Studievalg og videregående studie

Medicin - sommer -og vinterstart?

01. august 2012 af Sofistic (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej allesammen! Jeg ville høre, om jer der har søgt medicin er kommet ind på sommer -eller vinterstart. Jeg er selv kommet ind på vinter, hvilket jeg er ret bitter over. Er der overhovedet en chance for at begynde til sommer (ved fx at bytte eller skrive en motiveret begrundelse).

 

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. august 2012 af Zero20

Der findes måske en chance. Men den er nok ikke særlig stor. Jeg står faktisk også overfor samme problem, og det er ret fustrerende når man står og gerne vil begynde på et sommerhold :/

Det jeg har gjort er at jeg har kontaktet min skole, det eneste jeg kunne gøre var at skrive mig op på en bytteliste, men at jeg ikke skulle sætte mit hovede op for noget. 
Du kan vel gøre det samme på dit studie?

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. august 2012 af KlogeÅse

#0 + #1

I er afhængige af, at nogen med sommerplads skulle få den tanke at ville starte senere. Det sker ikke ret tit.

I kunne også være glade for at være blevet optaget.


Brugbart svar (1)

Svar #3
01. august 2012 af Zero20

Helt bestemt, og det er jeg da også ;)
Men derfor kan der sagtens være mange faktorer som gør det svært for en nu, når man pludselig står og skal vente helt til jan/feb for at kunne starte. :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
01. august 2012 af Roman Garcia

Jeg kan ikke helt forstå, at I er bitre over dette.

I kendte jo til forholdende inden i søgte. Medicin er jo en meget stor studieretning, så der er ikke plads, hvis alle skulle optages til sommer. Alternativet ville være færre pladser på medicinstudiet, hvilket muligvis ville betyde, at I ikke ville komme ind. Det tror jeg heller ikke, at man er interesseret i.

Derudover er det da et ganske sagligt hensyn at tage de ældre studerende først. Ældre studerende er generelt mere studieparate, og det kan gavne mange, der kommer direkte fra gymnasiet, at de får et halvt år til at lave noget andet.

Jeg har dog hørt, at man kan få byttet sin vinterplads til en sommer plads, såfremt man kan finde en person, der er villig til at bytte sin sommerstart-plads med en vinterstart-plads. Det er dog kun noget jeg har hørt, så I bør nok kontakte studievejledningen. Derudover vil det nok også være svært at finde en person som er klar til først at begynde om et halvt år.  


Svar #5
01. august 2012 af Sofistic (Slettet)

#1 - Jeg vil prøve at kontakte mit studie :) Tak for rådet!

#2 - Jeg er også glad for at være optaget - blot en smule irriteret over, at mine planer lidt af gået i vasken, for havde jeg sat kryds ved vinterstart, ville jeg have gjort mig anstrengelser om at finde et studierelevant job indne jeg tog på en lang ferie. Men jeg kan godt følge dig i, at det nærmest er umuligt at en skulle vælge vinterstart fremfor sommer, når vedkommende selv har ønsket sommerstart.

#3 - Du har ret i, at det er mere praktisk med de ældre først. Grunden til, at jeg er lidt bitter, skyldes, at jeg var sikker på at komme ind til sommer - men sket er sket. Nu skal den tid bae bruges på en fornuftig måde :)


Brugbart svar (1)

Svar #6
01. august 2012 af klotte (Slettet)

Du er dan bare heldig at ha tid til at læse forud.....

Held og lykke :)

 


Brugbart svar (1)

Svar #7
03. august 2012 af khemisto (Slettet)

Tillykke med pladsen :) Men hvis i er vinterstarter vil jeg nu sige at chancen for at i får plads på sommerhold er ret lille. Det er meget få sommerstartere der vælger vinter, fordi dem der får sommerstart er de ældre studerene der måske allerede har holdt sabbat år osv. Men prøv at kontakt skolen, man kan jo altid prøve. Det kan være du er heldig :) 


Brugbart svar (1)

Svar #8
04. august 2012 af Mo92 (Slettet)

Jeg syntes at reglen er fuldstændig latterlig. At de ældre studerende studerende vælger at begynde i en højere alder er jo DERES valg. Det skal da for guds skyld ikke gå ud over ambitiøse unge der er sultne efter viden og uddannelse. Set fra et større perspektiv giver det dog mening idet man vel på den måde i sidste ende får mange læger til at arbejde et ekstra halvt år. Her skulle pengene dog spares et andet sted. Reglen er også latterlig rent socialt idet de unge og "gamle" ikke blandes sammen på studiet. Det er ærgeligt når begge parter kunne lærer noget af hinanden. 


Brugbart svar (1)

Svar #9
04. august 2012 af Roman Garcia

Det er jo også jeres valg, at begynde på medicinstudiet i en ung alder og dermed skulle vente et halvt år.

Derfor er vilkårene jo kendt.

Jeg synes egentlig det giver god mening at lade de ældre studerende begynde først, og lade de yngre studerende få et halvt år. Alle kan jo ikke begynde samtidigt, da der ikke er praktikpladser til dette.

Jeg tror at yngre ansøgere i højere grad end de ældre ansøgere kan drage gavn af et halvt år. Derimod giver det samfundsøkonomisk mening. 

Derfor har jeg egentlig svært ved at forstå den brok, der er omkring reglen. Folk kender jo vilkårene, og alle er enige om, at det er bedre at have både sommer- og vinterstart, da man herved kan sikre praktikpladser til alle. Alternativet er ellers, at man tager færre ind, og det er jo heller ikke ønskeligt.

Så kort sagt - spis en kiks, og glæd jer, at I er kommet ind på en gratis uddannelse, med uddannelsesstøtte. Et halvt år i forhold til et arbejdsliv på måske 40 år med medicin er jo ingenting.


Brugbart svar (1)

Svar #10
04. august 2012 af klotte (Slettet)

Et inderligt  ENIG med  Garcia..... stop deog det brok - og brug tiden til at få et relevant job , lære noget og modnes lidt mere og få de kommunikative kompentencer som læger så tit mangler :) Man kan med fordel kaste sig over anatomiselvstudie eller lære noget studienotat teknik eller life/work ballance.

Tro mig I får vanskeligere problemer end dette ;)

God læselyst :)

 


Brugbart svar (1)

Svar #11
04. august 2012 af Mo92 (Slettet)

#9

Ja det er også de unges valg at starte så "tidligt" (i forhold til udlandet er det faktisk rimelig sent). På samme måde som det er de "gamles" valg at starte så sent. Så ville den fair løsning jo være at hverken den ene eller anden gruppe blev prioriteret, i stedet for som det er nu hvor de unge bliver nedprioriteret fordi de (som staten stærkt anbefaler) har valgt at starte så tidligt som overhovedet muligt.

Jeg er IKKE imod sommer/vinter-hold konceptet. Det er som du selv siger jo nødvendigt da alle ikke kan begynde samtidigt. Men det retfærdigøre på ingen måde at de ældrer studerende blive foretrukket alene pga. alder. 

At du syntes de yngre ansøger har gavn af et halv år, må du selv om. Selv vil jeg mene at det er dårligt da de fleste med et halvtårs sabbat hurtigt mister grebet om det meget grundlæggende faglige viden som man har lært før sommerferien. Det giver en dårlig start på en allerede i forvejen meget hård studie. 

Alternativet er IKKE som du siger det at man tager færre ind, det er jo helt udelukket med manglen på læger. Alternativet er at der bliver trukket lod om studiestart. Således ungås diskrimination på baggrund af alder.  

Medicinstudiet er i forvejen den længste uddannelse jeg kender til (6 år). Et halv år betyder rigtig meget, da det giver plads til at man evt. dumper et semester og kan tage den om igen helt  fra begyndelsen af. Desuden skal man også på turnus efter studiet og evt. en yderligere uddannelse til speciallæge. Det tager RIGTIG lang tid, og man gør detfor klogt i at sparer tid hvor der end nu er plads.  Jeg er enig med dig i at man skal glæde sig over at være kommet ind på en så giende uddannelse med så gode udsigter på global plan. Men det betyder jo IKKE at man så skal acceptere at blive diskrimineret på baggrund af ens alder.


Brugbart svar (2)

Svar #12
04. august 2012 af Kulka (Slettet)

Det giver ingen mening, at man især som ung brokker sig over, at man er blevet vinterstarter. Og igen afspejler det blot det lukseriøse smørhul, studerende i DK lever i. (for ikke at nævne uddannelsesstøtten)

Jeg er fuldstændig enig med Roman Garcia. Brug dog det halve år fornuftigt. Få dig et fuldtidsarbejde og tjen nogle penge, fest, mød venner, rejs, lær noget nyt, prøv ngoet studierelevant, lav noget frivilligt arbejde. Det er jo ikke et helt sabbatår. Dernæst er det relativt tvivlsomt, at du vil glemme det basale - for ikke at nævne, at man altid starter med at bygge et fundament op i folkeskolen, på gymnasiet eller på uni. 

Når det så er sagt, så har du haft muligheden for KUN at vælge sommerstart, men tydeligvis har mange af jer vinterstartere, der er bitre over det, været usikker på, om i vil være garanteret en studieplads overhovedet og dermed søgt det hele (læs: Standby, vinter- og sommerstart). Så i stedet for at være bitter, så vær glad for at i er kommet ind på et fantastisk studie. Right?

Man bliver godtnok irriteret over, at høre lign. brokkerier i nyhederne. Der er værre ting og sager, der sker rundt omkring. COME ON! I var allerede bekendt med vilkårene. Diskrimination er et overdrevet ord i denne debat. Som sagt er det reglerne, og det må i bare forholde jer til. 

PS: Som regel dumper man ikke et semester (det er sgu ret ekstremt og så har man nok valgt forkert studium), men en eksamen inden for et semester og oftest kan det taget i slutningen  af det pågældende eller begyndelsen af næste semester. 

 


Brugbart svar (3)

Svar #13
04. august 2012 af klotte (Slettet)

Diskrimination  ????? imellem nogle mennesker på hvem der kun er et par års forskel aldersmæssigt.. Klap nu lige hesten ik - og væn dig til at verden ikke lige drejer rundt om dig ;)

Rådgiver til hverdag i studiemiljøer- og bliver nødt til at fortælle dig at du slet ikke har lært at studere på gymnasiet - du har slappet af i gymnasiet sammelignet med at være studerende på universitetet.

Men faktisk er dit argument om at man glemmer det man har lært interessant. Hvormeget af grundlæggende fag tror du  du glemmer når pensum ganges med 20 ?  ide fag du skal lærer på medicinstudiet er bøgerne megatykke og tunge ? Tænk lige tanken at der bygges ovenpå  3 år efter ? ( så nyttter det ikke meget at alt er glemt efter et halvt år vel )

Hvis din hukommelse og indlæringsevne er så begrænset at du har glemt alt efter et halvt år er jeg bange for at du slet ikke skal være studerene.....nej spøg til side - heldigvis kan man slå op i sine bøger når man skal bruge noget - men du skal godt nok huske meget OGSÅ lang tid efter eksamenerne.

Vil lige advare: har oplevet rigtig mange studerende på sig et chok når de er tilvænnet gymnasiets 12/10 taller og oplever universitetes dumpeprocenter på f.eks 33 % .......det er jo alle de andre, og utænkeligt at det er en selv. 

Derfor igen mit forslag: brug tiden på at lære noget - du får brug for så meget andet end det fagdidaktiske.

 

 

 

 

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #14
05. august 2012 af fwins (Slettet)

En alternativ vinkel er, at man som ung måske ikke har været ude i verden og prøve de ting af, som man kan!

Det halve sabbatår kan bruges på arbejde og rejser, hvilket kan udvide den studerendes horisont og være til god nytte i livet som medicinstuderende og senere læge. 

Når man kommer direkte fra gymnasiet vil jeg også mene, at man har fortjent et halvt år uden studier. Min erfaring er, at  de fleste har godt af en (lille) pause efter tre hårde gymnasieår.

Så kan man tilgengæld stryge gennem studiet på normeret tid i modsætning til langt størstedelen af de studerende, som starter om sommeren og dermed alligevel blive færdig relativt tidligt. 

Omvendt vil man som sommerstarter kunne bruge et halvt år som lægevikar, hvilket nok er det ultimativt bedste supplement til uddannelsen! Derfor er valget mellem sommerstart og vinterstart svært, men jeg mener dog, at man bør affinde sig med den plads man engang har fået og få det bedste ud af det.

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #15
05. august 2012 af klotte (Slettet)

# 16 man kan ikke blive lægevikar før man er læge- du tænker nok på FADL vagter- men disse kræver fadl kurser som man først kan tage når man ER studerende.

Vil gerne gøre op med myten om at gymnasiet er hård og at man bagefter fortjener en pause. Gymnasie er "fri leg" i forhold til et universitetsstudie. 

Men dernæst vil jeg gerne give dig ret i at det at beskæftige sig med verden, resje, arbejde, lære at samarbejde, lave frivilligt arbejde og YDE til samfundet er noget som er gavnligt for alle studerende med fokus på "egen navle" og egne behov. Det sætter studiet i perspektiv.

Dem der stryger igennem studiet er dem på kvote 2 .....tankevækkende !

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #16
05. august 2012 af Roman Garcia

# 11

Ang. dit argument om, at man "mister grebet om grundlæggende faglig viden":Du skal ikke være nervøs for, at du glemmer en masse på det halve år. For der første fordi, at man simpelthen ikke bare glemmer det man har lært i løbet af et halvt år. Dernæst fordi de ting man lærer på medicin er i høj grad nye i forhold til dem man har lært på gymnasiet. Det vil sige, at man ikke kan støtte sig så meget til det man har lært i gymnasiet, hvilket betyder, at det man har lært i gymnasiet spiller en mindre rolle i forhold til at begynde på universitetet. Endeligt så reflekterer man bedre over ting, man har lært, når man har fået dem lidt på afstand. Så det halve år væk fra studierne behøver langt fra at være en ulempe.

I forhold til dit argument om, at et halvt år betyder rigtig meget: Dette er simpelthen ikke sandt, når du påstår, at det er meget vigtigt, at begynde lige efter gymnasiet. Som jeg tidligere har skrevet, så er et arbejdsliv på ca. 40-45 år, måske længere. Et halvt år betyder ikke det store i den sammenhæng. Det forhold, at man i Danmark er forholdvis gamle, er netop et argument for, at de ældre skal begynde før de yngre, da man herved sænker den generelle alder for, hvornår studerende bliver færdige. Så dit argument peger jo i den modsatte retning.

I forhod til, at du kalder det "Diskriminering pga. alder": Jeg vedkender mig, at ældre studerende får en fordel i forhold til yngre studerende. Men der er jo ikke noget galt med at give visse grupper fordele, hvis der er saglige hensyn til det. I denne situation mener jeg KLART, at der er en række argumenter, som betyder, at det er logisk at give ældre studerende en fordel.
Der er mange situationer, hvor enkelte grupper får en fordel. F.eks. får alle der søger uddannelse inden 2 år efter gymnasiet en bonus. Hvis man bruger din terminologi, er det jo også diskrimination. Folk der har taget 5 fag på højniveau får også en bonus. Det vil også være diskriminerende, hvis man følger din tankegang. Derfor er det helt naturligt, at visse grupper opnår fordele, hvis der er saglige grunde hertil.

Argumenter for at ældre skal begynde først: Jeg mener, at det er ganske logisk, at ældre studerende skal begynde først.

- Det er samfundsøkonomisk bedst.
- Undersøgelser viser, at kvote 2 studerende i højere grad gennemfører medicin-studiet. Kvote 2 studerende er ældre og har lavet andet end at gå direkte fra gymnasiet, hvilket kan indikere, at det ikke er dårligt i forhold til sandsynligheden for at gennemføre medicinstudiet, at man får et halvt år, hvor man laver noget andet.
- Gennemsnitsalderen af studerende der er færdige bliver lavere ved denne fremgangsmåde.

Jeg mener derfor, at det vil være åndssvagt at trække lod, da man herved kan gå glip af de fordele, som er nævnt ovenfor.

At du er optaget til vinter kan muligvis være irriterende, men du kender vilkårene, før du søgte. Hvis du ville begynde med det samme, kunne du jo nemt vælge en anden uddannelse, hvor der alene var sommeroptag. Alternativt kunne du vælge at læse i udlandet, hvor du også kunne få sommer optag. Dette ville muligvis betyde, at du skulle betale for uddannelsen. 

Så jeg vil gentage mit råd ovenfor. Tag en kiks. Hvis du absolut ville begynde til sommer er der ingen, der forhindre dig i dette. Det ville bare betyde, at du enten skulle tage en anden uddannelse, eller læse i udlandet. Dog ville du så muligvis ikke få den GRATIS danske uddannelse.   


Brugbart svar (0)

Svar #17
19. juni 2019 af isabellabell

-


Brugbart svar (0)

Svar #18
23. juni 2019 af Skumfidius

#15
Hej Klotte -må jeg skrive til dig mht. dine overvejelser omkring medicin og psykologistudiet som du skrev om í andre tråd?

# 16 man kan ikke blive lægevikar før man er læge- du tænker nok på FADL vagter- men disse kræver fadl kurser som man først kan tage når man ER studerende.

Vil gerne gøre op med myten om at gymnasiet er hård og at man bagefter fortjener en pause. Gymnasie er "fri leg" i forhold til et universitetsstudie. 

Men dernæst vil jeg gerne give dig ret i at det at beskæftige sig med verden, resje, arbejde, lære at samarbejde, lave frivilligt arbejde og YDE til samfundet er noget som er gavnligt for alle studerende med fokus på "egen navle" og egne behov. Det sætter studiet i perspektiv.

Dem der stryger igennem studiet er dem på kvote 2 .....tankevækkende !

Skriv et svar til: Medicin - sommer -og vinterstart?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.