uddanelse. Alle har deres egne grunde
Skriv et svar til: Hvorfor er medicin så populært?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
