Erhvervsret

Aftaleloven

01. november 2012 af ChrisKbh (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej.. Jeg er næsten færdig med min aflevering som indeholder en masse jura problemstillinger. Jeg sidder fast ved denne opgave, og kan ikke helt komme frem til et svar.. om det er § 25 i aftale loven eller? Håber nogle kan hjælpe.

 

Firmaet „Fun und Spass“ (FS) lever af at sælge legepladser til private og til offentlige virksomheder. FS var særligt interesserede i at indgå aftaler med offentlige institutioner, da de var gode betalere, selv om beslutningsprocessen ofte var meget lang og besværlig. I maj måned fik firmaet 2 gode aftaler. Først blev der indgået en aftale med Midtfjord kommune. Kommunen stod i den situation, at deres lejemål snart ville udløbe, og at de derfor skulle bygge nye børnehaver med tilhørende legepladser. Aftalen gik på, at FS skulle opstille 3 legepladser til en værdi af i alt kr. 125.000,-.

Den anden aftale blev indgået med en børnehave, Tusindfryd, i Egestrup kommune. Aftalen blev indgået med formanden for forældrebestyrelsen i den kommunale institution og lød på kr. 32.000,-. Aftalen kom som et resultat af en lang række besøg på institutionen, hvor diverse politikere og embedsmænd havde været med. Den 4. maj. blev FS ringet op af formanden, Finn, som bad FS komme forbi børnehaven dagen efter. Det gjorde direktøren for FS, og aftalen blev underskrevet.

Da maj måned var ved at blive til juni, fik FS et par ubehagelige overraskelser. Midtfjord ville ophæve aftalen, da det pludseligt blev muligt at forlænge lejemålet for de eksisterende institutioner. Desuden var en ny prognose lavet, der viste et faldende børnetal. Kommunen mente derfor, at forudsætningerne for at indgå aftalen ikke længere var til stede.

Børnehaven tusindfryd ville også ophæve aftalen. Formand Finn havde aldrig haft fuldmagt til at indgå aftalen, da det er en kommunal institution, og det derfor er kommunaldirektøren der indgår den slags aftaler.

Kan FS fastholde de 2 aftaler?

Tusind tak på forhånd :)

Mvh

Chris


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. november 2012 af SuhrB (Slettet)

For aftalen mellem midtfjord:

 

Der er i opgaven ikke oplyst at der i aftalen var indsat en betingelse af den eksisterede på baggrund af en evt. manglende forlængelse af de eksisterende situationer.

Der er ingen holdepunkter for, at dette var bekendt ud fra en fortolkning af parternes situation. Endivdere er det en aftale mellem det offentlige og en erhvervsdrivende, hvorfor en sådan manglende betingelse, må kræves at skulle fremgå direkte af aftalen.

 

For aftalen med Formand Finn:

 

Hvis det ligges til grund i opgaven at Formand Finn ikke havde den fornødne fuldmagt, jf. § 10, stk. 2, e.c. og han har handlet uden for sin beføjelse, og deraf kommer § 25, stk. 1 i spil.

 

Du skal i det henseende, overveje om § 25, stk. 2 omfatter situationen, eller om den skal afvises.


Skriv et svar til: Aftaleloven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.